I perioden 1970-2007 skete der en betydelig befolkningsforskydning, idet det næsten udelukkende var de større byer, der havde vækst i befolkningstallet, hvorimod især de mindre sogne blev hårdt ramt af tilbagegang.
Inden for landbruget foregik en udvikling mod større og færre bedrifter, og mange arbejdspladser forsvandt inden for dette erhverv. I stedet søgte man fra kommunal side aktivt at fremme industrien i kommunen. Samtidig fik turisme stadig større betydning for økonomien.
Allerede i 1966 var Brovst Primærkommune blevet dannet af fem små sognekommuner, mens Fjerritslev, Pandrup og Aabybro Kommuner fulgte efter i 1970. Antallet af kommuner blev dermed reduceret fra 18 til kun fire, og der opstod en mere centraliseret forvaltning i de fire centrale byer. Samtidig blev hele området samlet under Nordjyllands Amt med amtsgård i Aalborg.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
I 1970 var den nuværende Jammerbugt Kommune vokset til 34.145 indbyggere, men udviklingen var ulige fordelt mellem by- og landsogne pga. den øgede befolkningsforskydning fra land til by. De nye kommunecentre i primærkommunerne Pandrup, Fjerritslev, Brovst og Aabybro fik flere indbyggere, mens indbyggertallet i landsbyerne og på landet faldt. Nogle sogne oplevede mellem 1955 og 1970 en nedgang på 15-30 %, bl.a. Ingstrup Sogn, som gik fra 1.186 til 996 indbyggere, og Lerup Sogn, som faldt fra 300 til 218 indbyggere. Befolkningsnedgangen ramte hårdt i de mindre sogne.
Denne udvikling fortsatte i årtierne efter 1970. Pr. 1. januar 2007 havde kommunen 38.787 indbyggere, og væksten var stort set kun sket i de større byer, mens landsognene fortsatte nedgangen. Eksempelvis voksede Jetsmark Sogn med hovedbyen Pandrup fra 5.083 til 6.398 indbyggere, en fremgang på 25,9 %, samtidig med at Alstrup Sogn mistede 36 % af indbyggerne og gik fra 150 til 96. Der var dog undtagelser, for i samme kommune voksede Hune Sogn med Blokhus til et stort turistområde, og væksten førte til en øgning af indbyggertallet fra 910 til 1.353 fastboende, dvs. en stigning på 48,7 %.
Sognene omkring Aabybro var ligeledes en undtagelse med vækst i alle sogne; dog gik Vedsted Sogn tilbage. Den største udvikling skete i Aaby Sogn, der voksede med 47 % fra 3.678 til 5.406 indbyggere.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Jammerbugt Kommune.
I 1976 var de fleste, nemlig ca. 45 %, ansat inden for service, 22,2 % inden for de primære erhverv, mens 16,7 % var beskæftiget inden for industri. Denne fordeling havde i 2006 ændret sig betydeligt, idet nu kun 7,7 % var beskæftiget inden for de primære erhverv, mens næsten 62 % arbejdede inden for service.
Størstedelen af kommunen vedblev at være landbrugsjord trods færre og større bedrifter. Fritidslandbrug fik også større betydning, og den traditionelle vejbod udviklede sig flere steder til gårdbutikker med salg af planter og fødevarer. Desuden udviklede kartoffelavlen i Store Vildmose sig til en stor industri. EU-kvoterne påvirkede især efter 1987 fiskeriet og landingspladserne negativt, og mange fiskere lagde op.
Omlægningen fra små landbrug og fiskerfartøjer til færre og større enheder betød, at der måtte satses på andre erhverv. Jetsmark Sognekommune med Pandrup som hovedby oprettede i 1965 som den første jyske kommune et erhvervsudvalg for at skaffe ny industri til kommunen. Nye virksomheder erstattede gamle, bl.a. ID-tryk i en tidligere tæppefabrik og Pandrup Vask i en forhenværende tagstensfabrik. De øvrige kommuner fulgte, og efter 1970 kunne industrien stort set opveje de mistede arbejdspladser inden for landbruget. Efter 1970 fik Fjerritslev større industrier, bl.a. svejsemaskinfabrikken Migatronic A/S (oprettet 1970).
Turisme og friluftsliv fik dog endnu større betydning. Kysterne og kulturmiljøerne blev en ressource, og turismen medførte øget omsætning i fx byggebranchen og detailhandelen. Sommerturismen betød, at der blev anlagt omfartsveje omkring byer som Aabybro og Pandrup. Jammerbugtegnen blev målt på antal overnatninger et af landets største turistområder.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Lokallisterne fik stor betydning efter 1970 pga. politiske mærkesager eller tilknytningen til et bestemt område. I Fjerritslev Kommune kom borgmesteren fra lokallisten 1970-98, derefter fra Venstre. Aabybro Kommune havde 1970-2006 en Venstreborgmester. Det samme gjaldt Pandrup Kommune, bortset fra 1994-98 med socialdemokratisk styre. Brovst Kommune vekslede mellem lokallisten 1970-86, Venstre 1986-98, Socialdemokratiet 1998-2002 og derefter Venstre med Mogens Gade, som også blev den første borgmester i den nye Jammerbugt Kommune pr. 1. januar 2007. Venstre og Socialdemokratiet vedblev at være de største partier – senere sammen med Dansk Folkeparti. Ved folkeafstemningen om EF-medlemskab i 1972 stemte 66,3 % af Nordjyllands Amtskreds ja. I 2000 stemte 56,8 % nej til euroen.
Da flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, blev en række funktioner som børnepasning og pleje af de ældre i højere grad kommunale opgaver. Der opførtes derfor børnehaver i flere byer, fx i Biersted i hhv. 1978 og 1994.
Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen
Læs mere om historie i Jammerbugt Kommune
Læs også om
Se alle artikler om 1970-2007
