Efter et kraftigt stigende befolkningstal i 1970’erne har Jammerbugt Kommune haft en relativt stabil udvikling. Ifølge befolkningsfremskrivningen vil der igen være en svag vækst i de kommende årtier. Trods en relativt høj samlet fertilitet i kommunen er der en markant stigning i ældrekvoten.
Gadeliv i Fjerritslev. Af Tao Lytzen/Trap Danmark, 2016.
Begrænset anvendelse
Jammerbugt Kommunes befolkning og boliger
Figur 1. Befolkningsudviklingen 1971-2017 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Jammerbugt Kommune, Region Nordjylland og hele landet. Indeks: 1971=100.
Figur 2. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i fremskrivningen 2017-2045 for Jammerbugt Kommune og hele landet.
Befolkningsudviklingen
Den 1. januar 2017 boede der 38.581 personer i Jammerbugt Kommune. Befolkningstallet steg 12 % fra 1971 op til 38.411 i 1981. Efter denne usædvanlig store stigning, der afveg fra udviklingen både i regionen og på landsplan, har befolkningstallet med mindre fluktuationer været relativt stabilt indtil 2014.
Ifølge befolkningsfremskrivningen fra 2016 bliver der en svag stigning i befolkningen frem til 2038, hvor udviklingen igen vender. Befolkningen ventes i 2045 at være på 39.333, svarende til en stigning på 2,3 % i løbet af fremskrivningsperioden. Set over hele den viste periode stiger befolkningstallene i kommunen og i Region Nordjylland lige meget, men forløbene er ret forskellige (se Figur 1). Den samlede stigning for landet som helhed er dog betydelig større.
Jammerbugt Kommune havde fra 2006 til 2016 en konstant nettofraflytning (undtagen i ét år) varierende fra 13 til 340. I fremskrivningsperioden forventes derimod en svagt stigende nettotilflytning fra 2018. I perioden fra 2006 til 2016 har indvandring været med til at sikre den stabile udvikling i befolkningstallet. Der har i perioden været en nettoindvandring på ca. 160 om året. Indvandrere har de seneste årtier udgjort en væsentlig del af tilflytterne til Jammerbugt Kommune. Selv om en del er flyttet videre til andre kommuner, er indvandrere og efterkommeres andel af befolkningen i Jammerbugt Kommune steget fra 0,7 % i 1980 til 5,8 % pr. 1. januar 2017.
Fødselsoverskuddet (forskellen mellem antal fødte og døde) var positivt stort set hvert år op til 2009, hvorefter det blev mere og mere negativt. I fremskrivningen vurderes det, at den udvikling fortsætter. Antallet af døde ventes at stige svagt, mens antallet af levendefødte forventes at falde fra 2024/25.
Den samlede fertilitet har fra 2006 til 2016 ligget højere i Jammerbugt Kommune end i både Region Nordjylland og hele landet. I 2016 var den samlede fertilitet 2.184 børn pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder. I regionen var det tilsvarende tal 1.841 og på landsplan 1.785.
I 2016 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 27,7 år mod 29,1 år på landsplan. Også førstegangsfædrene i kommunen er yngre end på landsplan.
De 0-14-åriges andel af befolkningen var pr. 1. januar 2017 stort set identisk i Jammerbugt Kommune og i hele landet, og billedet er det samme i fremskrivningsperioden (se Figur 2). Derimod er der større forskel, når man ser på gruppen af 15-64-årige. Fra begyndelsen af 2017 udgjorde denne gruppe lidt over 60 % i Jammerbugt Kommune mod 64 % på landsplan, men frem mod 2045 falder andelen lidt stærkere i kommunen end i landet som helhed.
Befolkningsfremskrivningen peger på, at Jammerbugt Kommune er på vej mod en endnu større andel af over 65-årige, stærkest i begyndelsen af fremskrivningsperioden og derefter uændret fra 2038.
Disse to udviklinger indebærer en markant stigning i den såkaldte ældrekvote, igen stærkest i begyndelsen af fremskrivningsperioden. I 1971 udgjorde de over 65-årige 21,1 % målt i forhold til Jammerbugt Kommunes befolkning i den arbejdsdygtige alder (her defineret som de 15-64-årige). I 2016 var ældrekvoten steget til 36,8 %, og ifølge befolkningsfremskrivningen vil den fra 2037 udgøre omkring 56 %, et af de højeste niveauer blandt regionens kommuner.
Boligforhold
Jammerbugt Kommune er et populært sommerhusområde. Ud af den samlede boligmasse udgøres 31 % af fritidsboliger mod 11 % i hele regionen (opgjort pr. 1. januar 2017). Kommunen har oplevet en nettofraflytning fra landdistrikterne. I disse områder fraflyttede netto ca. 1 % af indbyggerne i perioden 2011-16. Derimod har Aabybro Kommune oplevet en fortsat nettotilflytning, der i den samme årrække har forøget befolkningen med ca. 2 % om året.
Som det er typisk for en landkommune, er kun 7 % af boligmassen etageboliger, mens stue- og parcelhuse udgør over halvdelen. De beboede boliger er samtidig større end både landsgennemsnittet og gennemsnittet i regionen. Kun 26 % af de beboede boliger er mindre end 100 m2, 53 % ligger mellem 100 og 175 m2, og 21 % er større end 175 m2. Blot 7 % ejes af almene boligselskaber.
Salgspriserne for parcelhuse i Jammerbugt Kommune steg fra knap 5.000 kr. pr. m2 i begyndelsen af 00’erne til omkring 7.000 kr. i 2007. Herefter lå prisniveauet nogenlunde stabilt indtil 2015-16, hvor det igen var svagt stigende og nærmede sig 8.000 kr. På landsplan toppede priserne i 2007, men efter en afmatning var priserne fra 2015-16 igen stigende og kom atter over 12.000 kr. pr. m2. Samlet er prisforskellen mellem Jammerbugt Kommune og landet som helhed således siden begyndelsen af 00’erne vokset fra ca. 2.000 kr. pr. m2 til omkring det dobbelte.
Set i forhold til regionen har kommunens kvadratmeterpriser i hele perioden ligget omkring 1.000 kr. lavere pr. m2. I 2016 var der lidt over 17.000 beboede boliger i Jammerbugt Kommune, mens lidt over 2.000 stod tomme.
Priserne i Aalborg Kommune ligger pr. m2 på niveau med landsgennemsnittet. Det betyder, at der for en børnefamilie kan være et klart incitament til at bosætte sig i en billigere kommune. Flyttemønstrene fra 2016 viser, at der for de 17-24-årige var en markant nettofraflytning fra Jammerbugt til Aalborg Kommune. For de 24-33-årige ændrer nettostrømmen imidlertid retning; her er der flest, der flytter til Jammerbugt Kommune. At det delvis handler om børnefamilier, underbygges af, at nettotilflytningen også er tydelig for de 0-2-årige.
Indvandringen
Indvandrere har de seneste årtier udgjort en væsentlig del af tilflytterne til Jammerbugt Kommune. Selv om en del er flyttet videre til andre kommuner, er indvandrere og efterkommeres andel af befolkningen i Jammerbugt Kommune steget fra 0,7 % i 1980 til 5,8 % pr. 1. januar 2017. Det er noget lavere end niveauet i Region Nordjylland, hvor der var 8 % i 2017. På landsplan var andelen 12,9 % ved begyndelsen af 2017.
I perioden fra 2006 til 2016 har indvandring været med til at sikre den stabile udvikling i befolkningstallet. Der har i perioden været en nettoindvandring på ca. 160 om året fordelt på såvel danske som udenlandske statsborgere. I perioden 2006-16 er antallet af indvandrere og efterkommere i gennemsnit steget med ca. 100 om året. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har siden 2002 udgjort en større andel af befolkningen i Jammerbugt Kommune end indvandrere fra vestlige lande.
Af de 1.998 indvandrere, der pr. 1. januar 2017 boede i kommunen, havde de 820 oprindelse i vestlige lande. Blandt indvandrere fra de vestlige lande (der bl.a. tæller alle EU-lande) udgjorde tre næsten lige store grupper af indvandrere fra Tyskland, Rumænien og Polen tilsammen 41 %. Derudover udgjorde indvandrere fra Norge og Letland hhv. 11 og 9 %.
Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var det indvandrere fra de fem lande Syrien, Eritrea, Ukraine, Bhutan og Thailand, der tilsammen udgjorde halvdelen af gruppen.
