I Jammerbugt Kommune dækkede landsbyerne noget mere af arealet end enkeltgårdene. Der var dog områder, hvor enkeltgårdene var fremtrædende, bl.a. omkring Store Vildmose og i den vestlige del af kommunen. Muligvis var nogle af enkeltgårdene i den vestlige del rester af landsbyer, hvor sandet havde taget det meste af bebyggelsen. Sandflugten satte i høj grad sit præg på området og begyndte at være mærkbar i 1500-tallet. I 1700-tallet, da den blev tæmmet, nåede den flere kilometer ind i landet.
Selv om antallet af selvejere var betydeligt, var der ikke så mange udstykninger, som man kunne forvente. Der var kun lidt agerjord i forhold til uopdyrkede områder som moser, kær og sand. Så en beboer på en ny udstykning ville kun have uopdyrket jord at begynde med, og det afskrækkede næsten alle. De huse, der trods alt blev bygget i tiden frem til ca. år 1800, var jordløse eller med kun lidt jord. Mange gårde var også små, på godt 1 tønder hartkorn.
Den dårlige fordeling mellem agerjord og uopdyrket jord kom også til at præge udskiftningen. Alle gårde skulle have deres del af agerjord, kær, mose og forskellige typer hede. Desuden var gårdmændene ikke interesserede i at flytte ud på markerne, men ville have gårdbygningerne liggende i byen. Så også efter udskiftningen blev gårdene i overvejende grad liggende i byen, undertiden med kun lidt jord omkring sig, mens deres tilhørende lodder kunne være spredt over store afstande. På trods af at den store spredning af lodderne normalt ville føre til udstykning af de fjernest liggende, var det kun et begrænset antal gårde, som blev opført langt fra landsbyen.
Der var fra ca. år 1800 og frem til ca. 1820 en stor vækst i antallet af huse, gerne med lidt jord. I adskillige sogne var der i 1820 mere end 100 huse. Disse og en del mindre gårde opstod ved »herregårdsslagtninger«, hvor enten bønderne selv eller en lokal spekulant opkøbte en herregård, solgte bøndergodset til selveje og udstykkede herregårdens jorder. I en række tilfælde blev en del jord liggende tilbage omkring herregården, så den var at regne som en stor bondegård eller proprietærgård.