Aalborg Kommune er et center for uddannelse og har et relativt højt samlet uddannelsesniveau. Når det gælder grundskolerne, har kommunen fastholdt mange små skoler uden for byerne.

På sundhedsområdet spillet Aalborg Universitetshospital en central rolle både for behandling og erhvervsudvikling og som kommunens største arbejdsplads. Indbyggernes sundhedstilstand er tæt på landsgennemsnittet. Udgiftsbehovet på det sociale område er lidt mindre end på landsplan, bl.a. fordi kommunen har relativt få ældre.

Uddannelse

Figur. De 30‑34-åriges højest gennemførte uddannelse i Aalborg Kommune og hele landet i 2017.

.

Tabel. Antal skoler og elever i Aalborg Kommune 1970/71 til 2016/17.

.

Uddannelsesniveauet er højt i Aalborg Kommune. Det er over landsgennemsnittet og væsentlig højere end i resten af Region Nordjylland. Aalborg er regionens store center for videregående uddannelser med omkring 30.000 studerende.

Aalborg Kommune har de seneste årtier haft et kraftigt fald i den andel af indbyggerne, der kun har en grunduddannelse. Fra 1991 til 2017 faldt andelen med to tredjedele og er nu nede på 11,3 % (se figur). Som i de fleste andre kommuner er faldet især indtruffet hos kvinderne.

Udviklingen mod et højere uddannelsesniveau har i Aalborg Kommune samtidig medført et fald i andelen af mænd med en erhvervsuddannelse. Selv om erhvervsuddannelserne stadig tages af omkring en fjerdedel af de unge, er det andelen med en videregående uddannelse, der er i klar vækst. I 2017 var det 46,3 % af de 30‑34-årige i kommunen, der havde gennemført en videregående uddannelse.

Når uddannelsesniveauet i Aalborg Kommune er højere end landsgennemsnittet, skyldes det netop, at en større andel af de 30‑34-årige indbyggere har brugt de mange uddannelsesmuligheder til at gennemføre mellemlange og lange videregående uddannelser. Særligt stor har stigningen været i andelen med en lang videregående uddannelse. Omkring en femtedel af de 30‑34-årige har i 2017 en lang videregående uddannelse. Niveauet er det samme for mænd og kvinder.

Aalborg Universitet er samtidig en stor arbejdsplads med mere end 3.600 ansatte (inkl. videnskabeligt personale, teknisk-administrativt personale og administration).

Grundskoleuddannelse

Ulsted Skole ved Hals er med 122 elever (2017) en af de mindre folkeskoler i Aalborg Kommune. Der er klasser fra 0. til 6. klassetrin.

.

Antallet af folkeskoler har siden slutningen af 1990’erne været ret stabilt. I 1980’erne og 1990’erne blev mindst 12 skoler lukket i Aalborg Midtby, i Nørresundby og i de østlige og vestlige bydele som følge af børnemangel. I forbindelse med Strukturreformen, hvor mange kommuner lukkede skoler, var der i Aalborg Kommune politisk enighed om så vidt muligt at undgå skolelukninger og fastholde alle 50 folkeskoler. Under den kommunale valgkamp i 2009 fik daværende borgmester Henning G. Jensen (S) således bred opbakning til, at de små skoler skulle bevares så længe, det var fagligt forsvarligt, og skolerne havde forældrenes opbakning. I 2016/17 havde Aalborg Kommune fem skoler med under 100 elever.

Ved skolestart i 2017 var der dog kun 49 skoler i kommunen, fordi Løvvangskolen i Nørresundby lukkede fra sommerferien 2017. For at løse et sundheds- og miljøskadeligt problem, der var opstået pga. de byggematerialer, skolen var bygget med, stod skolen foran en renovering på mellem 93 og 155 millioner kroner.

Vaarst-Fjellerad Skole er fra august 2017 lagt sammen med Gistrup Skole, der i forvejen fungerede som overbygningsskole. Sammenlægningen sker efter ønske fra begge skolebestyrelser, og der vil fortsat være skole på to matrikler, men med fælles ledelse.

Af særlige tiltag udbyder kommunen idrætsklasser på Sønderbroskolen for elever, der dyrker eliteidræt og har potentiale for at nå de højeste niveauer nationalt og internationalt.

Flere folkeskoler tilbyder modersmålsundervisning for børn fra EU- og EØS-lande. I skoleåret 2017/18 undervises der således i grønlandsk, islandsk og færøsk på Herningvejens Skole og i litauisk og polsk på Sønderbroskolen. Der er seks specialskoler for elever med særlige behov og et 10.-klassecenter, hvor man skal vælge mellem GYM10, EUD10, FLEX10 eller Aalborg Ungdomsskole.

Antallet af friskoler og private grundskoler har været nogenlunde stabilt de sidste ti år, men deres andel af eleverne er fordoblet siden 1971 og ligger tæt på gennemsnittet for regionen. De 12 skoler inkluderer fire privatskoler, herunder Sct. Mariæ som er en katolsk skole, og Skipper Clement Skolen med en international afdeling. Blandt de otte friskoler findes foruden friskoler i kommunens landdistrikter også bl.a. Mentiqa-skolen for børn med særlige forudsætninger. Nørre Kongerslev-Komdrup Friskole lukkede i 2014, da elevtallet kom under de 32, der er Undervisningsministeriets minimum. Samme år gik Vaarst Friskole konkurs.

Ungdomsuddannelse

To tømrerlærlinge på Techcollege Aalborg. Cirka hver fjerde ung i Aalborg Kommune tager en erhvervsuddannelse.

.

Der er fire gymnasier i kommunen. Tre af dem udbyder STX og HF, mens Hasseris Gymnasium foruden STX udbyder International Baccalaureate (IB). Aalborg Katedralskole har foruden den traditionelle HF også en særlig aspergerklasse (ASF-klasse). Aalborg Katedralskole er fra 1540 og dermed regionens ældste. Gymnasiet havde i 2016 lidt over 1.000 elever.

Aalborg Handelsskole udbyder HHX, mens Techcollege kan byde på HTX. En toårig STX kan tages på Aalborg Studenterkursus.

VUC&hf Nordjylland har afdelinger rundtom i regionen og udbyder foruden AVU, HF og EUX-forløb også HFMusT, som er særligt lagt an på musik og teater. AMU Nordjylland har både arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og erhvervsuddannelser (EUD), mens der er mere praktiske uddannelsesmuligheder på Nordjyllands Landbrugsskole ved Nibe, som har den toårige erhvervsgrunduddannelse (EGU) på programmet.

SOSU Nord udbyder foruden grundforløbet, akademiuddannelser, ambulancebehandler og erhvervsassistent også den helt nye EUX Velfærd, der kombinerer en sundhedsuddannelse med gymnasiale fag.

Kommunen rummer to produktionsskoler, der udbyder både kreative og mere praktiske fag. Der er samtidig en folkehøjskole, Aalborg Sportshøjskole, og fem daghøjskoler, heriblandt Sind Daghøjskolen, der udbyder specialundervisning til voksne.

Hærens Logistikskole er også beliggende i Aalborg Kommune som en del af Aalborg Kaserner.

Videregående uddannelse

Aalborg Kommune rummer tre videregående uddannelsesinstitutioner: Musikkonservatoriet, University College Nordjylland (UCN) og Aalborg Universitet (AAU).

Sundhed

Tabel. Middellevetid og voksenbefolkningens sundhed i Aalborg Kommune, Region Nordjylland og hele landet i 2013.

.

Et nyfødt barn i Aalborg Kommune havde i 2016 en beregnet middellevetid på 80,4 år. Det er fuldstændig som landsgennemsnittet og som gennemsnittet for Region Nordjylland (se tabel). Ligesom i resten af landet er den forventede middellevetid øget gennem en årrække. Til sammenligning var den gennemsnitlige middellevetid i 2006 på 77,7 år, og Aalborg følger dermed mønsteret for en stigende levealder på landsplan.

Bag den generelt stigende levealder gemmer sig meget store forskelle.

Professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet, lavede i 2016 for DR en undersøgelse af forskelle i levetid mellem et område i Hasseris og en del af et socialt boligområde i Aalborg Øst. Undersøgelsen byggede på data fra over 10.000 indbyggere over perioden 2005‑14. For mænd var den beregnede middellevealder 79 år i Hasserisområdet mod 63 år i Aalborg Øst-området. For kvinder var de tilsvarende tal hhv. 81 og 71 år.

Tallene for Den Nationale Sundhedsprofil (se tabel) findes i Aalborg Kommune også opdelt på forskellige områder og viser tilsvarende store forskelle.

Andelen af indbyggere med et dårligt mentalt helbred lå i hele kommunen på 11,6 % i 2013 (se tabel). I velhaverområder som Hasseris var andelen 6,6 %, hvorimod det i mere socialt belastede områder som Vesterkær, som ligger lige nord for Hasseris, var 13,6 % i 2013.

I de velstående områder rapporterer 89,7 % at have et fremragende, vældig godt eller godt samlet helbred mod 81,8 % i de mindst velstående områder. Uligheden i sundhed er størst, når det gælder sundhedsvaner som daglig rygning og usunde kostvaner, mens den er mindst, når det kommer til højrisikoindtagelse af alkohol.

I Aalborg Kommunes Sundhedspolitiske dokument for perioden 2015‑18 hedder det: »Social ulighed i sundhed er en af de største sundhedspolitiske udfordringer.«

For hele Aalborg Kommune er antallet af lægebesøg tæt på landsgennemsnittet, og udfordringerne med at skaffe læger til almen praksis havde i 2017 ikke ramt kommunen specielt hårdt. Pr. 1. januar 2017 var der i kommunen 1.695 tilmeldte patienter pr. alment praktiserende læge mod et landsgennemsnit på 1.614.

Socialområdet og forsørgelse

Tæt på 20 % af kommunens ældre over 85 år boede i 2016 på plejehjem, i beskyttet bolig eller plejebolig. Det er en smule flere end på landsplan. Her ses en beboer og en medarbejder på plejecentret Hassinghave.

.

Plejehjemmet Hassinghave i Vester Hassing består af fem boenheder, der hver har fælles køkken og dagligstue. I tilknytning til plejehjemmet ligger Aktivitetscentret Hassinghave.

.

Udgiftsbehovet på det sociale område er lidt mindre i Aalborg Kommune end på landsplan, hvilket bl.a. hænger sammen med de relativt færre ældre.

I 2014 var andelen af børn i dagpleje, vuggestue eller børnehave 67,9 % for de 0‑2-årige og 85,1 % for de 3‑5-årige. Blandt de yngste var andelen lidt større end i landet som helhed, hvor 65,4 % af de 0‑2-årige var tilmeldt et pasningstilbud, mens den for de 3‑5-årige var lidt mindre end i landet som helhed, hvor 89,0 % var tilmeldt et pasningstilbud.

Anbringelser af 0‑17-årige uden for eget hjem udgjorde i 2015 1,1 % af aldersgruppen, hvilket er lidt over andelen på landsplan. Andelen af børn med forebyggende foranstaltninger udgjorde 2,7 % af de 0‑17-årige, hvilket er lidt færre end i landet som helhed.

Udgifterne til forsørgelse (netto) pr. indbygger i alderen 17‑64 år i Aalborg Kommune er lavere end i de fleste andre kommuner i Region Nordjylland. I 2016 var udgifterne til forsørgelse pr. 17‑64-årig i Aalborg Kommune knap 10 % under gennem snittet for alle landets kommuner. Niveauet er også lavere end i andre store bykommuner (Aarhus, Odense, Esbjerg og Randers), men højere end i Københavns Kommune. Det lave niveau i 2016 i Aalborg Kommune har udviklet sig gradvis gennem de seneste 10 år. De relativt lave udgifter til forsørgelse skal ses i sammenhæng med, at relativt færre modtager en førtidspension.

Kommunens nettoudgifter til ældreområdet udgjorde i 2016 45.473 kr. pr. person over 65 år, hvilket var ca. 10 % over landsgennemsnittet.

I 2016 modtog 16,8 % af kommunens indbyggere på 65 år og derover fast hjemmehjælp. Det er flere end på landsplan (11,5 %) og i regionen (13,6 %). Ligesom på landsplan er andelen af ældre med fast hjemmehjælp faldet markant siden 2010. Andelen af kommunens ældre, der bor på plejehjem, i beskyttet bolig eller i plejebolig, er ligeledes blevet gradvis mindre gennem en årrække. I 2008 boede ca. 5 % af alle i alderen 65 år og derover på plejehjem eller i beskyttet bolig eller plejebolig både i Aalborg Kommune og i landet som helhed. I 2016 er denne andel faldet til lidt under 4 %. Andelene er noget større i de ældre aldersgrupper. I 2016 boede 19,4 % af de ældre i alderen 85 år og derover i Aalborg Kommune på plejehjem mv. Det er en lidt større andel end på landsplan (18,3 %).

Kriminalitet

Kriminalitetsniveauet i Aalborg Kommune er lidt lavere end i landet som helhed. I 2016 blev der rejst sigtelse for overtrædelse af Straffeloven mod 13,7 personer pr. 1.000 indbyggere i Aalborg Kommune, på landsplan 16,1 personer pr. 1.000 indbyggere og i Region Nordjylland som helhed 13,1 personer pr. 1.000 indbyggere.

Når det gælder voldsforbrydelser, ligger Aalborg Kommune på niveau med både Region Nordjylland og landet som helhed. Med hensyn til indbrud og tyveri er niveauet lidt højere i Aalborg Kommune. Her blev der i 2016 blev rejst sigtelse mod 6,0 personer pr. 1.000 indbyggere for indbrud og tyveri. På landsplan var tallet 5,2 personer og i Region Nordjylland 4,3.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg