Livø

Fra luften kan Livøs udvikling tydeligt følges. Mod nordvest ligger det høje landskab, der blev dannet ved slutningen af sidste istid. Denne del af øen deler Nørreskov med det dyrkede land. Mod sydøst ligger den mere næringsfattige strandeng, der er dannet siden stenalderen. Længst mod syd udbygger en sydgående materialetransport stadig den lange odde Liv Tap.
.

I Livø Bredning i Limfjorden ligger den 320 ha store, dråbeformede ø Livø. Under sidste istid skubbede gletsjere lag af plastisk ler og moler op sammen med lag fra tidligere istider. På Livøs nord- og vestvendte kyster får det plastiske ler klinterne til at skride ud, hvilket skaber en dynamisk og varieret kyst. Materialet, som skrider ud på øens vestside, har været med til at opbygge strandvoldene og strandengene i øst. Langs begge sider af øen er der samtidig foregået en sydgående materialetransport, som har opbygget den 3-5 km lange retodde Liv Tap, der som en syl peger mod sydøst og giver Livø sin dråbeform.

Dyre- og planteliv

Sin beskedne størrelse til trods rummer øen en række forskellige naturtyper. I nord ligger Nørreskoven, hvor man bl.a. kan finde en lysåben blandskov af stilkeg og hassel. Skoven rummer mange meget gamle, krogede træer og er muligvis resterne af øens oprindelige skov.

En stor del af kystskrænterne er dækket af krat af bl.a. vortebirk, havtorn og slåen, mens man på strandengene kan støde på den sjældne strandhornskulpe, som her vokser sammen med bl.a. havtorn, gul snerre, mosepors og forskellige græsser. I syd ligger også flere engområder, hvor der ud over planter som vårpotentil og strandlimurt også vokser den kødædende vibefedt.

Husmår, lækat og ilder blev udsat på øen i 1800-tallet i et forsøg på at bekæmpe mosegrise. Ræv er også almindelig, og odder gæster jævnligt kysterne. Dertil kommer pæne bestande af både rådyr og dådyr, som sammen med ca. 150 black anguskvæg afgræsser naturarealerne.

Livø blev fredet i 1977. Fredningen omfatter dog ikke selve byen og et ca. 7 ha stort areal øst herfor. Derudover indgår øen i både et habitatområde, et fuglebeskyttelsesområde og et Ramsarområde. Liv Tap er sælreservat og rasteplads for en stor bestand af spættet sæl.

Historie

De første kulturlag på Livø stammer fra grubekeramisk kultur (ca. 2950-ca. 2450 f.Kr.). I 1200-tallet forærede kong Valdemar den Store Livø til munkene på Vitskøl Kloster, og øen med tilhørende ladegård tilhørte klosteret frem til Reformationen. Herefter blev klosteret solgt, men Livø vedblev at tilhøre godset helt frem til begyndelsen af 1800-tallet, hvorefter en række skiftende ejere drev landbrug, skovbrug og teglværk med vekslende held.

Den Kellerske Anstalt

Landarbejdere og indsatte fra Den Kellerske Anstalt arbejder med tærskeværk på Livø. Herren med stråhat og hund ved siden er anstaltens inspektør, Viggo Jensen. Foto fra 1915.
.

Den Kellerske Anstalt blev oprettet i 1911 som en ø-anstalt for forbryderiske, åndssvage mænd. Den blev til på initiativ af overlæge Christian Keller. Baggrunden var en faglig debat om problemet med »degenererede« og »antisociale« åndssvage og deres manglende moral, der udmøntede sig i vagabondering, tyveri, drikfældighed, brandstiftelse, forbrydelse mod sædeligheden og eventuelt vold. Øen var oprindelig beregnet til 20-25 personer, men fra 1927 var det normerede pladsantal 95. Pladserne var næsten altid fyldt op.

Livø var beregnet til den »type« åndssvage, som ikke kunne være på åben anstalt, fordi de stak af, men som på den anden side ikke blev oplevet som så farlige, at de burde indsættes i celle. Christian Keller var inspireret af nogle norske og svenske forsøg med at anbringe »forbryderiske«, men normaltbegavede børn og unge på øer med henblik på genopdragelse. Kellers eksperiment gik ud på at gøre det samme med lettere åndssvage mænd med diagnosen »moralsk åndssvaghed«, dog med den særlige tilføjelse, at man ikke mente at kunne opdrage disse personer, men kun disciplinere dem til en vis grænse. »Lidelsen« mentes at være arveligt betonet, hvorfor en stor del af de mænd, der blev anbragt på øen, måtte give tilsagn om accept af sterilisation, hvis de ville gøre sig håb om at forlade øen igen.

Livøanstalten blev oprettet som et progressivt eksperiment i 1911, men i 1961 blev den nedlagt som en forældet foranstaltning. Den Kellerske Anstalt ejede dog fortsat bygningerne frem til 1979.

I 1970’erne lagde Livø jord til ølejre, som var iværksat af Kulturministeriet, og i 1975 blev den opholdssted for vietnamesiske flygtningebørn. Øen blev i 1980 overdraget til Miljøministeriet, som har ejet den siden. Anstaltens bygninger anvendes nu til feriecenter og lejrskole med egen kro og købmand, teltplads og lystbådehavn.

Landbrug

Landbruget, som optager ⅓ af øens areal, har siden 1992 været drevet som et økologisk demonstrationslandbrug med planteavl og kødkvægsbesætning. På markerne dyrkes gamle kornsorter som emmer, spelt, hallandshvede, enkorn og svedjerug og senest også glutenfri afgrøder som quinoa og boghvede. Alle afgrøderne udmærker sig ved at være lavtydende, men af høj værdi, hvilket er en fordel, når man ved produktion på en ø skal indkalkulere transportomkostninger for alle produkter.

Turisme

Mens Livøs fastboende befolkning i 2017 bestod af blot 10 personer, tiltrækker øen hvert år 20.000-30.000 besøgende. Et væsentligt mål med driften af Livø er da også at sikre mulighederne for at opleve øen, som man kommer til med færge fra Rønbjerg Havn ca. 20 km syd for Løgstør.

Det er muligt at overnatte på Feriecentret fra april til oktober. Som noget nyt kan man også overnatte på øen i vinterperioden, idet der med bidrag fra Realdania er indrettet tre helårsanvendelige lejligheder i en af anstaltens tidligere funktionærboliger.

Ud over øens natur og historie tiltrækker også den årlige jazzfestival »Forårsjazz på Livø« mange besøgende. På festivalen spilles både traditionel jazz og swing.

Videre læsning

Læs mere om Kysterne i Vesthimmerlands Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster

Eksterne links