Bydannelsen var centreret omkring landevejene og jernbanelinjerne. Fra 1920’erne fik jernbanerne øget konkurrence af biler og rutebiler. Den tidligere så afgørende jernbanedrift ophørte, da alle jernbaner i kommunen var lukket d. 1. april 1969.
Øland fik de første statshusmandsbrug i ca. år 1900, mens de i resten af kommunen kom sent. I 1930 blev Kokkedal udstykket i 22 husmandsbrug, og herregården Ålegård blev i 1931 udstykket i 10 brug. Søengene nord for Gjøl i Vedsted Sogn blev afvandet efter 1940 og udlagt til ca. 30 brug. Hyppige oversvømmelser ved Øland-Attrup nødvendiggjorde en pumpestation ved Attrup (opført 1954), og tørlægningen af vejlen skabte 12.500 ha ny landbrugsjord i området og ca. 25 statshusmandsbrug.
Landbrug var som i de forrige perioder vigtigt i kommunen. I 1958 var 37,5 % af kommunens landbrugsareal dyrket med korn, 16,4 % med rodfrugter, 27 % med græs og grøntfoder og 0,5 % med andet. 18,7 % lå brak.
Silde- og ålekonsortiet i Øland blev i 1923 overtaget af staten. Fra 1938 kunne fiskepladserne i Limfjorden frit benyttes, og der var fortsat fiskeri fra Gjøl.
Fra 1954 blev erhvervsfiskeriet samlet ved Torup Strand. I 1957 udgjorde hummerfiskeriet i Jammerbugten hovedparten af den danske hummerfangst på 150-180 tons årligt. Sildefangsten i Limfjorden fik en lille opblomstring 1966-67. I begyndelsen af 1900-tallet påbegyndtes minkavl på Gjøl.
Råstofferne i kommunen skabte ny industri. Højmosernes tørv blev udnyttet af bl.a. Kaas Briketfabrik, der var virksom i perioden 1926-66, og ved Klim Bjerg var der ca. 10 kalkværker. Det nyeste af kalkværkerne var Klim Kalkværk, der fungerede fra 1946 til 1977. Under Besættelsen arbejdede 1.200 personer med tørvegravning og briketproduktion i kommunen.
Fødevareproduktion blev introduceret med margarinefabrik i Aaby (oprettet 1923) og brødfabrik i Pandrup (oprettet 1941), og i 1950’erne begyndte kartoffeldyrkningen i Store Vildmose.
I Skovsgård åbnede Jysk Chenillefabrik i 1955, mens især Brovst oplevede en tilgang af nye virksomheder, bl.a. Brovst Fjerkræslagteri, der var virksom i årene 1941-92, og Konrad Andersens Fjederfabrik, der fungerede i perioden 1963-77. De øvrige byer oplevede efter 1950 en vis nedgang i industrivirksomheder, særlig Fjerritslev, som i 1969 kun havde 18 virksomheder med mere end fem ansatte.
Der blev etableret andelsmejerier i Hjortdal Sogn i 1928 og i Hammershøj, Øland Sogn, i 1938. I 1937 blev Arbejdernes Brugsforening, kaldet Den nye Brugsforening, stiftet i Brovst. Fra 1960 begyndte mejerierne at lukke, bl.a. Sønder Økse i Øland i 1967 og Biersted i 1970. Fjerritslev Andelsslagteri blev indviet i 1931. Enkelte forsamlingshuse kom til, bl.a. Klim i 1955 og Kås i 1958.
Langs kysten kom badehoteller og feriekolonier, bl.a. ved Svinkløv, Blokhus, Pirupshvarre, Grønnestrand, Fårup, Tranum Strand og Vester Torup. Sognekommunerne så potentialet i turisme. I 1933 oprettede Aabybro et turistkontor, og fra 1945 arbejdede Fjerritslev målrettet med turisme. Fra 1950’erne opstod sommerhusbebyggelser ved Blokhus, Slettestrand, Grønhøj og ud for Saltum samt ved lystbådehavnene ved Attrup og Gjøl.
