Siemens Wind Power af . Begrænset anvendelse

Erhverv og arbejdsmarked i Aalborg Kommune

Peder P. Hedegaard A/S er en traditionsrig Aalborgvirksomhed, der i 2016 kunne fejre 100 år som aktieselskab, nu blot under navnet Hedegaard A/S og ejet af Danish Agro a.m.b.a. Firmaets siloer er en karakteristisk del af havnefronten i Nørresundby.
.

Aalborgensisk børnefamilie følger arbejdet med tilbygningen til parcelhuset.

.
Aalborg Havns containerterminal ved Grønlandshavnen er en vigtig del af infrastrukturen for Aalborgområdets erhvervsliv. Der er reserveret plads til en ny og større terminal øst for den nuværende.
.

Grønlandshavnen og containerterminalen i Aalborg Øst står over for store udfordringer, efter at Royal Arctic Line A/S har meddelt, at man vil ud af kontrakten om Aalborg Havn som basishavn. Royal Arctic Line A/S er ejet af Grønlands Selvstyre og står for fragtsejladsen mellem Grønland og omverdenen.

.

Aalborg Lufthavn har stor betydning for internationaliseringen af erhvervslivet.

.

NOVI Forskerpark ligger i Aalborg Øst tæt på universitetet. Her er omkring 1.000 medarbejdere engageret i ca. 100 forskellige virksomheder, ofte i tæt samarbejde med forskere fra universitetet. Her fra virksomheden GomSpace A/S, der fremstiller nanosatellitter.

.

Figur 1. BNP pr. indbygger i faste priser 2000‑15 for Aalborg Kommune og hele landet. Indeks: 2000=100.

.
Et af specialerne hos Bladt Industries A/S på Østhavnen i Aalborg er produktion af transformerplatforme til de store havbaserede vindmølleparker. Når de opstilles, skal platformenes fundamentpæle hamres ned i havbunden.
.

Figur 2. Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer (16‑64 år) med arbejdssted i Aalborg Kommune, Region Nordjylland og hele landet i 2015.

.

Byg så langt øjet rækker i Romdrup sydøst for Aalborg. Blandt landets bykommuner har Aalborg Kommune det største landbrugsareal, og blandt alle landets kommuner har kommunen det tredjestørste areal med hvede.

.

Aalborg Storcenter, der skimtes i baggrunden, er et af Danmarks største shoppingcentre med millioner af årlige besøgende.

.

Med Trænregimentet som den største enhed er Aalborg Kaserner et af Forsvarets største etablissementer. Her soldater på øvelsesområdet i Nørre Uttrup.

.

Jernbanebroen over Limfjorden vest for bilbroen. Toglinjer og gode vejforbindelser understøtter den omfattende daglige pendling til og fra Aalborgområdet.

.

Figur 3. De vigtigste pendlingsstrømme ind og ud af Aalborg Kommune i november 2015.

.

Limfjordstunnelen, der forbinder Aalborg Øst og Nørresundby, blev bygget i årene 1965‑69 og indviet d. 6. maj 1969. Tunnelen blev som Danmarks første motorvejstunnel under vand bygget ved sænketunnelmetoden, hvor præfabrikerede tunnelelementer blev sænket ned i en udgravet rende på Limfjordens bund.

.

Tabel 1. Beskæftigelse og forsørgelse i 2015 for indbyggerne i hhv. Aalborg Kommune, Region Nordjylland og hele landet.

.

Tabel 2. Personlige indkomster og familiefordelte formuer i Aalborg Kommune og hele landet i 2015.

.

Tabel 3. Fordelingen af socialgrupper i procent i Aalborg Kommune og hele landet i 1985, 1997 og 2012.

.

Aalborg er det erhvervsmæssige kraftcenter blandt Region Nordjyllands 11 kommuner. Her bor over en tredjedel af regionens indbyggere, og med en stor indpendling fra nabokommunerne tegner Aalborg Kommune sig for over 40 % af beskæftigelsen i Region Nordjylland (2015-tal). Aalborg er landets tredjestørste kommune målt på beskæftigelse, kun overgået af Københavns og Aarhus Kommuner.

Erhvervslivet er i høj grad præget af internationale virksomheder med stor eksport og import. Af central betydning er Aalborg Kommunes gode infrastruktur med motorveje, en international lufthavn, tog, containerhavn og speditionscenter.

Erhvervslivet er præget af, at Aalborg er en universitetsby. Aalborg Universitet (AAU) har haft stor betydning for erhvervsudviklingen i kommunen og i hele regionen. Det gælder både som leverandør af højt kvalificeret arbejdskraft og som samarbejdspartner for virksomhederne om forskning, udvikling og efteruddannelse. En række højteknologiske virksomheder inden for bl.a. it og sundhedsteknologi er udsprunget direkte af forskningsmiljøet på AAU.

I 1980’erne og 1990’erne var Nordjylland og Aalborg Universitet i det internationale førerfelt inden for udvikling og produktion af nye generationer af mobiltelefoni. Selv om produktionen – i bl.a. Pandrup i Jammerbugt Kommune – nu er indstillet, er andre dele af klyngen stadig vigtige.

Internationalisering afspejler sig også i antallet af udenlandske virksomheder og medarbejdere. De udenlandskejede virksomheder i Aalborg udgør 5 % af samtlige private virksomheder, men de beskæftiger en fjerdedel af alle privatansatte. Det er virksomheder som fx vindmølleproducenten Siemens Gamesa Renewable Energy A/S, televirksomheden Telenor, marine- og energiteknikvirksomheden Wärtsilä A/S, optikerkæden Louis Nielsen A/S og Alfa Laval A/S, der bl.a. fremstiller kedler, brændere og varmevekslere til skibe og industrier. Til sammenligning beskæftiger de udenlandskejede virksomheder på landsplan 20 % af de privatansatte og i Region Nordjylland 18 %.

Selv om Aalborg er en stor landbrugskommune og har store traditionsrige industriområder, har både landbrug og industri en lavere andel af beskæftigelsen end i de øvrige kommuner i regionen. Derimod spiller byerhverv som handel, service, it og telekommunikation en langt større rolle. Samtidig er den offentlige sektors andel af beskæftigelsen større end i de øvrige kommuner i regionen. Det skyldes ikke mindst, at Aalborg ud over at være uddannelsesby og center for regionens sundhedssektor også har mange arbejdspladser i Forsvaret.

Aalborgs erhvervsstruktur og virksomhedernes lokalisering har som i landets øvrige store havnebyer undergået en stor forandring. Containertransporten har betydet en udflytning af skibs- og landtransporten samt industri og engroshandel fra de gamle havneområder til nyudviklede containerhavne i Østaalborg, hvor også industri- og handelsvirksomheder er flyttet med. Det har frigjort de gamle havneområder til handel, bolig og kulturinstitutioner og til nye virksomheder inden for fx service, rådgivning, it og telekommunikation.

I lighed med hele landet oplevede Aalborg Kommune et kraftigt fald i beskæftigelsen i kølvandet på finanskrisen i 2008‑09. Beskæftigelsen lå på det lavere niveau frem til 2014, men steg markant i 2015/16. Ifølge BusinessAalborg var antallet af beskæftigede lønmodtagere i Aalborg Kommune ved udgangen af 2016 den højeste, der var målt.

BNP for Aalborg Kommune var i 2015 på 69,8 mia. kr. svarende til 336.000 kr. pr. indbygger – væsentlig højere end for regionen, men 6 % lavere end på landsplan. Den internationale krise slog igennem på BNP i 2009 med et mindre fald end i landet som helhed (se Figur 1).

Gennemsnitsindkomsten før skat var i 2015 på 285.000 kr. pr. indbygger – lidt mindre end på landsplan.

Arbejdspladser fordelt på brancher

Ved udgangen af november 2015 var der 103.222, som arbejdede på ca. 9.000 arbejdssteder i Aalborg Kommune. I modsætning til Danmarks tre andre store bykommuner – København, Aarhus og Odense – spiller industrien stadig en stor rolle for beskæftigelsen med næsten 10 %, mens det i Københavns Kommune kun er 2,3 % af de beskæftigede, der arbejder i industrien, i Aarhus Kommune 6,5 % og i Odense Kommune 5,8 %. Den offentlige sektor fylder mere i Aalborg end i København og Aarhus og er på niveau med Odense. Til gengæld fylder forskning, rådgivning og forretningsservice væsentlig mindre end i de tre andre store bykommuner.

Primære erhverv

Selv om Aalborg er en stor bykommune, rummer den samtidig en stor landbrugsproduktion. Målt i absolutte tal er landbrugsarealet med ca. 70.000 ha klart størst blandt landets bykommuner. Blandt alle landets kommuner har Aalborg det sjettestørste landbrugsareal.

Over halvdelen af landbrugsarealet anvendes på kornproduktion med byg og hvede som de største sorter. Også kartoffelproduktion dækker et stort areal, hvoraf den største del bruges til stivelseskartofler. Selv om juletræsproduktion kun udgør 0,7 % af landbrugsarealet, placerer det alligevel Aalborg Kommune som den syvendestørste, når det gælder areal til juletræer. Den animalske produktion omfatter malke- og kødkvæg, svineproduktion samt slagtekyllinger.

De primære erhverv i Aalborg Kommune beskæftiger 1.236 personer svarende til 1,2 % af den samlede beskæftigelse i kommunen (2015-tal). Uden for byerne er de primære erhverv den største erhvervsgruppe i de fleste områder.

Industrien

Aalborg Kommune har en lang og stolt tradition som industriområde og rummer fortsat nogle af Danmarks ældste industrivirksomheder som cementproducenten Aalborg Portland A/S, DESMI A/S i Nørresundby, der producerer pumper, og A/S J. Petersens Beslagfabrik i Nibe, der fremstiller beslag til byggeindustrien.

Industrien i Aalborgområdet har i lighed med det øvrige land mistet mange arbejdspladser pga. en stigende automatisering og udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande.

Nedgangen i antallet af industriarbejdspladser tog yderligere fart i kølvandet på finanskrisen i 2008‑09. Før krisen havde industrien over 11.000 beskæftigede, men i årene efter forsvandt flere end 2.000 arbejdspladser.

Fra 2015 til 2016 er billedet igen vendt, og ifølge BusinesAalborg steg industribeskæftigelsen i denne periode med næsten 1.000 personer.

Opgjort efter Danmarks Statistiks kategorier udgør maskin- og metalindustrien godt halvdelen af industribeskæftigelsen. Herefter følger fødevareindustrien, træ- og møbelindustrien og plastindustrien.

Bag den traditionelle opdeling ligger en stor markedsmæssig og teknologisk fornyelse og nye virksomhedsklynger som bl.a. vind- og marineteknologi. De to klynger går på tværs af industri, service, handel mv. Også enkelte virksomheder kan spænde over både industri, service, montering og handel.

Klyngen af vindteknologiske virksomheder omfatter ikke blot produktion af tårne og vinger, men også fundamenter og andre komponenter til møllerne samt transport, opstilling, teknisk rådgivning og servicering. I industrien finder man inden for denne klynge to af Aalborgs største industrivirksomheder, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S, der med ca. 1.500 medarbejdere producerer vinger, og Bladt Industries A/S, der med ca. 600 medarbejdere producerer fundamenter til vindmøllerne.

Industrien spiller også en væsentlig rolle i den maritime klynge, som er virksomheder, der direkte eller indirekte beskæftiger sig med skibsfart eller anden virksomhed til søs. Selv om produktionen af stålskibe på det store Aalborg Værft blev indstillet i 1988, og værftet endegyldigt lukkede i 2004, har de maritime erhverv været i fortsat udvikling. Det er virksomheder, der bl.a. fremstiller dampkedler, metalkonstruktioner, kommunikationsudstyr, motorer, turbiner, hydraulisk udstyr, pumper og kompressorer. Blandt disse virksomheder findes flere af Aalborgs store industrivirksomheder som Alfa Laval Aalborg A/S, der producerer dampkedler, DESMI Pumping Technology A/S, der producerer pumper og kompressorer, og Wärtsilä Danmark A/S, der reparerer og vedligeholder skibe.

Fødevareindustrien tæller bl.a. filialer af Danmarks to største fødevarekoncerner, Danish Crown A/S og Arla Foods amba, samt Royal Greenland Seafood A/S.

Træ- og møbelindustrien tæller bl.a. kontormøbelvirksomhederne Rumas A/S og Vermund Larsen A/S (VELA) samt Boform A/S, der fremstiller køkkenmøbler. Inden for tekstil finder man en af verdens førende virksomheder inden for ikkevævede tekstiler til brug i industrien og byggeriet, Fibertex Nonwovens, og søstervirksomheden Fibertex Personal Care, der producerer ikkevævede tekstiler til brug i bleer og hygiejnebind.

Læs videre om

Transport, forsyning samt bygge og anlæg

Med 10 % af kommunens arbejdspladser (2015-tal) svarer sektorens andel nogenlunde til regionsgennemsnittet, men er lidt under andelen på landsplan. Bygge- og anlægsbranchen tegner sig for godt halvdelen af sektorens beskæftigelse, mens transportbranchen tegner sig for godt en tredjedel og forsyning for godt en tiendedel.

I Aalborgområdet er der ca. 700 arbejdssteder inden for bygge- og anlægsbranchen, hovedsagelig fordelt på små og mellemstore virksomheder. Nogle af de største virksomheder i bygge- og anlægsbranchen er el-installationsvirksomhederne Intego A/S og Strøm Hansen A/S, entreprenørvirksomhederne A. Enggaard A/S og TL BYG A/S, anlæg af ledningsnet i Eniig Energiteknik A/S samt BMS A/S, der er en international, familieejet kranvirksomhed med rødder og hovedkontor i Nørresundby.

Logistik er vigtig i den internationale konkurrence, og de gode transportforbindelser både til lands, i luften og til vands er en stor fordel for virksomhederne. Logistikbranchen har fundet sammen i et klyngenetværk kaldet SmartLog. Her samarbejder de traditionelle transporterhverv med virksomheder, som er tilknyttet transport, fx rådgivnings- og handelsvirksomheder samt Center for Logistik ved Aalborg Universitet.

Transportbranchen tegner sig direkte for 3,4 % af beskæftigelsen i Aalborg Kommune og omfatter både passagertransport og godstransport – herunder Aalborg Lufthavn, de aalborgensiske havne og speditionsvirksomheder. Inden for passagertransport findes ud over lufthavnen store virksomheder som busselskaberne Arriva Danmark A/S og FlexDanmark. Inden for pakkeog godstransporten findes større virksomheder som Nordjyllands Postcenter under PostNord, Bring Frigo A/S, tankskibsselskabet Sirius Shipping ApS og Royal Arctic Line Danmark A/S.

Aalborg Havn har to feederruter til hhv. Rotterdam og Hamburg/Bremerhaven. Containermængden på de to ruter svarede i 2016 til over 17.000 TEU (20-fods containere).

Forsyningsvirksomheden fylder lidt mere i Aalborg sammenlignet med regionen og hele landet. Det skyldes ikke mindst, at Aalborg er hovedsæde for energihandelsvirksomheden Neas Energy A/S, der med ca. 250 medarbejdere sælger energi i 20 lande i Europa. Neas Energy A/S tegner sig for ca. en fjerdedel af branchens ca.1.000 beskæftigede (2015-tal).

Læs videre om

Handel, service og oplevelseserhverv

Med 29,2 % (2015-tal) af beskæftigelsen i Aalborg Kommune er denne sektor den næststørste kun overgået af den offentlige sektor. Det er lidt mere end regionsgennemsnittet, men mindre end i landets tre andre store byer.

Handel har ca. halvdelen af beskæftigelsen i denne sektor. Det skyldes ikke mindst en stor detailhandelsbranche, som med flere end 1.000 butikker ikke alene betjener aalborgenserne, men også oplandet syd, nord og vest for kommunen. Detailhandelens beskæftigelse er domineret af de store danske og udenlandske butikskæder. Det gælder ikke mindst filialer af fødevaregiganterne Coop og Dansk Supermarked A/S. Salling Gruppen, der ejer Dansk Supermarked A/S, har i Aalborg ligeledes en filial af varehuset Salling. A/S Th. Wessel & Vett, Magasin du Nord, der ejes af britiske Debenhams, åbner i 2018 igen et Magasin-varehus i Aalborg. Blandt de udenlandske kæder finder man også IKEA, H&M og BAUHAUS.

I alt beskæftiger handelsbranchen 16.190 personer (2015-tal), hvoraf godt halvdelen arbejder i detailhandelen, godt en tredjedel i engroshandelen, mens den sidste tiendedel beskæftiger sig med bilhandel.

Der findes ca. 600 engroshandelsvirksomheder i Aalborg. Blandt de største hører stålgrossisten Sanistål A/S, Berner A/S, der handler med værktøj og services til auto- og byggebranchen, og Polar Seafood Danmark A/S, der handler med fiskeprodukter.

Oplevelseserhvervene har også en væsentlig betydning for beskæftigelsen i Aalborg Kommune. Alene inden for hotel- og restaurationsbranchen er der 4.455 beskæftigede (2015-tal) og inden for kultur yderligere 1.830. Det skyldes ikke mindst turismen. Ifølge BusinessAalborg havde Aalborg Kommune i 2014 en turistomsætning på over 3 mia. kr. Godt halvdelen af turisterne er erhvervsturister, der er på forretningsrejser eller deltager i konferencer. I 2016 havde Aalborg Kommune 949.000 overnatninger i turistbranchen. Det placerer Aalborg på tredjepladsen blandt landets store byer lige efter Aarhus på andenpladsen.

Læs videre om

Forskning, rådgivning og forretningsservice

Denne sektor er med 12,7 % af arbejdsstyrken (2015-tal) mindre end landsgennemsnittet på 13,8 % og de øvrige store byer, men væsentlig større end regionens gennemsnit på 9,2 %. Det hører med i billedet, at de enkelte virksomheder i statistikken som udgangspunkt medregnes under deres primære aktivitet. I forskning medregnes eksempelvis kun forskere fra de virksomheder og institutioner, der har forskning som hovedaktivitet. Mange af forskerne på Aalborg Universitet vil således indgå i beskæftigelsen i uddannelsessektoren. Sektoren omfatter rådgivnings- og konsulentvirksomheder, it- og televirksomheder, medie- og forlagsvirksomheder, ejendomshandel og udlejning samt vikarbureauer.

Sektorens største branche er it- og televirksomheder, der beskæftiger en fjerdedel af sektorens ansatte, og rådgivningsvirksomhederne, som beskæftiger knap en tredjedel.

De største virksomheder er mobiltelefonselskabet Telenor A/S, der har sin største danske aktivitet i Aalborg med ca. 950 medarbejdere, revisionsselskabet Beierholm med ca. 1.000 ansatte, heraf 165 i hovedsædet i Aalborg, og it-virksomheden KMD A/S’ filial i Aalborg med ca. 750 ansatte. Andre store virksomheder er NORDJYSKE Medier A/S med knap 800 medarbejdere (2016), Nørresundbyvirksomheden RTX A/S med ca. 220 medarbejdere, der leverer trådløs kommunikation til virksomheder og organisationer, den danske filial af den internationale mobilsoftwarekoncern Intel med ca. 250 ansatte og EventForce Retail Aps, der med omkring 350 medarbejdere på landsplan indretter detailbutikker over hele landet.

Læs videre om

Offentlig administration, uddannelse samt sundheds- og socialvæsen

Det offentlige er med 38.381 ansatte (2015) den største sektor i Aalborg Kommune og står for 37,2 % af beskæftigelsen. Det er pænt over landsgennemsnittet på 32,5 % og over regionens gennemsnit på 34,3 %. Aalborg har relativt flere offentligt ansatte end Aarhus med 33,6 % og København med 32,2 % og er på niveau med Odense.

Den større offentlige sektor i Aalborg Kommune skyldes hovedsagelig, at knap hver sjette offentligt ansatte er beskæftiget i forsvar, politi eller offentlig administration. Det er ca. dobbelt så stor en andel som i Aarhus og Odense Kommuner. Det skyldes bl.a., at Aalborg huser to militære enheder: Trænregimentet hører med ca. 2.000 ansatte og værnepligtige til blandt de største arbejdspladser i Aalborg, og på Flyvestation Aalborg har Air Transport Wing Aalborg over 400 ansatte.

I forbindelse med aftalen fra 2015 om udflytning af statslige arbejdspladser blev det bl.a. besluttet, at ca. 100 job i Geodatastyrelsen skulle flyttes til Aalborg. I forbindelse med beslutningen i 2017 om opdelingen af SKAT blev det besluttet, at den nyoprettede Motorstyrelsen fra 2018 placeres i Aalborg med ca. 300 medarbejdere.

Cirka hver tiende beskæftigede i Aalborg Kommune er ansat inden for undervisning, og en tilsvarende andel er inden for sundhedsvæsenet. Det er en væsentlig større andel end for hele landet og regionen. Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet er byens største arbejdspladser med hhv. ca. 6.000 og ca. 3.600 fastansatte (2016).

Pendling

Aalborg Kommune har en stor ind- og udpendling. Den er mindre end for Aarhus og Odense, men større end for de øvrige kommuner i Region Nordjylland. Både ind- og udpendling har gennem de seneste år været stigende. I 2015 var 26 % af samtlige arbejdspladser i Aalborg Kommune besat med pendlere fra andre kommuner; omvendt pendler 20 % af de beskæftigede i Aalborg Kommune til arbejde i andre kommuner.

De fleste af de 27.885 personer, der dagligt (opgjort pr. november 2015) pendler til arbejde i Aalborg Kommune, kommer fra nabokommunerne. Flest pendlere kom i 2015 fra Rebild Kommune med 4.834 – tæt efterfulgt af Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Men Aalborg tiltrækker også arbejdskraft uden for Region Nordjylland. I alt pendlede 5.343 personer fra øvrige danske kommuner og udlandet til Aalborg Kommune.

I november 2015 pendlede 19.147 dagligt fra Aalborg Kommune til job uden for kommunen, de fleste til job i de øvrige nordjyske kommuner. De fleste af dem, 2.384, pendlede til Rebild Kommune. Herefter fulgte Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Pendlingen til øvrige danske regioner udgjorde 6.395 personer.

Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed

Af Aalborg Kommunes samlede befolkning var 49,9 % arbejdsstyrken i november 2015. Den anden halvdel af befolkningen var modtagere af overførselsindkomster samt børn og unge under uddannelse. For de 16‑64-årige var erhvervsfrekvensen på 72,2. Det er lidt lavere end for hele landet og for Region Nordjylland. Den lavere erhvervsfrekvens hænger sammen med, at Aalborg Kommune har relativt mange unge under uddannelse.

De selvstændige udgjorde 2,4 % i 2015. Det er under både landsgennemsnittet og regionsgennemsnittet, men på niveau med Aarhus og Odense Kommuner.

Ledigheden udgjorde 2,4 % af hele befolkningen i 2015, en lidt større ledighed end på landsplan (se Tabel 1).

Målt på fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken var den i 2016 på 5,4 %, hvilket er den højeste i Region Nordjylland – bortset for Læsø – og også højere end landsniveauet på 4,2 %. Universitetsbyerne har typisk en lidt højere arbejdsløshed end landsgennemsnittet i perioder, hvor dimittendledigheden er høj.

Socialgrupper, indkomst og formue

Med en gennemsnitsindkomst pr. indbygger før skat på 284.504 kr. (2015) har aalborgenserne den næsthøjeste indkomst blandt kommunerne i Region Nordjylland, kun overgået af Rebild Kommune. Gennemsnitsindkomsten var højere end i Odense Kommune (277.392 kr.) men lavere end i Aarhus Kommune (303.066 kr.).

Den gennemsnitlige familieformue i Aalborg Kommune var 1.495.074 kr. i 2015. Det er den laveste familieformue blandt kommunerne i Region Nordjylland. Den lavere gennemsnitlige formue i Aalborg hænger sammen med det forholdsvis store antal unge under uddannelse.

Uligheden i Aalborg Kommune er lidt mindre end på landsplan. Målt med Gini-koefficienten var den i 2015 på indeks 28,0, mens den på landsplan var 28,8. Uligheden svarer nogenlunde til Odense Kommune, mens uligheden i Aarhus Kommune ligger noget højere.

Fordelingen af befolkningen på socialgrupper supplerer billedet. De to øverste socialgrupper – I og II – er på landsplan vokset fra en samlet andel på 8,9 % i 1985 til 16,2 % i 2012. I Aalborg Kommune er disse to socialgrupper vokset væsentlig mere, nemlig fra 7,4 % i 1985 til 17,2 % i 2012. De to laveste socialgrupper – IV og V – har samlet haft en faldende andel på landsplan. Det samme gør sig gældende i Aalborg Kommune, hvor deres andel er faldet fra 70,8 % i 1985 til 53,8 % i 2012.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked

Eksterne links