Med et samlet skovareal på ca. 15.690 ha, svarende til knap 22 % af kommunens samlede areal, er Norddjurs en skovrig kommune, og i flere af skovene kan man gå flere kilometer uden at se hverken marker eller bebyggelse. Der er endda ønske om at øge skovarealet. I Kommuneplan 2017 udlægges der således yderligere ca. 14.000 ha til skovrejsning, hvilket vil give kommunen et samlet skovareal på mere end 40 %.

De tre største skove i kommunen er Løvenholmskovene, Emmedsbo Plantage og skovene omkring Mejlgård. Af skovene ejer Norddjurs Kommune 500 ha, mens Naturstyrelsen ejer et område på 48,3 ha ved Gjerrild Nordstrand. Resten og dermed langt størstedelen af skovene i Norddjurs Kommune er privatejede.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Norddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove

Eksterne links