Som det er tilfældet i adskillige jyske kommuner, er byggematerialet i Jammerbugt Kommunes kirker helt domineret af de tilhuggede granitkvadre, der er brugt til 22 af områdets 25 middelalderkirker. Teglsten er sammen med granit anvendt i Brovst og Øster Svenstrup, mens kommunens eneste gotiske teglstenskirke er den tidligere klosterkirke i Øland. De resterende seks kirker, der bringer det samlede antal op på 31, er alle opført i årtierne omkring år 1900.
Oxholm Kirke ved Oxholm. Af Niels Clemmensen / Aalborg Stift.
Begrænset anvendelse
Kirker i Jammerbugt Kommune
Hune Kirke, der i sin kerne er fra romansk tid, ligger kun få kilometer fra Vesterhavet. Nærheden til havet har givet kirken og kirkegården udfordringer med tilsanding, især under den store sandflugtsperiode i 1500-1800-tallet.
Kirker med romansk oprindelse
Af de ældste kirker, der skønnes opført i perioden ca. 1150-1250, findes flere, der bør fremhæves i kraft af deres skulpturelle udsmykning og særegne arkitektoniske detaljer. Det gælder bl.a. de berømte relieffer omkring Gjøl Kirkes sydportal, hvor der på overliggeren ses et billede af en stenhugger i arbejde. En kvader med en indskrift, hvori navnet »Mester Goti« er mejslet, supplerer billedet som et enestående eksempel på en præsentation af en romansk stenmester. Bejstrup Kirke har et prægtigt, romansk vesttårn. Også Saltum og muligvis Lerup Kirke har haft et oprindeligt vesttårn. Et tredje eksempel på en skulpturel udsmykning er to romanske såkaldte skaktavlkvadre i Kettrup Kirke. Kvadrene, hvis tolkning er omdiskuteret, har paralleller i en række jyske kirker.
Af kirkernes oprindelige inventar er kun de romanske døbefonte bevaret i større tal, mens der findes enkelte oprindelige alterborde. En velbevaret romansk gravsten findes på Aaby Kirkes kirkegård, mens yderligere to er fra Klim Kirke.
Kirker i den gotiske periode
Saltum Kirke har enestående kalkmalerier, der er dateret 1520-30 og tilskrives Skiveværkstedet. Hvælvingerne er dækket af rankeslyng, blomsterkalke og både menneske- og dyrefigurer som her en rovfugl.
Den gotiske tid er fattig på kirkegrundlæggelser, men rig på udbygninger og fornyelser. Langt de fleste tårne og våbenhuse er kommet til i denne periode sammen med hvælvslagninger (indbygget hvælv), kalkmalede dekorationer og nye inventargenstande. Saltum Kirkes nuværende udformning er resultatet af en senmiddelalderlig ombygning. Den medførte, at det romanske kor og apsis blev erstattet af et langhuskor i forlængelse af skibets mure, og det romanske tårn af et nyt vesttårn. Desuden blev langhuset forhøjet og overhvælvet. Korhvælvet blev efterfølgende dekoreret med et overdådigt, kalkmalet rankeværk isprængt afvekslende fremstillinger af dyr og mennesker. På nordvæggen er en udmaling forestillende Jesu stamtræ. De bemærkelsesværdige dekorationer, der dateres til 1520-30, har aldrig været overkalket.
Lignende rankeværk findes i kirkerne i Lerup og Torslev, der tillige har lidt yngre, kalkmalede våbenskjolde; i Lerup for adelsslægterne Friis, Gøye og Banner. I Torslev, hvor kalkmalerierne blev fremdraget ved en restaurering 1998-99, er endvidere bevaret en række gravminder; de ældste fra senmiddelalderen over medlemmer af Banner-slægten.
Også Jetsmark Kirke blev i senmiddelalderen udsmykket med kalkmalerier på alle vægge og hvælv. Monstransskabet på korets østvæg afviger markant fra de fleste af samtidens korpartier, der var domineret af store fløjaltertavler, sådan som det fortsat ses i kirkerne i Aaby og Gjøl. I sidstnævnte kirke er den rigt udskårne altertavle i sin kerne fra omkring 1520-25; motiverne viser Kongernes Tilbedelse samt scener fra Jesu Barndomshistorie. I Kollerup Kirke findes et velbevaret monstransskab fra ca. år 1500, og fra 1500-tallets anden halvdel er bevaret en række træskærerarbejder, hvoraf altertavlen i Kettrup Kirke skiller sig ud ved at have et alabastrelief af nederlandsk oprindelse indsat i storfeltet.
I flere af kommunens kirker findes også eksempler på krucifikser fra høj- og senmiddelalder, herunder krucifikserne i Vester Thorup og Saltum Kirker. I Vester Hjermitslev Kirke er et ret ejendommeligt krucifiks fra 1500-tallet, hvor der nederst på korset udgår to svungne arme, hvorpå figurer af Maria og Johannes er placeret.
Kirker i den efterreformatoriske periode
Detalje fra pulpituret i Brovst Kirke. Pulpituret anslås, som altertavlen og prædikestolen, at være anskaffet i 1729. Hver af de 18 rokokokartoucher henviser til et skriftsted i Bibelen. Ovenstående refererer til 2. Mosebog, kapitel 16, vers 33: »Og Moses sagde til Aron: Tag en krukke, kom en hel omer manna i den, og stil den foran Herren til opbevaring til jeres efterkommere«.
I perioden mellem år 1600 og år 1800 står det småt til med nybyggede kirker; til gengæld tilføjes adskilligt inventar. Torslev Kirke præges af sit tilhørsforhold til herregården Kokkedal i 1600-tallet, hvor der i tårnrummet blev indrettet gravkapel med inventar skænket af herskabet fra Kokkedal. Dertil kommer en prægtig smedejernsportal, der fra 1698 markerer indgangen til rummet. Altertavlen i Brovst Kirke er fra 1729 og er sammen med prædikestol og pulpitur skænket af Frantz Rantzau. Altertavlen bærer Rantzau og hustru Margrethe Rodsteens våbenskjold, og pulpituret har pietistiske malerier. Et lignende pulpitur findes også i Vester Thorup Kirke udført af snedker Jacob Lauridsøn fra Brovst.
De eftermiddelalderlige kirker i området, i alt seks, er opført i historiserende stil i tiden omkring år 1900. Den nygotisk udformede Vedsted Kirke blev indviet i 1899 efter tegninger af Vilhelm Ahlmann, der var ophavsmand til yderligere 18 landsbykirker i landet, herunder Koldmose Kirke fra 1910. Klim Valgmenighedskirke fra 1883 er tegnet af Andreas Bentsen i enkel, nyromansk stil. Kirken blev i 1919 udbygget med et tårn. Af nyere tids kirkekunst i kommunen kan nævnes Hjortdal Kirkes altertavlemaleri fra 1856, udført af Lucie Ingemann, B.S. Ingemanns hustru, der i disse år malede lignende motiver til en lang række kirker i landet. Alterudsmykningen fra 1946 af Anna E. Munch er et trefløjet maleri med Kristus i midten og lokale bønder og fiskere på sidefløjene. I Biersted er kirkens egetræskrucifiks udført af Claes Baumbach i 1938, mens Kollerup Kirkes alterkors er skabt af Bent Exner.
Ødekirker
Der kendes til omtale af to nedlagte kapeller. Det ene er Sankt Laurentii Kapel i Øland Sogn, der blev nedlagt i 1562. Tømmer og sten fra kapellet blev brugt ved reparationsarbejder på Ø Klosterkirke. Ingen synlige dele af kirken er bevaret, men placeringen kendes, og stedet er fredet. Det andet kapel er Sankt Jørgens Kapel i Kettrup Sogn. I 1474 blev der sluttet forlig mellem Børglumbispen og ejeren af Ågård om det allerede opførte kapel, som blev officielt accepteret, og en præst blev ansat. Kapellet er ikke lokaliseret, men skal have ligget sydøstligt i sognet ved Sankt Jørgensbjerg og en Sankt Jørgens Kilde. Kirken antages nedlagt i 1500-tallet.
Videre læsning
Læs mere om kultur i Jammerbugt Kommune
Læs også om
- Kulturhistoriske museer og kulturarv i Jammerbugt Kommune
- Religion og trossamfund i Jammerbugt Kommune
- Ø Kloster
- Kirkegårde i Jammerbugt Kommune
Se alle artikler om Kirker
