Kreaturerne er kørt ud til fennerne i Store Vildmose, 1938 af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Jammerbugt Kommune

Søndergård Rutebiler varetog fjernruten mellem Fjerritslev og København. Her er bussen, kaldet Florian, fotograferet i 1948.
.

Befolkningsudviklingen i Jammerbugt Kommune fra 1920 til 1970 var skævt fordelt, idet væksten især skete i byerne. De byer, der lå langs større veje eller jernbanelinjer, havde fremgang. Alle jernbaner var nedlagt pr. 1. april 1969.

Erhvervsmæssigt dominerede landbrug og fiskeri fortsat, bl.a. med erhvervsfiskeri ved Torup Strand. Nye industrivirksomheder blev først og fremmest etableret i Brovst, hvorimod andre byer i kommunen efter 1950 oplevede en tilbagegang inden for denne sektor.

Langs kysten fik turisme stadig større betydning, og der blev bl.a. anlagt badehoteller i Svinkløv og sommerhusområder ved Blokhus.

Administrativ inddeling

Administrativt skete der ikke væsentlige ændringer i perioden 1920-70, og lokaladministrationen foregik stadig i de mange små sognekommuner. Amtsligt havde området siden 1794 været delt mellem Thisted Amt mod vest og Aalborg Amt længst mod øst, mens hovedparten hørte under Hjørring Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Fra 1921 til 1970 steg befolkningstallet i den nuværende Jammerbugt Kommune fra 29.258 til 34.145 personer, men der var stor forskel på befolkningsvæksten fra sogn til sogn. I perioden skete også en forskydning fra land til by. Syv sogne oplevede befolkningsnedgang, mest markant i Alstrup og Klim. Omvendt var befolkningsfremgangen størst i Jetsmark, Kollerup-Fjerritslev, Vester Hjermitslev og Brovst Sogne. Omkring 1955 blev forskellen på befolkningsvæksten mellem land og by større. Sognene Brovst, Øster Svenstrup, Biersted, Gjøl, Kollerup-Fjerritslev, Vester Torup, Gøttrup, Ingstrup, Hune med Blokhus og Jetsmark med Pandrup gik frem i indbyggertal. De øvrige sognes indbyggertal faldt. I Aabybro gik Aaby tilbage som følge af udskillelsen af Vedsted Sogn fra Aaby Sogn i 1929.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Bydannelsen var centreret omkring landevejene og jernbanelinjerne. Fra 1920’erne fik jernbanerne øget konkurrence af biler og rutebiler. Den tidligere så afgørende jernbanedrift ophørte, da alle jernbaner i kommunen var lukket d. 1. april 1969.

Øland fik de første statshusmandsbrug i ca. år 1900, mens de i resten af kommunen kom sent. I 1930 blev Kokkedal udstykket i 22 husmandsbrug, og herregården Ålegård blev i 1931 udstykket i 10 brug. Søengene nord for Gjøl i Vedsted Sogn blev afvandet efter 1940 og udlagt til ca. 30 brug. Hyppige oversvømmelser ved Øland-Attrup nødvendiggjorde en pumpestation ved Attrup (opført 1954), og tørlægningen af vejlen skabte 12.500 ha ny landbrugsjord i området og ca. 25 statshusmandsbrug.

Landbrug var som i de forrige perioder vigtigt i kommunen. I 1958 var 37,5 % af kommunens landbrugsareal dyrket med korn, 16,4 % med rodfrugter, 27 % med græs og grøntfoder og 0,5 % med andet. 18,7 % lå brak.

Silde- og ålekonsortiet i Øland blev i 1923 overtaget af staten. Fra 1938 kunne fiskepladserne i Limfjorden frit benyttes, og der var fortsat fiskeri fra Gjøl.

Fra 1954 blev erhvervsfiskeriet samlet ved Torup Strand. I 1957 udgjorde hummerfiskeriet i Jammerbugten hovedparten af den danske hummerfangst på 150-180 tons årligt. Sildefangsten i Limfjorden fik en lille opblomstring 1966-67. I begyndelsen af 1900-tallet påbegyndtes minkavl på Gjøl.

Råstofferne i kommunen skabte ny industri. Højmosernes tørv blev udnyttet af bl.a. Kaas Briketfabrik, der var virksom i perioden 1926-66, og ved Klim Bjerg var der ca. 10 kalkværker. Det nyeste af kalkværkerne var Klim Kalkværk, der fungerede fra 1946 til 1977. Under Besættelsen arbejdede 1.200 personer med tørvegravning og briketproduktion i kommunen.

Fødevareproduktion blev introduceret med margarinefabrik i Aaby (oprettet 1923) og brødfabrik i Pandrup (oprettet 1941), og i 1950’erne begyndte kartoffeldyrkningen i Store Vildmose.

I Skovsgård åbnede Jysk Chenillefabrik i 1955, mens især Brovst oplevede en tilgang af nye virksomheder, bl.a. Brovst Fjerkræslagteri, der var virksom i årene 1941-92, og Konrad Andersens Fjederfabrik, der fungerede i perioden 1963-77. De øvrige byer oplevede efter 1950 en vis nedgang i industrivirksomheder, særlig Fjerritslev, som i 1969 kun havde 18 virksomheder med mere end fem ansatte.

Der blev etableret andelsmejerier i Hjortdal Sogn i 1928 og i Hammershøj, Øland Sogn, i 1938. I 1937 blev Arbejdernes Brugsforening, kaldet Den nye Brugsforening, stiftet i Brovst. Fra 1960 begyndte mejerierne at lukke, bl.a. Sønder Økse i Øland i 1967 og Biersted i 1970. Fjerritslev Andelsslagteri blev indviet i 1931. Enkelte forsamlingshuse kom til, bl.a. Klim i 1955 og Kås i 1958.

Langs kysten kom badehoteller og feriekolonier, bl.a. ved Svinkløv, Blokhus, Pirupshvarre, Grønnestrand, Fårup, Tranum Strand og Vester Torup. Sognekommunerne så potentialet i turisme. I 1933 oprettede Aabybro et turistkontor, og fra 1945 arbejdede Fjerritslev målrettet med turisme. Fra 1950’erne opstod sommerhusbebyggelser ved Blokhus, Slettestrand, Grønhøj og ud for Saltum samt ved lystbådehavnene ved Attrup og Gjøl.

Strejken på C.O. Jensens Maskinfabrik i Brovst

Fra 1935 til 1937 var C.O. Jensens Maskinfabrik i Brovst ramt af en strejke, der varede i alt 466 dage. Dette var den på daværende tidspunkt længstvarende strejke i Danmark.

Fra omkring år 1900 kom industrien til Brovst, og byen udviklede sig til en arbejderby. C.O. Jensens Maskinfabrik blev grundlagt i 1895 og producerede bl.a. hakkelsesmaskiner og tærskeværker. Fabrikken udviklede sig til en større virksomhed med ca. 80 ansatte. I 1935 udbrød der en strejke, da ejeren, C.O. Jensen, ikke ville indgå overenskomst og vægrede sig ved at ansætte organiserede arbejdere.

C.O. Jensen havde fået en lang række huse opført i byen. Hvis de strejkende boede her, blev de sagt op, og lejemålet blev i stedet tilbudt arbejdere, der tog det strejkeramte arbejde. Som modtræk blev etageejendommen Foreningshuset, også kaldet »Fagborgen«, med 12 moderne lejligheder indviet i 1937, hvor de strejkende kunne flytte ind. Bag byggeriet stod fire fagforbund, Tømrer-, Snedker- og Formerforbundene samt Smedeforbundet (Dansk Metal).

Den lange strejke, der endte med indgåelse af overenskomst, skabte splid og skel i byens befolkning, og i 1937 blev der grundlagt endnu en brugsforening i Brovst, så man ikke behøvede at handle, hvor strejkebrydere handlede.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsesperioden

Under Besættelsen 1940-45 indgik Jammerbugtens kyststrækning i tyskernes plan om forsvarslinjen Atlantvolden. Tyskerne opførte i 1942 et kystbatteri ved Slettestrand, året efter fulgte en radarstation ved Svinkløv samt bunkere ved Svinkløv og Lienskrænten.

Den tyske besættelsesmagt beslaglagde også dele af herregården Bratskov, der blev brugt som hovedkvarter for 300-350 tyske soldater.

Politik og religion

Til folketingsvalgene stemte Halvrimmenkredsen på Venstre alle årene. Det samme gjorde Thistedkredsen, bortset fra 1960 og 1966, hvor stemmerne gik til Socialdemokratiet. Nørresundbykredsen stemte Venstre til og med 1935, derefter socialdemokratisk. Aabybroområdet, som udgjorde en lille del af kredsen, stemte Venstre til og med valget 1960, derefter socialdemokratisk.

Indre Missions indflydelse var stærk, og baptisterne havde menigheder i Brovst, Birkelse og Pandrup. I Øland var grundtvigianerne aktive efter 1918. I 1968 blev den grundtvigianske Klim-Hannæs Valgmenighed stiftet.

Social omsorg og uddannelse

Der blev bygget nye sygehuse i Brovst 1923-24 og i Fjerritslev 1921-22. Socialforsorgen blev udvidet med optagelseshjem for drenge på Kettrupgård i Ingstrup Sogn i 1947 og på Kokkedal i Torslev Sogn i 1952 samt alderdomshjem, bl.a. i Hune i 1953, Saltum i 1955 og Biersted i 1959. Alderdomshjemmet i Fjerritslev (indviet 1951) var et samarbejde mellem flere sogne.

Ungdomsuddannelserne var stadig få. Der kom handelsskole i Brovst i 1924 og i Pandrup i 1941, og Tranum fik teknisk skole i 1957. I 1951 blev Aaby Højskole omdannet til ungdoms- og efterskole.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Jammerbugt Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970

Eksterne links