Skægmejsen har sin største danske ynglebestand i Vejlerne. Fuglen er følsom over for frost, og i hårde vintre bukker mange af dem under. Det kompenserer skægmejsen for med en imponerende forplantningsevne. Den kan opfostre 3-4 kuld om året, og ungerne fra det første kuld er allerede i stand til at yngle samme år.

.

Naturområdet Vejlerne, som strækker sig fra Jammerbugt Kommunes vestlige kant til Østerild i Thisted Kommune, er et produkt af de mange landindvindingsprojekter, som fra midten af 1800-tallet spredte sig over de kystnære dele af landet. Og de er et godt eksempel på de store naturværdier, der kan opstå som en utilsigtet effekt af menneskeskabte landskabsændringer.

Vejler betyder »vadesteder«, og oprindelig var området da også to lavvandede fjordarme på hver sin side af halvøen Hannæs i Limfjorden. De Østlige Vejler blev afsnøret fra Limfjorden ved Bygholmdæmningen 1866-70, mens De Vestlige Vejler blev afsnøret med Arupdæmningen 1880-84. Begge projekter blev finansieret af engelske kapitalejere. De forsøgte at udtørre og kultivere området, men måtte opgive i 1912, hvorefter det overgik til danske ejere. Frem til 1957 var der flere forsøg på at tvinge Vejlernes ejere til at bekoste en udtørring af hensyn til landbruget, men uden held.

I dag fremstår Vejlerne stadig som to adskilte områder omkring Hannæs. De Østlige Vejler omfatter Bygholm Vejle, Selbjerg Vejle, Han Vejle, Lund Fjord, Glombak og Lund Fjord Kanal, mens De Vestlige Vejler består af Tømmerby Fjord, Vesløs Vejle, Arup Vejle og Østerild Fjord. Disse områder ligger som en mosaik af søer, rørsump og våde enge.

Der er ikke offentlig adgang til Vejlerne. Besøgende kan dog opleve området fra veje og cykelstier samt fra syv udsigtstårne og fugleskjul. Der er desuden opstillet en række informationstavler, som fortæller om Vejlernes natur og fugle, og ved Bygholmdæmningen ligger Vejlernes Naturcenter.

Fredningen af Vejlerne

Allerede mens landindvindingsprojekter var i gang, begyndte biologer, jægere og andre naturinteresserede at få øjnene op for Vejlernes betydning for fuglelivet, og i 1958 blev der tinglyst en frivillig fredningsdeklaration mellem det daværende Naturfredningsråd og Vejlernes ejere. Deklarationen indeholdt bl.a. et forbud mod færdsel i området i fuglenes yngletid. I april 1960 blev Vejlerne udpeget som et videnskabeligt reservat, hvilket medførte en yderligere begrænsning af både jagt, fiskeri og færdsel i området. Alligevel formåede det ikke at sikre Vejlernes store naturværdier.

Da hovedvej A11 blev anlagt hen over Bygholmdæmningen 1964-65, blev der etableret en ny centralsluse. Slusen var dog overdimensioneret, hvilket resulterede i en sænkning af vandstanden i De Østlige Vejler på 10-40 cm. Sænkningen af vandstanden var sandsynligvis medvirkende til, at bl.a. skestork, dværgmåge og sandterne forsvandt som ynglefugle, mens en række andre fuglearter gik tilbage.

I 1977 ratificerede Danmark Ramsarkonventionen, og Vejlerne var blandt de udpegede Ramsarområder. Det medførte en særlig forpligtelse til at beskytte området. I de følgende år blev Vejlerne derfor rammen om lange diskussioner om centralslusen, vandstanden og de benyttede målemetoder, men uden at de udmøntede sig i egentlige tiltag.

Løsningen kom i 1993, da Aage V. Jensen Naturfond opkøbte det 5.600 ha store område. I 1995 blev jagten begrænset til bekæmpelse af ræv og mink, og en målrettet vandstandsregulering skulle forbedre forholdene for fuglene.

I dag er Vejlerne Nordeuropas største fuglereservat. Derudover er de en del af Ramsarområdet Vejlerne og Løgstør Bredning, af habitatområdet Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg og af de to fuglebeskyttelsesområder Østlige Vejler samt Vestlige Vejler, Arup Holm og Hovsør Røn.

Vejlernes fugleliv

Bygholm Vejle i De Østlige Vejler omfatter Bygholmengen syd for Krapdiget. På Bygholmdæmningen syd for Bygholm Vejle ligger bl.a. Vejlernes Naturcenter med fugleskjul, hvorfra man kan iagttage det rige fugleliv.

.

Aage V. Jensen Naturfonds opkøb og en mere målrettet pleje af området, herunder regulering af vandstanden, har haft en tydelig effekt på Vejlernes fugleliv. Ynglebestandene af bl.a. rørdrum, vibe og rørhøg er gået markant frem, og nye ynglefugle som trane og sydlig blåhals er kommet til. I 2011 vendte også skestorken tilbage som ynglefugl. Det har dog vist sig vanskeligt at holde en stabil vandstand i hele området, hvilket sammen med øget tilgroning sandsynligvis har resulteret i en tilbagegang af bl.a. plettet rørvagtel.

I dag er Vejlerne en af Danmarks bedste fuglelokaliteter og har nogle af landets største ynglebestande af grågås, rørdrum, atlingand, rørhøg, plettet rørvagtel, vandrikse, klyde, engryle, sortterne og skægmejse, og både skestork og dværgmåge har nogle af sine få danske ynglesteder her. Derudover er Vejlerne en vigtig rasteplads for trækkende ande-, vade- og rovfugle, der især om efteråret lægger vejen forbi området.

En væsentlig andel af den baltiske bestand af engryler yngler i Vejlerne, og blandt områdets mange ynglefugle fortjener den lille vadefugl derfor en særlig omtale.

Engrylen er den sydlige underart af alm. ryle. Det er ikke let at se forskel på de to, men engrylens fjerdragt er knap så kontrastrig. Mens en række forskellige rylearter besøger Danmark på træk, er engrylen den eneste, som, om end fåtalligt, også yngler i landet. Dræning, opdyrkning og manglende afgræsning af de våde enge har dog betydet, at engrylen er gået voldsomt tilbage.

Ynglebestanden på Bygholmengen lige nord for dæmningen er landets største, og selv om den i 2014 blot talte 68 par, udgør den omtrent ⅔ af Danmarks og ca. 10 % af den baltiske bestand af engryler.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Thisted Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande

Eksterne links