Skarp Salling Kirke af . Begrænset anvendelse

Kirker i Vesthimmerlands Kommune

Den anseelige, treskibede landsbykirke Salling Kirke, kendt som Skarp Salling Kirke, er en af de mest markante kirkebygninger i Vesthimmerlands Kommune. At en landsbykirke er bygget som en lille udgave af Viborg Domkirke, er ganske særegent i Danmark, men skyldes formentlig, at en stormand stod bag opførelsen.

.
Salling Kirke, kendt som Skarp Salling Kirke, er opført under indflydelse fra Viborg Domkirke, den jyske kvaderstensarkitekturs hovedværk. Men hvorfor er en så anseelig kirke opført i Skarp Salling? Herskabspulpituret over den vestlige forhal til skibet giver måske svaret: Det blev indrettet ved kirkens opførelse i 1100-tallet, formentlig til bygherren, der gennem opførelsen af Vesthimmerlands største kirke ønskede at markere sin sociale position.
.

Kort over kirker i Vesthimmerlands Kommune

.
I forgrunden til højre ses den noget landlige prædikestol i Løgsted Kirke. Fløjarkaderne er forsynet med fremstillinger af evangelisterne. »Løgstørs Mænd« donerede den til kirken i 1608. I baggrunden til venstre altertavlen med Frederik Ludvig Storchs maleri af den opstandne Kristus fra ca. 1870.
.
Midt i Farsø på Nørregade ligger Farsø Kirke med en altertavle udført af Maja Lisa Engelhardt. Den trefløjede altertavle har maleriet Løftet om Helligånden fra 2010 i hovedfløjen. Sidefløjene kan klappes ind, så yderfløjenes motiver kan ses.
.

Vesthimmerlands Kommunes 40 kirker fordeler sig med 33 kirker fra middelalderen, hvoraf 29 er romanske, og fire gotiske, mens fem er opført efter Reformationen. Som i resten af landet stammer de fleste kirker fra tiden ca. 1150-1250.

Kirker med romansk oprindelse

I midten af 1100-tallet blev der for alvor arbejdet på at rejse stenkirker over hele landet, og de romanske byggerier i Vesthimmerland hører alle til i denne periode. Kirkerne slutter sig til den store gruppe af jyske bygninger, der er rejst i veltilhuggede granitkvadre og vidner om den store kapital, der blev investeret i at opføre sognekirker i sten i stedet for træ, som de først kirker var opført af.

Kommunens mest monumentale middelalderkirke er Skarp Salling Kirke, som fortsat udgør et uløst problem i dansk kirkeforskning. Spørgsmålet er nemlig, hvorfor man har rejst den store kirke i et lille landsogn. Bygningens nærmeste paralleller findes i Sønder Starup Kirke i Sønderjylland og Tamdrup Kirke i Østjylland, begge rejst i frådsten. Selve kvaderstensarkitekturen i Skarp Salling er udtryk for den store påvirkning, der udgik fra hovedmonumentet Viborg Domkirke. I løbet af to perioder i 1880’erne og 1890’erne nedtog arkitekt H.B. Storck næsten hele kirken og genopførte den, så den fremstår, i hvad man mente var dens oprindelige romanske form, uden eftertidens ændringer og tilbygninger. Bygningen står i dag med et kor, som slutter sig til et tredelt, basikalt opbygget skib. Resultatet er en afsjælet bygning, som dog fortsat giver et imposant indtryk i fuld overensstemmelse med den oprindelige romanske kvaderstenskirke.

Kirker i den gotiske periode

Der er færre nybyggede kirker fra middelalderens senere del, og her adskiller Vesthimmerlands Kommune sig ikke fra resten af landet. Gotikken er således først og fremmest repræsenteret gennem om- og tilbygninger af de eksisterende romanske kirker; navnlig hvælv, tårne og våbenhuse. Fælles for størstedelen af de gotiske ændringer er, at de er udført i teglsten.

Kun et begrænset udvalg af inventar fra middelalderens sidste del er bevaret i kommunens kirker. Mest bemærkelsesværdig er den gamle klokke fra Fjelsø Kirke, der typemæssigt må tilhøre 1200-tallets slutning, hvorved den hører til blandt de ældste bevarede kirkeklokker herhjemme. Også en lille håndfuld korbuekrucifikser fra middelalderens sidste del er bevaret, hvor figuren fra Havbro Kirke, der stammer fra tiden omkring år 1500, må fremhæves for det fine træskærerarbejde.

Kirker i renæssancen

Der opførtes ingen nye kirker i den nuværende Vesthimmerlands Kommune i renæssancen, men i sidste fjerdedel af 1500-tallet blev Vesterbølle Kirkes kor forlænget mod øst, og den fik apsis. Formentlig samtidig blev kor og skib overhvælvet med stjernehvælv. Der findes til gengæld mange eksempler på inventar fra 1500-tallets sidste del i kommunen. Specielt de såkaldte skriftaltertavler, der har bibelcitater, trosbekendelsen og citater fra Martin Luthers Lille Katekismus på fløjene, er talrige. Et godt eksempel på typen kan findes i Skivum Kirke, dateret 1590. Tavlen, der har indskrifter på fløjene og et udmærket billede af Korsfæstelsen i midterfeltet, er skænket af Ove Christoffersen Lunge og Ane Maltesdatter. Prædikestolen i Lovns Kirke, dateret 1576, viser den stramme arkitektoniske opbygning, der fandt vej ind i renæssancens kirkeinventar, som afløser for sengotikkens viltre løvværksdekorationer.

Stilpluralisme

De nyere kirker, der nu står i Vesthimmerlands Kommune, er alle opført i en kort periode på omtrent 20 år mellem 1800-tallets slutning og 1900-tallets begyndelse, fx Løgstør, Ranum og Overlade Kirker. Kirkerne har enten erstattet ældre byggerier eller afspejler den gradvise demografiske udvikling, som regionen oplevede i denne periode.

Foruden det tidlige, efterreformatoriske inventar udmærker kommunens kirker sig ved flere gode, tidstypiske eksempler på udsmykninger fra 1800-tallets sidste del. De nybyggede kirker, som Ranum eller den genopførte Skarp Salling Kirke, har således bevaret hovedparten af deres udstyr fra opførelsestidspunktet. Inventaret er i flere tilfælde tegnet af arkitekten bag byggerierne, hvilket også gør sig gældende i førnævnte kirker. Man bør imidlertid også være opmærksom på gruppen af alterudsmykninger udført af A. Dorph i 1800-tallets sidste del. Disse altermalerier, der var teknisk veludførte, men stærkt sentimentale, blev forbløffende hurtigt upopulære i 1900-tallets første tiår og fjernet fra alterbordene. I kommunen har man imidlertid mulighed for fortsat at se disse periodetypiske billeder på deres oprindelige plads, fx i Simested Kirke.

Ødekirker

Af ni ødekirker i Vesthimmerlands Kommune er seks sognekirker. Fredbjerg i Farsø Sogn er lokaliseret med en trækirke og en kirkelade, som allerede er nedlagt i 11-1200-tallet. Åle i Ranum Sogn er formentlig nedlagt i 13-1400-tallet som følge af landbrugskrise og pest. I Munksjørup i Overlade Sogn er i 1907 fundet skeletter og nu bortpløjede diger. En kirke omtales ikke i kilderne; den er formentlig nedlagt i senmiddelalderen ligesom Sjørup i Flejsborg Sogn. Svingelbjerg i Vesterbølle Sogn blev nedlagt i 1566. Tårnet er undersøgt, og der er i dag en mindelund. Brøndum i Salling Sogn må være nedlagt sidst i 1500-tallet. Den er ikke lokaliseret, ligesom et kildekapel ved »Kapelkilden« i Gunderup i Strandby Sogn. Fra et vejkapel ved Mosbæk i Giver Sogn kendes fundamenter og grave. I en kilde fra 1307 omtales desuden et Aalestrup Sogn, der dog ikke må forveksles med det nuværende af samme navn.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Vesthimmerlands Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker

Eksterne links