Aalborg Lufthavn

Aalborg Lufthavn har stor betydning for internationaliseringen af erhvervslivet. Udenrigstrafikken er steget fra ca. 23.000 passagerer i 2005 til ca. 361.000 passagerer i 2016.
.
Om morgenen d. 9. april 1940 overtog den tyske besættelsesmagt lufthavnsanlægget i Aalborg ved hjælp af faldskærmstropper. De udbyggede lufthavnen til at blive et af Nordeuropas største militære anlæg og opførte bl.a. startbaner i beton, hangarer, bunkers, løbegrave og batterier med antiluftskyts. Her ses tyske fly i lufthavnen i 1940.
.

Aalborg Lufthavn blev etableret i 1936 ved cementfabrikken Aalborg Portland i Rørdal øst for Aalborg. Lufthavnen var udgangspunkt for den første faste flyrute mellem København og en by i provinsen. Stedet var imidlertid ikke så velegnet, og d. 29. maj 1938 blev en ny lufthavn etableret mellem Lindholm og Vadum nordvest for Aalborg på en del af herregården Rødslets arealer. Lufthavnsbygningen i funkisstil blev tegnet af Carlo Odgaard. Stadsgartneren i Aalborg anlagde startbaner med græs.

Fliegerhorst Aalborg – lufthavnen under Besættelsen

Under Besættelsen 1940‑45 blev Aalborg Lufthavn besat, og den tyske besættelsesmagt indledte en omfattende udbygning af lufthavnen i Lindholm, som de kaldte Fliegerhorst Aalborg West. Det medførte nedlæggelse og nedrivning af 85 større og mindre landbrug i området og desuden herregårdene Rødslet og Grønslet. Desuden anlagde tyskerne 1941‑42 jernbanespor til både lufthavnen i Lindholm (Fliegerhorst Aalborg West) og lufthavnen i Rørdal (Fliegerhorst Aalborg Ost). Samtidig blev en større vandflyveplads bygget syd for lufthavnen på Aalborgsiden af fjorden, hvorfra besættelsesmagten kunne angribe allierede ubåde i Vesterhavet. Lufthavnen i Lindholm kom under Besættelsen til at dække omkring 5.000 tønder land og var et af Nordeuropas største militære anlæg. Efter krigens ophør ødelagde Royal Air Force store dele af det tyske materiel i lufthavnen, mens en stor del af arealet blev givet tilbage til de oprindelige ejere. Jernbanesporene til lufthavnene blev nedlagt. Aalborg Lufthavn dækkede derefter 2.400 tønder land og blev i 1946 overtaget af Ministeriet for Offentlige Arbejder.

Flyvestation Aalborg og Aalborg Lufthavn

I 1951 blev Aalborg Lufthavn delt mellem en militær del, den nordlige, og en civil del, den sydlige, med start- og landingsbaner som fælles anlæg. Fra 1952 fungerede Aalborg Lufthavns militære del, betegnet Flyvestation Aalborg, som base for jagerfly. Gennem årene var Flyvestation Aalborg center for Flyvevåbnets transportafdeling og base for Jægerkorpset. I 2006 blev jagerflyene flyttet til Skrydstrup. Frem til 1997 blev Aalborg Lufthavn drevet som statslig lufthavn i samarbejde med de militære myndigheder.

I 1997 overdrog Trafikministeriet den civile del af Aalborg Lufthavn til et fælleskommunalt aktieselskab med 13 nordjyske kommuner. Efter Strukturreformen i 2007 var seks kommuner ejere. Lufthavnen fik ny terminalbygning i 1954 og 1982. Lufthavnens nuværende terminalbygning fra 2001 er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects K/S. Terminalbygningen har en central fordelingsgang, og dens tag er båret af svungne limtræsspær. Bygningen er blevet udvidet i 2007, 2010 og 2013. I dag er lufthavnen Danmarks tredjestørste lufthavn. Aalborg Lufthavn er et vigtigt omdrejningspunkt i Aalborgs fortsatte vækst. Med ca. 7 km mellem lufthavnsterminalen og Aalborg Centrum er der nem adgang til lufthavnen.

Der er, ud over indenrigsruten til København, også fast rutefart til Amsterdam og flere andre internationale destinationer, ligesom charterfly også afgår fra Aalborg Lufthavn. Indenrigsruten mellem Aalborg og København står for mere end halvdelen af al indenrigstrafik i Danmark.

2019‑20 vil jernbanespor igen blive ført frem til Aalborg Lufthavn, og landsdækkende intercitytog vil have endestation i Københavns Lufthavn. Desuden vil den vedtagne tredje Limfjordsforbindelse give selvstændige afkørsler fra motorvejen direkte til lufthavnen. Udbygningen af Aalborg Lufthavn vil få betydning infrastrukturelt både på landsplan og i regionalt perspektiv.

Videre læsning

Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked i Aalborg Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked