Kystens udvikling ved Svinkløv 1. I stenalderen formede Littorinahavet en stejl kyst i det bløde skrivekridt. 2. Senere hævede landet sig, og den hævede Littorinakystklint fik med tiden form som store svineklove. Kystklintens karakteristiske form opstod pga. overfladevandets erosion og forvitring af skrivekridtet. Selv om klinten i dag er dækket af vegetation, træder »svinklovene« stadig tydeligt frem i landskabet.

.

Svinkløv er en gammel kystklint fra stenalderen, der består af skrivekridt fra Øvre Kridt med istidsaflejringer på toppen. Klinten er karakteriseret af dybe furer, som hovedsagelig er dannet af regnvand, der har eroderet i det relativt bløde skrivekridt. Navnet Svinkløv kommer netop af disse furer, som får klinten til at ligne en lang række svineklove.

Svinkløvknuden er den nordligste del af en kridtknude, der ligger under det højtliggende landskab mellem Svinkløv, Fjerritslev, Bonderup og Tranum. Flere steder når landskabet højder på over 70 m og kulminerer 83 m over havet på Hingelbjerg 5 km øst for Fjerritslev.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Jammerbugt Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster

Eksterne links