Oxholms oprindelse er det tidlige middelalderlige benediktinernonnekloster Ø Kloster i Øland ved Limfjorden grundlagt omkring 1175. Det firfløjede klosteranlægs bygninger med kirken som nordfløj, der i 1536 blev overtaget af kronen, er fra 1400-tallet. I 1573 overlod Frederik 2. ved et mageskifte klosteret til lensmanden Frants Banner, der opkaldte herregården efter sin hustru Anna Oxe, søster til rigshofmester Peder Oxe.
Mange ejerskift senere overtog slægten Levetzau i 1668 Oxholm. Få år senere blev hele klosteranlægget omlagt i barokstil med hvidskurede mure og høje, røde, valmede tegltage. Langt senere fulgte en ombygning af klosterkirken, og i 1758 blev vesttårnet restaureret. Til hovedfløjen blev i 1916 føjet et nyt indgangsparti med pyramidetag. Østfløjen blev nedrevet omkring 1830.
Oxholm råder over ca. 600 ha.
Herregården Oxholm var oprindelig et firfløjet nonnekloster under navnet Ø Kloster. Den nordre, vestre og søndre fløj er bevaret, omend den vestre og søndre er kraftigt ombygget. Kirken udgjorde den nordre fløj.
