Den 1. januar 2017 boede der 211.937 personer i Aalborg Kommune. Befolkningstallet steg samlet med 2,3 % fra 1971 til 1989, hvor det nåede 181.679. Herefter var der en stærkere stigning på knap 4 % frem til 1997. Fra 2010 har der igen været en stærkere stigning, således at den samlede vækst fra 1971 til 2017 har været næsten 20 % (se Figur 1).
Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2017 vil befolkningstallet stige yderligere 14 % fra 2017 frem til 2045, hvor der forventes at bo 241.742 i kommunen. Gennem hele fremskrivningsperioden stiger befolkningstallet i Aalborg Kommune betydelig stærkere end både i landet som helhed og i Region Nordjylland. Her forventes stigninger på hhv. 9,8 % og 3,3 % fra 2017 til 2045. Set i det perspektiv er Aalborg Kommune tydeligt regionens hovedstad, idet de andre kommuner i Region Nordjylland har en meget svag stigning eller en befolkningstilbagegang.
Befolkningsudviklingens tre hovedelementer, nettoflytning, fødselsoverskud og nettoindvandring, har fra 1970 til 2017 alle samlet givet positive bidrag til befolkningsudviklingen.
I perioden 1980 til og med 2007 havde Aalborg Kommune en nettotilflytning af begrænset størrelse og i nogle år en overvægt af fraflyttere. Fra 2008 til 2016 har nettotilflytningen udelukkende været positiv; den blev næsten tidoblet fra 140 personer i 2008 op til 1.389 personer i rekordåret 2013.
I fremskrivningsperioden forventes først en nedgang i antallet af nettotilflyttere og efter 15 år et egentligt underskud af tilflyttere. Fra 2037 vender udviklingen igen, men med lav nettotilflytning. Samlet bidrager flyttemønsteret kun lidt til den stigning i befolkningstallet i Aalborg Kommune, som beskrives i fremskrivningen fra Danmarks Statistik.
Fødselsoverskuddet (forskellen mellem antallet af fødte og døde) har været positivt i alle år efter 1990. Antallet af levendefødte var nedadgående til 1983, parallelt med den generelle tendens i landet som helhed. Derefter fulgte et tiår med stigning efterfulgt af en mere fluktuerende periode. Det årlige antal døde har siden 2014 været gradvis stigende, hvilket hænger sammen med det større antal ældre i kommunen. I perioden 2006‑16 har det årlige fødselsoverskud varieret fra 226 til 532. Frem til 2025 forventes en fortsat stigning i fødselsoverskuddet, hvorefter det igen vil falde til 2017-niveauet.
Den samlede fertilitet i 2016 i Aalborg Kommune var 1.727 børn pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder mod 1.841 i Region Nordjylland og 1.785 på landsplan. I hvert af årene 2006‑16 har den samlede fertilitet i kommunen været den laveste blandt kommunerne i regionen og lidt lavere end i landet som helhed.
Alderen for førstegangsfødende kvinder i Aalborg Kommune har siden 2006 ligget mellem 28,2 og 28,9 år, og i 2016 var gennemsnitsalderen 28,8 år, hvilket stort set er på niveau med regionen og hele landet. Førstegangsfædrene i kommunen var i 2016 i gennemsnit jævnaldrende med dem i regionen og knap et halvt år yngre end nybagte fædre på landsplan.
Der har fra 2006 til 2016 været såvel indvandring som udvandring på flere tusinde personer om året. Den gennemsnitlige årlige nettoindvandring var i denne periode omkring 800, og det omfatter såvel danske som udenlandske statsborgere. Nettoindvandringen har varieret fra 270 personer i 2006 til 1.602 i rekordåret 2015. I 2016 var nettoindvandringen med 898 tæt på gennemsnittet for de foregående ti år.
Aalborg Universitet og andre uddannelsesinstitutioner, forskningsmiljøer og virksomheder efterspørger og optager udenlandske studerende eller ansætter internationale medarbejdere. En del af disse er kun i landet en begrænset tidsperiode og indgår derfor som del af de udvandrede, få år efter at de var med blandt de indvandrende. Det skal bemærkes, at også danske studerende, der har ikkepermanente studieophold ved en institution i udlandet, tælles med i vandringsstatistikken.
Danmarks Statistiks fremskrivning opererer kun med et samlet tal for nettotilgang til kommunen. Der skelnes her ikke mellem nettoflytning og nettoindvandring, således som der gøres i den løbende aktuelle statistik.
Befolkningsudviklingen viser de seneste år store forskelle mellem de forskellige sogne i kommunen. Figur 2 viser den relative befolkningsudvikling i sognene i Aalborg Kommune i perioden 2007‑17. Den stærkeste vækst i befolkningen er en forøgelse på ca. 30 % i Vokslev, Hans Egedes og Vor Frue Sogne, som er hhv. et landsogn og to bysogne. I alt 11 sogne har i perioden haft en befolkningsvækst på over 15 %. De fordeler sig på seks sogne i storbyen Aalborg og fem landsogne.
Af de sytten sogne med tilbagegang har faldet været størst i Ferslev (9 %). De seks sogne med et fald i befolkningstallet på over 5 % er alle små landsogne i den sydlige del af kommunen.
I sognene med hhv. den største vækst og det største fald i befolkningstallet udvikler befolkningens aldersfordeling sig samtidig forskelligt. I sognene med den største vækst ændres fordelingen ikke væsentligt, mens der i sognene med de største fald ofte er en markant tilbagegang i andelen af børn.
Sammenlægningen med Hals, Nibe og Sejlflod Kommuner i 2007 har ikke i sig selv betydet en ændring i den relative fordeling af befolkningen i by og på land, men der er siden sammenlægningen sket en vækst i den andel af befolkningen, der bor i Aalborg og Nørresundby.
I 2016 boede 64 % af befolkningen i Aalborg Kommune i de to største byer, Aalborg og Nørresundby, mens kun 7,6 % boede i landdistrikterne (mod 8,5 % i 2007). I Region Nordjylland som helhed udgør andelen i landdistrikterne 18,9 %. Kommunen havde i 2016 en befolkningstæthed på 185 indbyggere pr. km2, hvilket var væsentlig mere end regionen og landet som helhed (hhv. ca. 74 og 133 indbyggere pr. km2) og i øvrigt afspejlede kommunens status som bykommune. Befolkningstætheden var den næststørste blandt de jyske kommuner – kun overgået af Aarhus Kommunes 707 indbyggere pr. km2.
