Dronningborg Maskinfabrik blev efter etableringen i 1894 et af de mest markante udtryk for dansk landbrugs mekanisering. Virksomheden blev grundlagt af tømrer Niels Kristian Nielsen og fokuserede i udgangspunktet på fremstilling af kaste- og rensemaskiner til de kornproducerende danske bønder. Fra 1958 begyndte produktionen af selvkørende mejetærskere. Fabrikken blev oprindelig etableret i Dronningborg Mølle i Dronningborg, der lå nordøst for Randers, men efter en brand blev den i 1915 flyttet til et nybygget fabriksanlæg ved Udbyhøj. Fra 1984 fremstillede Dronningborg Maskinfabrik mejetærskere for Massey-Ferguson, der i 1991 overtog en del af virksomheden. I 1998 blev Dronningborg Maskinfabrik opkøbt af amerikanske AGCO A/S, og virksomheden lukkede i 2010.
Dronningborg Maskinfabrik

Servicevognene holder parat uden for maskinfabrikkens administrationsbygning. Foto fra perioden 1950‑70.
Videre læsning
Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked i Randers Kommune
Læs videre om
Læs også om
Se alle artikler om 1850-1920
Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked