På Slettestrand ligger kystkulturcenteret og bådebyggeriet Han Herred Havbåde etableret af foreningen af samme navn.

.
De klinkbyggede havbåde er bygget uden tegning, men på basis af både fiskerens og bådebyggerens erfaringer med de tidligere både. Jammerbugt blev oprindelig bygget i 1938, og i 2009 byggede Han Herred Havbåde en nybygning efter den. Efterfølgende er denne nybygning blevet målt op af Eigil Romme.
.

Skudefart mellem Jammerbugtens kyst og Sydnorge har fundet sted siden 1500-tallet og formentlig længere, og med en god vind tog turen kun 8-10 timer. I 1600-tallet tog handelen fart, mens den omkring år 1900 var ebbet ud. Der blev drevet skudehandel langs hele kysten med Torup Strand som Hanherreds største plads. Mens skibene blev losset og lastet, lå de i læ mellem kystens revler. Skuderne forsynede Norge med landbrugsprodukter og havde først og fremmest træ, jern, salt og luksusvarer med retur. Handelen førte til giftermål og mange andre relationer mellem beboerne på de to kyster, hvilket flere stednavne omkring Slettestrand som Lien og Fosdalen vidner om. Vejen fra Slettestrand mod Løkken foregik på selve stranden pga. det sandflugtshærgede bagland og de ufremkommelige moser. Herfra måtte man fortsætte ind over land for at komme op over Lønstrup Klint.

Skudehandlerne var velhavende folk, hvilket bl.a. kan ses på stuehusenes størrelse. Slettegaard er en af de anselige skudehandlergårde, men der findes også store gårde i baglandet.

Kyst- og erhvervsfiskeriet

Skuderne, der blev brugt til handel, har også været brugt til fiskeri. Efter skudehandelens storhedsperiode blev fiskeriet det bærende erhverv langs kysten. Skagerrak er et fiskerigt farvand, og kystens befolkning har siden tidernes morgen drevet fiskeri som en del af deres levevej. Alt efter årstiden er der blevet fisket på forskellige bestande, og fiskeriet har været et vigtigt supplement til landbrug, bærplukning, jagt mv.

Da jernbanen fra Fjerritslev åbnede i 1897, blev der mulighed for at afsætte fersk fisk i større omfang til de europæiske storbymarkeder, og det satte gang i udviklingen af et helårserhvervsfiskeri.

Torup Strand og Slettestrand har som fiskerlejer haft et nogenlunde parallelt udviklingsforløb op gennem 1900-tallet, og med indførelse af ophalingsspil (Torup Strand i 1953 og Slettestrand i 1960) fik fiskeriet et ekstra skub. Efterfølgende blev der investeret i nye, større både, og kombineret med de nye nylongarn betød det, at kystfiskerne kunne specialisere sig i at levere E-fisk (fisk af ekstraordinær høj kvalitet) til de sydeuropæiske markeder. Fiskeriet blev drevet som partsfiskeri, hvor alle fik en procentdel af fangstens værdi.

Fremtiden for fiskeriet

Omkring 1900-tallets begyndelse var Slettestrandområdet populært som badested, og der kom tidligt pensionater og hoteller til. Den lokale befolkning var imidlertid ikke stor, og i slutningen af 1900-tallet blev der færre og færre både, da det ikke lykkedes at rekruttere nye fiskere fra den unge generation.

I 1999 flyttede den sidste store båd til Hanstholm for at drive fiskeri. Landingspladsen i Slettestrand stod derved tom. I 2006 ophørte erhvervsfiskeriet også på Lild Strand, hvor de fem tilbageværende både blev sat til salg og solgt som følge af privatisering af fiskekvoterne.

I 2007 besluttede lokale folk fra Lild Strand, Torup Strand og Slettestrand at danne foreningen Han Herred Havbåde for at drive et aktivt havbådeværft og videnscenter. Omdrejningspunktet var bevarelse af klinkbygningskunsten og uddannelse af nye bådebyggere, så man på én gang kunne reparere gamle både og bygge nye. Desuden ønskede man at være servicecenter for fiskeriet i Torup Strand og tage vare på kystens kulturarv. Bådebyggeriet laver nybygninger og reparationer af klinkbyggede både, mens kystkulturcenteret og foreningen formidler håndværket og kulturhistorien omkring havbåde og andre klinkbyggede fartøjer for at forhindre, at Danmarks sidste store kystlandingspladser forsvinder.

Projektet har givet arbejdspladser og er blevet en attraktion på egnen. Torup Strand er i dag landets største aktive landingsplads.

Torup Strand er i dag landets største aktive landingsplads, hvor bådene stadig trækkes op på den åbne strand efter dagens fangst. Fiskeriet er bæredygtigt, og bådene har alle elektroniske og moderne hydrauliske instrumenter ombord, ligesom der fiskes med skånsomme redskaber som snurrevod og garn.

Når fiskeriet har overlevet i Torup Strand, skyldes det bl.a. en forholdsvis stor helårsbefolkning, der aktivt har modsat sig planer om hotelbyggeri og i stedet satset på byggegrunde til helårsboliger. Samtidig har stranden, der udgøres af ral, aldrig tiltrukket badegæster i stort tal.

I 2007 blev fiskekvoterne privatiserede. Beslutningen herom havde året inden ført til dannelsen af Thorupstrand Kystfiskerlaug, hvor 20 familier gik sammen om at låne penge til at købe kvoter for. På den måde skabte man grundlag for en fortsat tilgang af unge til fiskeriet, og gennemsnitsalderen blandt fiskerne har været lav her sammenlignet med andre steder. For at fremtidssikre erhvervet har de unge fiskere sat gang i flere nye initiativer, bl.a. at sælge fisk direkte til forbrugerne.

Videre læsning

Læs mere om historie i Jammerbugt Kommune

Se alle artikler om Historie