Randers Kommunes befolkning og boliger

Den 1. januar 2017 boede der 98.118 personer i Randers Kommune. Befolkningstallet var næsten uændret fra midt-1980’erne og to årtier frem, men steg derefter i alt ca. 6 % fra 2007 til 2017. Befolkningsudviklingen i Randers Kommune viser et andet forløb end i Region Midtjylland og for hele landet (se Figur 1), med næsten stilstand i årtierne efter 1971 og først stigning fra 2007. Herefter er stigningen relativt set stærkest i Randers Kommune. Ifølge befolkningsfremskrivningen fra 2017 vil befolkningstallet i Randers Kommune med en jævn stigning på i alt 11 % nå til ca. 109.000 i 2045. For Region Midtjylland og hele landet forventes en relativt lidt mindre stigning på hhv. 9,9 % og 9,8 %.

Fra 2007 til 2016 havde Randers Kommune en gennemsnitlig årlig indenlandsk nettotilflytning på knap 200 personer. I løbet af fremskrivningsperioden forventes en fortsat nettotilflytning på 300‑500 personer hvert år. Den samlede befolkningstilvækst hænger endvidere sammen med en stigende indvandring. I de seneste ti år (2007‑2016) har der været en årlig nettoindvandring til Randers Kommune på gennemsnitligt 311 personer, varierende fra 182 i 2011 til 685 i 2015. Det høje tal i 2015 skal ses i forbindelse med det store antal indvandrere, der kom til landet dette år. Tallene for nettoindvandring omfatter såvel danske som udenlandske statsborgere.

Befolkningsudviklingen hænger også sammen med udviklingen i fødselsoverskuddet, der beregnes som forskellen mellem antallet af levendefødte og døde. Fra 2007 til 2016 har fødselsoverskuddet været meget beskedent; det har varieret fra plus 65 i 2011 til minus 54 i 2014. I fremskrivningsperioden forventes antallet af levendefødte at være relativt uændret, men mindre end antallet af døde.

Fertiliteten er relativt høj i Randers Kommune: Den samlede fertilitet lå på 1.832 levendefødte pr. 1.000 kvinder i den fertile aldersgruppe (15‑49 år) i 2016. Det er stort set samme niveau som i Region Midtjylland, men lidt højere end i landet som helhed.

I 2016 var de førstegangsfødende kvinder i Randers Kommune 28,0 år mod 28,7 år i regionen og 29,1 år på landsplan. Førstegangsfædrene i Randers Kommune er yngre end på landsplan: I 2016 var de 30,5 år mod et landsgennemsnit på 31,2.

• Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Aldersfordelingen på de tre hovedgrupper, 0‑14-årige, 15‑64-årige og 65 år og derover, ses i Figur 2. Andelen af børn og unge er ret stabil. Den udgør 16,7 % i 2017 og ender i fremskrivningen på 16,3 % i 2045. Der er stort set ingen forskel mellem niveauet i kommunen og i hele landet. Andelen i den erhvervsdygtige alder i Randers Kommune falder over fremskrivningsperioden fra 63,6 % til 58,0 %. For hele landet er der også en tilbagegang, og udviklingen er meget ens.

I Randers Kommune sker der en vækst i andelen, der er 65 år og derover. Andelen stiger fra 19,7 % i 2017 til 25,7 % i fremskrivningsperiodens sidste år. Der er igen en meget ensartet udvikling i kommunen og i hele landet. Denne udvikling har betydning for den såkaldte ældrekvote, som er gruppen på 65 år og derover sat i forhold til befolkningen i den erhvervsdygtige alder (her defineret som de 15‑64-årige). Denne ældrekvote stiger fra 30,9 til 44,3 i fremskrivningsperioden. Ældrekvoten i kommunen er i 2017 både lidt højere end i regionen og på landsplan og vil med den forventede stigning blive en udfordring.

Næsten to tredjedele af befolkningen i Randers Kommune (63,8 %) bor i byen Randers.

Derudover bor 11,8 % af kommunens borgere i egentlige landdistrikter (dvs. uden for landsbyerne), mens resten af befolkningen bor i en række mindre bysamfund, hvoraf kun fire hver rummer mere end 2 % af kommunens befolkning; Assentoft, Langå, Spentrup og Stevnstrup.

Byen Randers er siden 2010 vokset med knap 4 %, og kommunen regner med fortsat vækst især i Randers C. Byens hovedrolle understreges af, at de største af kommunens øvrige byer alle ligger i det nærmeste opland. Siden 2010 er byer med over 1.000 indbyggere vokset, mens byer med under 1.000 indbyggere generelt er skrumpet.

Den historiske udvikling i boligbyggeriet er fortsat synlig i Randers’ bybillede. Fra bycentrum ved bunden af Randers Fjord og op ad skrænterne mod nord er nyere kvarterer lagt uden på de gamle i stadig flere »lag«. Fra bykernens middelaldergader over store villaer i nyklassicistisk stil opført fra slutningen af 1800-tallet til Randers’ borgerskab, murermesterhuse til middelklassen og fra 1900-tallets første halvdel store, murede etageejendomme til byens mange arbejdere. Længere fra bycentrum mod nord og syd ligger 1960’ernes og 1970’ernes tusindvis af parcelhuse i ét plan.

Ved begyndelsen af 2017 bestod 32,6 % af boligmassen i Randers Kommune af boliger opført i 1960’erne og 1970’erne. Det efterfølgende boligbyggeri har, som i resten af landet, været mere begrænset, og kun 22 % af kommunens boliger er opført fra 1980 og frem.

Med en boligmasse med 46,7 % parcel-/stuehuse og 41 % etageboliger (2017) ligner boligbestanden den generelle i Danmark. Det gælder også ejerforholdene, idet 62,6 % af boligerne ejes af privatpersoner og 17,2 % af almene boligselskaber. Der findes næsten ingen fritidsboliger i Randers Kommune: I 2017 var der kun 147, hvilket svarer til mindre end én procent af kommunens boligbestand.

Kvadratmeterpriserne på ejerboliger er de sidste ti år steget mindre end på landsplan, hvor prisniveauet trækkes op af især København og Aarhus. I 2016 kostede en gennemsnitlig m² parcel- eller rækkehus i Randers Kommune således omkring 9.400 kr. mod 11.100 kr. i Region Midtjylland og 12.500 kr. på landsplan. Liggetiderne for boliger i Randers Kommune er tæt på såvel lands- som regionsgennemsnittet og var i 2016 på i gennemsnit 264 dage.

Randers Kommune har siden 1980’erne haft en positiv nettoindvandring, og gruppen af indvandrere og efterkommere er steget fra at udgøre 1,0 % i 1980 til 8,6 % i 2017. Det er en del lavere end i Region Midtjylland og i hele landet, hvor der i 2017 var hhv. 10,7 % og 12,9 % indvandrere og efterkommere.

Både antallet af indvandrere fra vestlige og fra ikkevestlige lande er steget i Randers Kommune siden 2008, med hhv. 151 og 167 i gennemsnit pr. år. I 2008 udgjorde indvandrere med vestlig oprindelse 29 % af den samlede gruppe af indvandrere i kommunen, mens de i 2017 udgjorde 37 %.

Blandt de vestlige nationaliteter (der bl.a. tæller alle EU-lande) udgør indvandrere fra Rumænien, Polen og Litauen tilsammen halvdelen af indvandringen. For de ikkevestlige nationaliteter er det indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, Syrien, Tyrkiet, Sri Lanka og Afghanistan, der tilsammen udgør halvdelen.

Læs mere om samfund og erhverv i Randers Kommune

Læs også om

• Erhverv og arbejdsmarked i Randers Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Randers Kommune
• Politik og planer i Randers Kommune

Se alle artikler om Befolkning og boliger

• Danmarks Statistik – Statistikbanken