Gadeliv og barnevogne i Ålborg. Nytorv
.
Knap 40 % af de voksne i Aalborg Kommune lever sammen som ægtepar. Det er den laveste andel blandt kommunerne i Region Nordjylland. Knap 20 % lever sammen uden at være gift, hvilket er den højeste andel i regionen.
.
Aalborgensisk børnefamilie følger arbejdet med tilbygningen til parcelhuset.
.

I Aalborg Kommune stiger befolkningstallet markant stærkere end på landsplan. Det område, der nu er Aalborg Kommune, har siden 1971 haft en kontinuerlig befolkningsvækst, og ifølge befolkningsfremskrivningen fra 2017 vil den stærkere tilvækst fortsætte de kommende årtier. Der er udsigt til en stigende ældrekvote, men ikke så markant som i resten af landet.

Aalborg Kommune har de seneste ti år haft et ret stort boligbyggeri og fastholdt en betydelig stor andel af almennyttige boliger. For ejerlejlighederne har der været en kraftig prisstigning i og omkring Aalborg Midtby.

Befolkningsudviklingen

Figur 1. Befolkningsudviklingen 1971‑2017 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Aalborg Kommune, Region Nordjylland og hele landet. Indeks: 1971=100.

.

Figur 2. Procentvis ændring i befolkningstallet fra 2007 til 2017 for sognene i Aalborg Kommune.

.

Den 1. januar 2017 boede der 211.937 personer i Aalborg Kommune. Befolkningstallet steg samlet med 2,3 % fra 1971 til 1989, hvor det nåede 181.679. Herefter var der en stærkere stigning på knap 4 % frem til 1997. Fra 2010 har der igen været en stærkere stigning, således at den samlede vækst fra 1971 til 2017 har været næsten 20 % (se Figur 1).

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2017 vil befolkningstallet stige yderligere 14 % fra 2017 frem til 2045, hvor der forventes at bo 241.742 i kommunen. Gennem hele fremskrivningsperioden stiger befolkningstallet i Aalborg Kommune betydelig stærkere end både i landet som helhed og i Region Nordjylland. Her forventes stigninger på hhv. 9,8 % og 3,3 % fra 2017 til 2045. Set i det perspektiv er Aalborg Kommune tydeligt regionens hovedstad, idet de andre kommuner i Region Nordjylland har en meget svag stigning eller en befolkningstilbagegang.

Befolkningsudviklingens tre hovedelementer, nettoflytning, fødselsoverskud og nettoindvandring, har fra 1970 til 2017 alle samlet givet positive bidrag til befolkningsudviklingen.

I perioden 1980 til og med 2007 havde Aalborg Kommune en nettotilflytning af begrænset størrelse og i nogle år en overvægt af fraflyttere. Fra 2008 til 2016 har nettotilflytningen udelukkende været positiv; den blev næsten tidoblet fra 140 personer i 2008 op til 1.389 personer i rekordåret 2013.

I fremskrivningsperioden forventes først en nedgang i antallet af nettotilflyttere og efter 15 år et egentligt underskud af tilflyttere. Fra 2037 vender udviklingen igen, men med lav nettotilflytning. Samlet bidrager flyttemønsteret kun lidt til den stigning i befolkningstallet i Aalborg Kommune, som beskrives i fremskrivningen fra Danmarks Statistik.

Fødselsoverskuddet (forskellen mellem antallet af fødte og døde) har været positivt i alle år efter 1990. Antallet af levendefødte var nedadgående til 1983, parallelt med den generelle tendens i landet som helhed. Derefter fulgte et tiår med stigning efterfulgt af en mere fluktuerende periode. Det årlige antal døde har siden 2014 været gradvis stigende, hvilket hænger sammen med det større antal ældre i kommunen. I perioden 2006‑16 har det årlige fødselsoverskud varieret fra 226 til 532. Frem til 2025 forventes en fortsat stigning i fødselsoverskuddet, hvorefter det igen vil falde til 2017-niveauet.

Den samlede fertilitet i 2016 i Aalborg Kommune var 1.727 børn pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder mod 1.841 i Region Nordjylland og 1.785 på landsplan. I hvert af årene 2006‑16 har den samlede fertilitet i kommunen været den laveste blandt kommunerne i regionen og lidt lavere end i landet som helhed.

Alderen for førstegangsfødende kvinder i Aalborg Kommune har siden 2006 ligget mellem 28,2 og 28,9 år, og i 2016 var gennemsnitsalderen 28,8 år, hvilket stort set er på niveau med regionen og hele landet. Førstegangsfædrene i kommunen var i 2016 i gennemsnit jævnaldrende med dem i regionen og knap et halvt år yngre end nybagte fædre på landsplan.

Der har fra 2006 til 2016 været såvel indvandring som udvandring på flere tusinde personer om året. Den gennemsnitlige årlige nettoindvandring var i denne periode omkring 800, og det omfatter såvel danske som udenlandske statsborgere. Nettoindvandringen har varieret fra 270 personer i 2006 til 1.602 i rekordåret 2015. I 2016 var nettoindvandringen med 898 tæt på gennemsnittet for de foregående ti år.

Aalborg Universitet og andre uddannelsesinstitutioner, forskningsmiljøer og virksomheder efterspørger og optager udenlandske studerende eller ansætter internationale medarbejdere. En del af disse er kun i landet en begrænset tidsperiode og indgår derfor som del af de udvandrede, få år efter at de var med blandt de indvandrende. Det skal bemærkes, at også danske studerende, der har ikkepermanente studieophold ved en institution i udlandet, tælles med i vandringsstatistikken.

Danmarks Statistiks fremskrivning opererer kun med et samlet tal for nettotilgang til kommunen. Der skelnes her ikke mellem nettoflytning og nettoindvandring, således som der gøres i den løbende aktuelle statistik.

Befolkningsudviklingen viser de seneste år store forskelle mellem de forskellige sogne i kommunen. Figur 2 viser den relative befolkningsudvikling i sognene i Aalborg Kommune i perioden 2007‑17. Den stærkeste vækst i befolkningen er en forøgelse på ca. 30 % i Vokslev, Hans Egedes og Vor Frue Sogne, som er hhv. et landsogn og to bysogne. I alt 11 sogne har i perioden haft en befolkningsvækst på over 15 %. De fordeler sig på seks sogne i storbyen Aalborg og fem landsogne.

Af de sytten sogne med tilbagegang har faldet været størst i Ferslev (9 %). De seks sogne med et fald i befolkningstallet på over 5 % er alle små landsogne i den sydlige del af kommunen.

I sognene med hhv. den største vækst og det største fald i befolkningstallet udvikler befolkningens aldersfordeling sig samtidig forskelligt. I sognene med den største vækst ændres fordelingen ikke væsentligt, mens der i sognene med de største fald ofte er en markant tilbagegang i andelen af børn.

Sammenlægningen med Hals, Nibe og Sejlflod Kommuner i 2007 har ikke i sig selv betydet en ændring i den relative fordeling af befolkningen i by og på land, men der er siden sammenlægningen sket en vækst i den andel af befolkningen, der bor i Aalborg og Nørresundby.

I 2016 boede 64 % af befolkningen i Aalborg Kommune i de to største byer, Aalborg og Nørresundby, mens kun 7,6 % boede i landdistrikterne (mod 8,5 % i 2007). I Region Nordjylland som helhed udgør andelen i landdistrikterne 18,9 %. Kommunen havde i 2016 en befolkningstæthed på 185 indbyggere pr. km2, hvilket var væsentlig mere end regionen og landet som helhed (hhv. ca. 74 og 133 indbyggere pr. km2) og i øvrigt afspejlede kommunens status som bykommune. Befolkningstætheden var den næststørste blandt de jyske kommuner – kun overgået af Aarhus Kommunes 707 indbyggere pr. km2.

Kommunens prognose

Grønttorvet i Aalborg
Grønttorvet i Aalborg
Af .

»Befolkningsprognose 2018‑2029« er Aalborg Kommunes seneste prognose lavet på baggrund af udviklingen i årene 2004‑16. Prognosen, der omfatter perioden primo 2017 til primo 2029, regner med, at befolkningstallet over hele perioden vil stige med ca. 10 % til 232.500 personer i 2029. Dette 2029-tal er 3.000 højere end det befolkningstal, Danmarks Statistik i sin fremskrivning fra 2017 kommer frem til.

Til forskel fra Danmarks Statistik kan kommunen inddrage viden om igangværende eller vedtagne lokale boligplaner og har derfor et andet grundlag for at beskrive udviklingen i bestemte områder. Aalborg Kommune opererer da også med mindre områder i befolkningsprognosen.

I prognosen forudsættes, at kommunen modtager 450 flygtninge, inkl. familiesammenføringer, i hvert af årene 2018 og 2019. For de følgende år frem til 2029 er antallet af flygtninge i prognosen sat til nul. Det er gjort med henvisning til, at Udlændingestyrelsens kvote endnu ikke er udmeldt.

Områdemæssigt udgøres det ene yderpunkt i prognosen af Aalborg Midtby, hvor befolkningen forventes at vokse med 13 %, og Nibeområdet samt det sydvestlige og det vestlige Aalborg, der alle forventes at vokse med 12 %. I kontrast hertil står Nørresundby, hvor der regnes med et uændret befolkningstal. De øvrige områder er beregnet til at stige med mellem 6 % og 9 %.

Aldersfordelingen

Friis Storcenter
Friis Storcenter
Af .

Figur 3. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i fremskrivningen 2017‑45 for Aalborg Kommune og hele landet.

.

Med en relativt stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder har Aalborg Kommune i disse årtier en favorabel aldersfordeling.

Det afspejler sig også i gennemsnitsalderen, der pr. 1. januar 2017 var 39,8 år og dermed klart den laveste i Region Nordjylland og den ottendelaveste blandt alle landets kommuner. Gennemsnitsalderen var 38,8 for mænd og 40,8 for kvinder. Forskellen på to år genfindes for regionen og på landsplan.

Den aldersmæssige sammensætning af befolkningen i Aalborg Kommune adskiller sig fra de øvrige kommuner i regionen i flere henseender. De 0‑14-åriges andel af befolkningen var pr. 1. januar 2017 lidt mindre i Aalborg Kommune (15,3 %) end i regionen (16‑17 %) og hele landet (16,7 %). Denne andel kommer i fremskrivningsperioden op på 17 % i Aalborg Kommune. Andelen af unge stiger altså noget, selv om der er en lav fertilitet i kommunen. Men børnekvoten (antallet af 0‑14-årige i forhold til antallet af 15‑64-årige) er lavere i Aalborg Kommune såvel som i regionen og på landsplan i både 2017 og i fremskrivningens sidste år.

Der er større forskelle, når det gælder den del af befolkningen, der er i den erhvervsaktive alder. I 2017 udgjorde de 15‑64-årige 67,2 % i Aalborg Kommune mod 64,2 % på landsplan og 63,3 % i regionen. Der er altså relativt flest i den erhvervsaktive alder i Aalborg Kommune. Fra 2017 forventes i kommunen en nedgang i denne befolkningsgruppe til 63,1 % i løbet af fremskrivningsperioden. Det vil stadig i 2045 være Aalborg Kommune, der har den største andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, idet der for regionen påregnes en nedgang til 57,5 % og for hele landet til 58,4 %.

Andelen af ældre stiger i Aalborg Kommune og resulterer i en stigende ældrekvote, som er antallet af ældre (fra 65 år) udtrykt i forhold til antallet af 15‑64-årige (se Figur 3). I 2017 var ældrekvoten steget til 26, og stigningen fortsætter i fremskrivningsperioden til 32,9 i 2045. Det er dog stadig markant mindre end de 42,5 på landsplan.

Boligforhold

Ligesom i andre storbykommuner er der i Aalborg flere etageboliger end på landsplan. 45 % af boligerne i Aalborg Kommune er etageboliger, mens enfamilieboliger (parcel-, række- og stuehuse) udgør næsten 50 %.

.

Aalborg Kommune anvender byens store omdannelsesprojekter og nybyggeri aktivt i en bredere byudvikling. Ofte fremhæves Aalborg som et eksempel på god strategisk byudvikling.

Der er stor tilflytning til Aalborg Kommune, og priser på ejerboliger er i løbet af de seneste år steget langt mere i Aalborg end i resten af landet. På trods af at der bliver bygget mange nye boliger i Aalborg, kan udbuddet ikke følge med efterspørgslen pga. befolkningstilvæksten.

Internt i Aalborg Kommune er der store forskelle mellem by og opland, når det gælder bosætning, boligmasse og boligmarked. Det er i selve Aalborg, man finder hovedparten af kommunens lejeboliger, mens der i byens opland er langt flere ejerboliger. Boligerne er større i oplandet end i byen, og priserne pr. m2 er betydelig lavere i oplandet.

Også inden for bygrænsen er der store forskelle. Her finder man bl.a. Hasseris, som er et klassisk velhaverkvarter, Aalborg Øst, som har relativt mange sociale udfordringer, samt havnefronten, som har gennemgået en større transformation. Aalborg Kommune modtog i 2016 Byplanprisen for udviklingen af netop havnefronten.

Lidt over 40 % af boligerne i Aalborg Kommune er opført mellem 1960 og 1989. Der er dog også her store variationer internt i kommunen. Over halvdelen af boligerne i Aalborg Midtby og i Reberbansgade-/Ryesgadekvarteret vest for Aalborg Midtby er således opført før 1930. I områderne Klostermarken/Vesterbro og Søheltekvarteret er mere end 60 % af boligerne bygget mellem 1930 og 1960, mens langt hovedparten (over 70 %) af boligerne i Aalborg Øst, Gug og Skalborg er bygget mellem 1960 og 1989. To områder i Aalborg har været særligt præget af nybyggeri, idet 15 % af boligerne i Aalborg Midtby, herunder havnefronten, og området omkring Aalborg Universitet er opført mellem 2012 og 2016.

Ligesom i andre storbykommuner er der i Aalborg flere etageboliger end på landsplan. 45 % af boligerne i Aalborg Kommune er etageboliger mens enfamilieboliger (parcel-, række- og stuehuse) udgør næsten 50 %. Langt hovedparten af boligerne i Aalborg Midtby – herunder havnefronten – er etageboliger, mens boligerne i områderne uden for Aalborg hovedsagelig udgøres af enfamilieboliger mv.

Generelt er boligerne i Aalborg Kommune mindre end både landsgennemsnittet og gennemsnittet for regionen. Særligt findes de små boliger i Aalborg Midtby, hvor 63 % af boligerne er mellem 40 og 79 m2. Boligerne i oplandet er større, og langt hovedparten er over 80 m2.

En relativt høj andel (53 %) af boligerne i kommunen er udlejningsboliger. Hele 26 % af alle boliger ejes og administreres af almene boligforeninger, mens 27 % er private lejeboliger (pr. 1. januar 2017). Hovedparten af udlejningsboligerne findes i byområdet.

Omkring 70 % af boligbyggeriet foretages (2016) af de almene boligorganisationer, skønner Himmerland Boligforening, der selv er den absolut største aktør. I disse år gennemfører boligforeningen både nybyggeri og renovering af eksisterende boliger. Det største projekt er revitaliseringen af det østlige Aalborg, som har et budget på mere end 2 mia. kr. Derudover er der i dag flere gamle industriområder langs Aalborgs havn og andre lokaliteter, der transformeres til nye funktioner. Et markant eksempel er omdannelsen af en gammel DLG-silo i Østre Havn til 295 ungdomsboliger.

Boligmarkedet

Villaer i Hasseris set fra Aalborgtårnet
Villaer i Hasseris set fra Aalborgtårnet
Af .

Valmuer og huse i Nibe. Prisen på parcel-/rækkehuse i Nibe (postnummer 9240) har fra 2007 til begyndelsen af 2017 varieret omkring 9‑10.000 kr. pr. m2. De seneste år har det været ca. det halve af prisen pr. m2 for både parcel- og rækkehuse og ejerlejligheder i postnummer 9000 Aalborg.

.

Aalborg Kommunes boligmarked har været præget af stigende priser. I 2010 var kvadratmeterprisen for ejerlejligheder i Aalborg Kommune ca. 13.000 kr., mens den i 2016 lå på ca. 18.000 kr.

Kvadratmeterprisen for parcel- og rækkehuse i Aalborg Kommune steg frem til 2006 og har derefter ligget nogenlunde stabilt på mellem 11.000 og 13.500 kr. pr. m2. Fra 2006 til 2008 var prisen pr. m2 for parcel- og rækkehuse i Aalborg Kommune ca. 2.000 kr. under landsgennemsnittet. Denne forskel ændrede sig, i takt med at priserne faldt andre steder i landet, og siden 2011 har priserne for parcel- og rækkehuse i Aalborg Kommune ligget over landsgennemsnittet.

I forhold til de øvrige kommuner i Region Nordjylland er Aalborg Kommune en dyr kommune at bosætte sig i. Siden 2006 har prisen pr. m2 for parcel- og rækkehuse i Aalborg Kommune ligget mellem 3.000 og 5.000 kr. over gennemsnittet for regionen.

Der er meget store forskelle på prisniveauet internt i kommunen. Salgspriserne i centrum af Aalborg, omkring havnefronten og i Hasseris, lå i 2016 på ca. 20.000 kr. pr. m2. Syd for byen lå priserne på omkring 16.000 kr. pr. m2, og i områder i yderkanten af kommunen lå priserne på mellem 7.000 og 10.000 kr. pr. m2 (bl.a. i Hals og Nibe postdistrikter).

Der har ligeledes været store forskelle på prisudviklingen. Således er priserne inde i Aalborg by steget med omkring 30 % fra 2006 til 2016, mens priserne er faldet i oplandet. De største prisfald er sket i Gandrup og Hals, hvor der har været prisfald på omkring 5 %.

Aalborg Øst

Aalborg Øst er en bydel, hvor en stor del af boligerne er almene etageboliger fra 1960’erne. En relativt høj andel af beboerne er uden for arbejdsmarkedet og har et lavt uddannelsesniveau. Der er samtidig en højere andel af beboere med ikkevestlig oprindelse end i Aalborg Kommune som helhed.

Området omkring Sebbersundvej har i årene 2013‑15 været på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste over ghettoområder. I 2016 blev området fjernet fra listen, fordi der var sket et fald i antallet af beboere, som har en dom.

I Aalborg Øst har der gennem en årrække været både fysiske og sociale tiltag i form af renoveringer og boligsociale indsatser. Blandt andet modtog Aalborg Øst midler fra Landsbyggefonden til at gennemføre den boligsociale helhedsplan »Projekt 9220« i årene fra 2013 til 2016. I den boligsociale indsats, som blev gennemført i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og boligforeningerne Fjordblink, Himmerland, Lejerbo og Vanggården, var der særligt fokus på børn, unge og familier og på kultur og fritidsliv. Denne indsats har været kendetegnet ved et tæt samarbejde mellem boligorganisationer og kommune.

I de senere år har der været meget opmærksomhed på at styrke Aalborg Øst og samtænke udviklingen af bydelen med udviklingen af den øvrige by. Med projektet »City in Between« har Aalborg Kommune, erhvervslivet og boligorganisationer med Realdania i ryggen sat fokus på Aalborg Øst som stedet, hvor fremtidens forstad er under udvikling. Aalborg Øst ligger på Aalborg Kommunes vækstakse, og frem til 2020 forventes investeringer på omkring 10 mia. kr. i bydelens boliger, erhverv, offentlige servicefunktioner samt forskning og uddannelse.

Målet for planerne om fysisk omdannelse og for de fortsatte boligsociale indsatser er, at området får en mere blandet beboersammensætning, og at de boligmæssige skel i kommunen mindskes.

Studieboliger

4. Maj Kollegiet er et af kommunens ældste kollegier, opført i Hasserisgade i 1950 af Frihedsfonden og Aalborg Kommune. Kollegiet er tegnet af Preben Hansen og Arne Kjær. Her ses relieffet David fælder Goliath, udført af Einar Utzon-Frank i 1911 og placeret på kollegiet i 1951.

.

Manglen på studieboliger er ikke et nyt fænomen. Aalborg Universitetscenters Avis kunne i 1989 meddele, at de studerende skulle begynde i god tid med at gå på jagt efter en bolig i Aalborg, for mellem 86 % og 88 % af ansøgerne til kollegieværelser og kollegielejligheder fik afslag på deres ansøgning.

Siden 2006 har Aalborg Kommune haft et Uddannelsesråd, som rådgiver byrådet. Rådet skal sætte fokus på, hvad der kan styrke Aalborg som uddannelsesby, og det består bl.a. af repræsentanter for uddannelsesinstitutionerne, de studerende og erhvervslivet. Rådets strategioplæg for 2015‑18 har bl.a. fokus på udvikling af studiemiljø, boligtilbud samt kultur- og fritidstilbud.

Kommunen kan i lokalplanerne fremme, at der bygges studieboliger på attraktive steder i byen. Fra 2010 til 2017 blev der bygget ca. 5.000 ungdomsboliger i Aalborg. Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg rådede i 2017 over 7.264 kollegie- og ungdomsboliger.

Selv om Aalborg dermed har relativt mange studieboliger, dækker det ikke det store behov. Som en sidste nødløsning har Aalborg Kommune en »tag over hovedetgaranti« for nye studerende, der midlertidigt kan blive indkvarteret på Aalborg Vandrerhjem.

Indvandring

Legende børn i det sociale boligbyggeri mellem Cort Adelers Gade og Suensonsgade i den vestlige del af Aalborg tæt på Skudehavnen og grønne områder. Blandt indvandrerne fra ikkevestlige lande var der 601 børn (0‑14-årige) pr. 1 januar 2017. Blandt efterkommere var det tilsvarende tal 2.146. Samlet svarer det til 8,5 % af kommunens børn.

.

Indvandrere og deres efterkommere udgjorde 1,5 % af befolkningen i Aalborg Kommune i 1980. Andelen var i 2017 steget til 10,6 %. Det er højere end i Region Nordjylland, hvor der var 8,3 % i 2017, men lavere end hele landet, hvor andelen var 12,9 % i 2017. Siden 2007 er antallet af indvandrere og efterkommere i kommunen steget hvert år. Indvandrere fra ikkevestlige lande har siden 1990 udgjort en større andel af kommunens befolkning end indvandrere fra vestlige lande.

Af de 17.897 indvandrere, der 1. januar 2017 boede i kommunen, havde 8.142, svarende til 45,5 %, oprindelse i vestlige lande, der bl.a. tæller alle EU-lande. De fem største vestlige nationaliteter i 2017 var rumænere, polakker, nordmænd, tyskere og bulgarere, som samlet udgjorde 49,9 % af gruppen med vestlig oprindelse. Blandt de ikkevestlige udgjorde indvandrere fra Iran, Syrien, Irak, Somalia, Bosnien-Hercegovina, Kina og Libanon tilsammen 47,2 %.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Aalborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger

Eksterne links