Oldtidens mere end 1.100 fortidsminder, der omfatter fundsteder, udgravningslokaliteter og fredede fortidsminder, er fortrinsvis fundet på de højtliggende moræneformationer, hvor der siden stenalderen har været gode livsbetingelser for mennesker. De lave, flade og mere magre dele af kommunens landskab, hvor vandstanden også var højere i store dele af oldtiden, synes derimod tyndt befolket helt frem til industrialiseringen.
Oldtidsvej i Aalegaard Skov. Af Tao Lytzen/Trap Danmark, 2016.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Jammerbugt Kommune
Tidslinje over oldtiden i Jammerbugt Kommune
Ældre stenalder
Der er få vidnesbyrd om det jomfruelige land, som isen efterlod ved sin tilbagetrækning, og de jæger-samlere, der indtog det.
Fangstfolkenes bopladser lå især ved kysterne, og flere steder er der undersøgt køkkenmøddinger og skaldynger fra jægerstenalderens sene del, Kongemosekulturen (ca. 6400-ca. 5400 f.Kr.) og Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.). I denne periode var klimaet mildt, og en havstigning forvandlede Hanherred og Vendsyssel til et ørige.
Ud for Limfjordskysten er der spor af det landskab, fangstfolkene færdedes i. Ved Gjøls bredninger er registreret submarine moser og skove. Sydvest for Gjøl har der været fyrreskov med op til 1 m tykke stammer, formentlig i fastlandstiden (ca. 9700-ca. 7000 f.Kr.), som i dag ligger på ca. 1 m’s vanddybde. I fjorden langs Gjøl er der rester af en egeskov, muligvis fra yngre stenalder (ca. 3950-1700 f.Kr.), ligesom der er fundet flintredskaber og runde stenlægninger. Vest herfor er også fundet menneskeknogler.
Yngre stenalder
Hvisselhøj var en stor bygningsmæssig præstation, da den blev opført for ca. 5.200 år siden. Den var som de andre storstensgrave fra yngre stenalder opbygget med lag af stenmateriale, jord og ler, som ledte regnvand væk fra kamrene (de tonstunge dæksten er markeret med stiplet linje). Jættestuens øst-sydøstlige orientering kan tillige skyldes, at den er anlagt i forhold til fuldmånens opgang.
Jæger-samlerkulturerne blev afløst af bofaste agerbrugskulturer i yngre stenalder. Der er kun få spor efter bopladser, men der er fundet en del genstande, der kan vise, hvor husene har ligget. Derimod kendes henved 100 storstensgrave, heriblandt Hvisselhøj, der som den eneste jættestue i Danmark har tre kamre. Med jættestuebyggeriet kulminerer opførelsen af de store stengrave, der er karakteristiske for bondestenalderen, og som er ikoniske for datidens behov for at markere forholdet til forfædrene.
Der er bevaret enkelte af bøndernes marker, fx ved Ellidsbøl, hvor der er fundet spor af pløjning med en krogard (datidens plov) under jordfladen. Ardsporene, der stammer fra dolktid (ca. 2400-ca. 1700 f.Kr.), var dækket af flyvesand og derfor bevaret. Livsgrundlaget var dog ikke udelukkende baseret på agerbrug, men suppleret af jagt, fiskeri, indsamling af bær m.m.
Bronzealder
Ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr) kendes især fra de mange gravhøje, der ofte er iøjnefaldende placeret i landskabet. Ud over at tjene som gravpladser for slægter har de fungeret som status- og territoriemarkører for oldtidens befolkning. Mest spektakulære er gravhøjskomplekserne ved Hingelbjerg og Husby Hole, men der er også omfattende gravhøjsmiljøer ved Manstrup og ved Lunde Mark i Fosdal Plantage.
Periodens bopladser kendes kun i enkelte tilfælde. Der er dog fundet fem treskibede langhuse i Vester Torup Klitplantage fra ældre bronzealder og et omfattende grubekompleks fra førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-Kristi fødsel) med et stort indhold af dyreknogler ved Krøldrup. I Lundergård Mose er fundet en egestamme med en træristning dateret til ældre bronzealder.
Jernalder
Pragthalsring af guld fra Øland, ældre germansk jernalder ca. 375-ca. 550. Skattefund fra perioden antyder, at halsringene er blevet båret af mænd.
Den stensatte oldtidsvej ved Aalegaard, muligvis fra ældre jernalder, består af nævestore sten og fodboldstore randsten i begge sider, der skulle sikre tørskoet passage af vadestedet.
Fra Store Vildmose, der er delt mellem tre kommuner, kendes mange kulturspor, særlig fra ældre og yngre jernalder.
Bønderne i førromersk og romersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr) levede sammen i små landsbyfællesskaber, der flyttede rundt i landskabet i takt med jordens udpining, som det ses i Kollerup ved Fjerritslev. Landsbyerne havde få gårdenheder og lå omgivet af de markstykker, man dyrkede. Et af de mest velbevarede eksempler på jernalderfolkets agersystemer ses på Rødland Hede i Fosdal Plantage.
Et af de mest velbevarede eksempler på jernalderfolkets agersystemer ses på Rødland Hede i Fosdal Plantage. Her har et kompleks af lave jordvolde udgjort skellene mellem de små markparceller. Systemet med små parceller forsvinder i løbet af ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.) og afløses af nye pløjemetoder og teknologi.
Især i den nordlige og østlige del af kommunen er udgravet grave fra ældre jernalder. Ved Lundergård er en jernaldergravplads anlagt på et lille næs, der skyder sig ud mod Lundergård Mose. Fund af gravgods på flere gravpladser viser forskellene i velstand og social status i jernalderen. I 1882 fandt man en grav med bl.a. et romersk bronzekar og et glasbæger og i 1908 syv stensatte grave fra jernalderen. På gravpladsen blev 1997-98 undersøgt over 40 grave fra overgangen mellem førromersk og romersk jernalder samt jordfæstegrave fra ældre og yngre romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375).
Blandt de yngste grave fandtes enkelte særlig rigt udstyrede, bl.a. med importvarer fra Romerriget. En kvindegrav indeholdt mere end 500 rav- og glasperler, to spiralringe af guld, fem dragtnåle, facetslebne drikkeglas, vævesværd af jern, synål og nålehylster og forskellige eksklusive lerkar. I en anden grav blev en mand gravlagt med drikkeglas, guldring og en stor spand af bronze, en såkaldt Hemmoor spand. Disse grave er de mest eksklusive, der kendes fra yngre romersk jernalder i Nordjylland. De vidner om, at der har eksisteret en fornem elite, en velhavende og magtfuld slægt, der har haft kontakter langt sydpå, og hvis prestige bl.a. har bestået i at kunne erhverve sig eksotiske og eftertragtede luksusvarer fra Romerriget via vigtige handelsforbindelser. Ved Janum blev der i 1896 udgravet 16 små høje med brandgrave på en gravplads fra ældre germansk jernalder (ca. 375-ca. 550), som adskilte sig fra det generelle billede. Gravene, der alle var ret ensartede, rummede ingen tydelige statusmarkeringer, hvilket dog skyldes ændringer i gravkulten samt det forhold, at gravgodset siden er blevet pløjet væk.
I Øland blev der i 1857 fundet en pragthalsring af guld fra ældre germansk jernalder. Ringen er med sine 1.184,6 gram en af de tungeste i landet. I 1941 blev der gjort et stor smykkefund, der bestod af en stor sølvfibula, to guldringe samt talrige glasperler fra ældre germansk jernalder ved Klithuse i Saltum Sogn.
Vikingetid
Runestenen i Hune Kirke er i dag støbt ned i våbenhusets gulv, så de to første runer i navnet Hove mangler.
Der er kun få bosættelser fra vikingetiden (ca. 800-1050) i kommunen. Ved Øslev syd for Fjerritslev blev der undersøgt et område med grubehuse i 2008, og syd for Øster Svenstrup udgravede man i 1998 et område med grave og bebyggelse fra yngre germansk jernalder og ældre vikingetid (ca. 550-ca. 900). Gravpladsen rummede i alt syv grave, hvoraf fire indeholdt gravgaver af jern såsom jernknive og -økser.
I Pandrup har man fundet rester af en større boplads, der i tid strækker sig fra overgangen mellem bronze- og jernalder (omkring 500 f.Kr.) og frem til tidlig middelalder (1000-1100). Fra vikingetiden fremkom resterne af et langhus, og sammen med tre udgravede grubehuse må denne bebyggelse henføres til den sydøstlige udkant af en større landsby.
Luftfotos viser, at landsbyen strækker sig ud over markerne sydøst for Jetsmark Kirke. Særlig hustomterne fra den yngre bebyggelse var velbevarede og gav et vigtigt indblik i områdets landbebyggelse i middelalderen (1050-1536).
Væksten i fundregistrering er siden år 2000 overvejende indkommet ved udgravning i forbindelse med byudvikling og anlægsarbejde i Fjerritslev, Aabybro og Pandrup samt detektorafsøgninger.
Runestenene fra Hune og Jetsmark er de eneste kendte runesten fra Vendsyssel. De dateres til ca. 970-ca. 1020. Stenene står i dag i våbenhuset i hhv. Hune og Jetsmark Kirker. Deres oprindelige placeringer kendes ikke. Hunestenens indskrift begynder i stenens nederste venstre hjørne og følger stenens form i et runebånd, som afsluttes midtpå. Den lyder »Hove, Thorkil, Thorbjørn satte deres fader Runulv den Rådsnildes sten«. Jetsmarkstenens indskrift står i to parallelle rækker, som læses nedefra og op, begyndende i venstre side. Den lyder: »Hove satte stenen efter sine brødre Thorlak og Ride« (Rede).
