Byggeskik på landet i Jammerbugt Kommune

I Galleri Rødhusgaarden kommer den nordjyske byggeskik med højremme og udskud tydeligt til udtryk.
.

Artikelstart

Bebyggelsen nord for Limfjorden var før i tiden kendetegnet ved lange, lave, hvide længer med halv- og helvalmede tage, der nærmest skuttede sig for vinden. Netop den hårde vind har haft betydning for egnens byggeskik, der adskilte sig fra Østjylland, Sønderjylland og delvis Vestjylland ved at være konstrueret som højremshuse eller udskudshuse.

I højremshuset hviler hele husets længde på højremme, der ligger på to parallelle stolperækker. Derved dannes treskibede bygninger, da de indvendige stolperækker omsluttes af udskud for at beskytte højremmene mod vejr og vind. Samtidig er der den ulempe, at bygningernes ydermure bliver meget lave, og de stråtækte tagflader meget store, hvilket ikke efterlod meget lys til rummene. Derfor blev udskuddet ofte udeladt ud for stuevinduerne.

Et godt eksempel på en højremskonstruktion er Rødhusgaarden, Kystvejen 91 ved Pandrup, der efter en gennemgribende restaurering nu fungerer som galleri.

Stuehusenes længer lå enten enkeltvis eller parallelt med staldbygningen med en mellemliggende gårdsplads. Parallelgårdene var meget udbredte i Jammerbugt Kommune, men findes ikke mere. Længerne lå altid med øst-vest-vendte gavle for at skærme mod vinden. Bindingsværket var fattigt og bestod ofte kun af stolper og tavl af strandsten eller støjler (lodretstillede grene eller flækkede træstykker) indhyllet af halm og derefter lerklinet. I det vestlige område omkring Klim blev også anvendt limsten, som var savet ud i de åbne kalkbrud. Mange limstenshuse er i dag nedbrudt, men en del af denne type byggemateriale blev anvendt som indervægge ved opførelsen af Havbådehuset i Slettestrand 2009-10. Ligeledes er Klim Kalkovn i dag et kulturminde over den lokale kalkværksindustri.

Bygningerne var almindeligvis hvidtede, men i Hanherrederne kunne man se eksempler på gulkalkede beboelseslænger og hvidtede lader. Vinkelbyggede anlæg forekom også og blev kaldt kroghuse.

De større gårde og sæder havde mere rigt bindingsværk, og kendetegnende for det »fine« bindingsværk i Vendsyssel er dokker (kort, lodretstillet stykke tømmer) i fagenes øverste og nederste tavl og derved blanke midtertavl, som det ses på hovedbygningen på Bjørnkær samt Hjermitslevgårds sidefløje.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Jammerbugt Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byggeskik