Vesthimmerland er Johannes V. Jensens Himmerland, som digteren, der blev født i Farsø, omskabte til sit mytiske land i kraft af sine Himmerlandshistorier. I »Himmerlands Beskrivelse« (1910) udleder han sit forfatterskab af den gamle bondesans for historien, som det jyske, »i videre Forstand alt nordisk Aandsliv«, stammer fra, »og her ligger Udgangspunktet for mit Forfatterskab«. Historierne rækker fra vikingetiden, »Ravna« (1898), en sagapastiche fra Lovns, til egen tid. Mest berømt er »Cecil« (1898) om kvinden, der går planken ud i stolt hævn over sin utro kæreste.
Romanen Kongens Fald (1900-01) har sit fortryllende udspring i Himmerland, som bondestudenten Mikkel Thøgersen kommer fra. Mikkels hjemkomst i »Høbjergningstiden« til slægt, egn og voldtægt af stedets skønhed Ane Mette er romanens vandmærke. Et tordenvejr forvandles til et mægtigt hærsyn, et billede på fantasternes storhed og fald, et billede på Mikkel selv og på Christian 2., der blev Nordens konge og endte som fange i Sønderborg.
Digtsamlingen Digte (1906) kan betragtes som modernismens gennembrud i Danmark; især de store prosadigte om det moderne jegs jagt efter sin »lynende Skæbne«. Barndommens minder er strøet ud i digtene fra »Aakandebladene i Guldager Bæk, hvor jeg badede som ungt Menneske« til »Se Regnbuens Bro over den bygede Fjord« i »Hverdagene«, der handler om den generation, der ingenting har at vinde, men er udstyret med en »fatal Sensibilitet«.
Johannes V. Jensen forvandlede siden sin sensibilitet til en stivnakket darwinistisk tro på fremskridtet, mens hans søster, Thit Jensen, havde sværere ved at se fremskridtene – især for kvinderne.
Hun fik som ung pige ingen uddannelse, men blev oplært hjemme hos sin beundrede moder, der fødte 11 børn. Thit Jensen brugte sit tidlige forfatterskab til at bearbejde private erfaringer, fx i romanen Familjen Storm (1904), der foregår dels i Farsø på Kratgaarden, dels i København, og som rummer et veloplagt og ondskabsfuldt portræt af den berømte bror under navnet Vally.
Himmerlands nitakkede Krone er hendes romanserie om Himmerland/Danmark i middelalderen og renæssancen, fortalt i svulstigt og himmerbo-antikt sprog.
Forfatteren og præsten Jakob Knudsen tilbragte seks år af sin barndom i Aggersborg. Indtryk herfra spiller en væsentlig rolle i romanen Sind fra 1903. Vendsysselsk retsindighed og ærlighed sættes i dramatisk og voldelig konflikt med himmerlandsk magthaveri og kvindestyre i Anders Hjarmsteds skæbne, da han kommer til Harreby Sogn og bliver nabo til proprietærgården Stavn.
Knud Erik Pedersen fra Skarp Salling har skrevet en serie på otte romaner om den begavede, men fummelfingrede Esben Poulsen fra Skarring. Handlingen udspiller sig i perioden fra 1940 til slutningen af 50’erne. Stedet er det nordvestlige Himmerland med diskret camouflage af de nærmeste lokaliteter og behersket efterligning af dialekten. Puslinglandet (1977) er begyndelsen, der foregår under krigen; Lystgården (1984) tager springet til Brattrup Seminarium, det er Ranum Seminarium, hvor Esben møder den skønne Lise, som han gifter sig med; Under kommando (2004) tager ægteskab og første barn op, den første lærerstilling og den rædselsfulde militærtjeneste i Padborglejren, den tidligere Frøslevlejr, under og efter Ungarnkrisen i 1956.
