Baunhøj Mølle betragtes traditionelt som Grenaas vartegn. Undermøllen bruges til skiftende udstillinger.
.

Med udgivelsen af Ludvig Holbergs digt om kræmmeren Peder Paars 1719‑20, der strander på Anholt, blev øen i 1700-tallet omdrejningspunktet i en litterær fortælling. J.F. Clemens fortolkede historien 1770‑72 i kobberstikket Peder Paars efter strandingen på Anholt, og nogle år senere, i ca. 1789, tegnede Nicolai Abildgaard Strandingend på Anholt, der er en illustration til Peder Paars.

Det er dog landskabet og lokalbefolkningen i det område, der i dag er Norddjurs Kommune, der siden 1800-tallet er blevet foreviget i billedkunsten. I dag er flere af de lokale kunstnere stadig inspireret af naturen på egnen, og under navnet Prof Kunst Norddjurs har keramikere, malere og skulptører dannet en lokal kunstnersammenslutning, der bl.a. tager initiativ til udstillinger i kommunen.

Kunsten i det offentlige rum i Norddjurs veksler mellem skulpturer, der har en bevidst lokal forankring, og skulpturer, der primært har karakter af udsmykning på skoler og andre offentlige institutioner. Grenaa Gymnasium (opført 1961‑63) har en større kunstsamling, der bl.a. rummer Gottfred Eickhoffs bronzeskulptur Navigare, liggende kvinde fra 1967. I takt med gymnasiets løbende udvidelser er samlingen blevet udbygget, bl.a. med Christian Poulsens keramikskulptur Siriusbrønden fra 1979, Viera Collaros lysinstallationer Ringen og Rainbow Fragments 1 fra 1995 og Cai-Ulrich von Platens maleri uden titel fra 2011.

Kystvejens Konferencecenter har også en stor kunstsamling. Samlingen opstod, da stedet tidligere tilhørte Den Kommunale Højskole, og kunstværkerne er indsamlet i årene ca. 1965 til 2004. Samlingen spænder over værker af lokale kunstnere som Morten Skovmand og Anne Vilsbøll til nationale koryfæer som Per Kirkeby og Richard Mortensen.

Udstillingssteder

I september 2017 kunne besøgende i Baunhøj Mølle se udstillinger med værker af smykkekunstner Helga Exner, fotograf Karin Munk og keramiker Buller Hermansen, hvis værker ses på billedet.

.

Der er ingen større centrale udstillingssteder for kunst i Norddjurs Kommune, men derimod flere mindre steder spredt ud over kommunen. Baunhøj Mølle, i den nordvestlige udkant af Grenaa, har ca. otte udstillinger om året med kunstnere, der ofte har tilknytning til kommunen. Kulturhuset Pavillonen er kommunens største spillested, men også hjemsted for foreningsaktiviteter. Der er jævnligt skiftende kunstudstillinger, hvor bl.a. kunstnersammenslutningen Prof Kunst Norddjurs udstiller. Norddjurs Biblioteker, der ligger i Grenaa, Auning, Ørsted, Ørum og på Anholt, har også kunstudstillinger med lokale kunstnere og kunstnersammenslutninger. Derudover har Grenaa Egnsarkiv en samling af lokalhistoriske malerier.

Kunstnere

Fra 1872 og indtil slutningen af 1880’erne kom Theodor Philipsen hver sommer til Mejlgård for at besøge Christian Juel-Brockdorff. Her malede Philipsen flere virkelig gode værker af egnens natur og dyr, herunder Den grønne vej på Mejlgård fra 1881.

.

Maleren Peder Mønsted blev født i 1859 i Balle Mølle ved Grenaa. Mønsted-slægten har holdt til på Djursland i mange år og har siden 1833 ejet herregården Fævejle ved Kolindsund. Mønsted har malet flere motiver fra egnen, bl.a. af Fævejle og Balle Mølle.

Op gennem 1900-tallet tiltrak landskaberne og kystlinjerne på Norddjurs danske kunstnere. I 1920 malede Viggo Helsted Grenå, Klitter ved Grenå Havn. I 1924 besøgte maler og forfatter Achton Friis Anholt i forbindelse med sin ekspedition rundt i det danske øhav 1921‑24 for at indsamle materiale til De danskes Øer I-III (1926‑28). I bogværket er adskillige af Friis’ skildringer af øens befolkning. Victor Haagen-Müller besøgte også Anholt, hvor han bl.a. malede Ørkenen og Nordstrand på Anholt i årene 1938‑41. I 1941 fik han Eckersbergs Medalje for Aften over Ørkenen, Anholt.

I dag er der flere fastboende kunstnere i Norddjurs Kommune, som finder inspiration i det lokale. Sammenslutningen Prof Kunst Norddjurs har skabt et netværk af kunstnere i Norddjurs, som står bag arrangementer med og om kunst. Blandt kunstnerne i sammenslutningen er Vidar Håkon Utvik, der bor i Glesborg, og Irene Grundel, der er bosiddende i Grenaa. I sine malerier zoomer Grundel ind på den djurslandske natur og kystlandskabet.

Olivia Holm-Møller og Homå

Omkring Livets Bord, Olivia Holm-Møller (1938)

.

Olivia Holm-Møllers gravsten for svigerinden Marie Møller.

.

Maleren og billedhuggeren Olivia Holm-Møller (1875‑1970) blev født i den lille by Homå uden for Grenaa. Efter en årrække i København vendte hun i 1914 tilbage til hjembyen for at tage vare på sine to nevøer efter svigerinden, Marie Møllers, tidlige død. På kirkegården i byen blev Holm-Møllers gravsten for svigerinden opstillet på familiegravstedet. Stenen er en gammel møllesten, der blev hentet af Maries mand, Severin Møller, på Ålsø Mølle og delt i tre. Den tredjedel, der ligger på gravstedet, forestiller en kvinde med sine børn, formentlig med reference til Marie og hendes to drenge. Holm-Møller anvendte de sidste to tredjedele af møllestenen til hhv. en buste og en gravsten til en anden svigerinde.

Holm-Møller blev boende i Homå frem til 1945, og i denne periode malede hun et af sine hovedværker Slægten (1934‑47), en billedserie på ni billeder. På Askov Højskole, der ligger vest for Vejen, hænger syv af de store malerier. Maleriet på fotoet er Omkring Livets Bord fra 1938.

Holm-Møller lavede både skulpturer, grafik og malerier og er mest kendt for sin ekspressive malestil med klare farver i et enkelt og dynamisk formsprog.

Kunst i det offentlige rum

Ved indfaldsvejen nord for Grenaa ved Randersvej står Per Arnoldis Vartegn.

.

Kunsten i det offentlige rum i Norddjurs Kommune har ofte fokus på det lokale. I byrummet og på kirkegårde står der flere skulpturer, som enten er udført af lokale kunstnere eller har anden lokal forankring. Et eksempel er statuen Søren Kanne (1949) af billedhugger Johannes Bjerg foran Grenaa Kirke. I de mindre byer er der kun få skulpturer, men spredt over kommunen ses dog adskillige mindesmærker, der markerer forskellige nationale og lokale begivenheder. Det gælder fx Englænder Monumentet Anholt af Carl Bonnesen, der blev indviet i 1905 til minde om de danskere, der døde i slaget på Anholt i 1811 under kampen mod englænderne. Monumentet er opbygget af store kampesten med en sandstenssøjle på toppen. Ved hvert hjørne står opadpegende kanoner, og rundt om søjlen ligger kanonkugler stablet i tre pyramider, som mindelser fra krigen.

I Grenaa er der en større koncentration af skulpturer, hvoraf adskillige er opstillet i 1990’erne. Det gælder Ib Brauns Vækst (1993), Ofrende (1995) af Peter Brandes, Aura (1992) af Kristian Dahlgård Larsen og Vartegn (1995) af Per Arnoldi, der tilsammen viser periodens spændvidde i udtryk og indhold.

1995 blev også skulpturen Ofrende af Peter Brandes indviet på Torvet nord for Grenaa Kirke. Skulpturen var en gave fra Djurslands Bank til Grenaa i anledningen af købstadsjubilæet. Brandes motivvalg er den bibelske fortælling om Abraham, der skal ofre sin søn Isak for at bevise sin tro på Gud.

Igennem Grenaa løber Grenaaen, der forbinder byen med havet mod øst og det omkringliggende landskab mod vest. Som en markering af bindeleddet mellem by, hav og land står granitskulpturen Åguden ved Sønderbro, hvor åen for alvor begynder sit forløb igennem byen. Skulpturen er udført af den lokale kunstner Morten Skovmand fra Ørum og opsat i 2005. Kunstnerens tanker bag værket har været at sætte åen på højkant, hvor mønstre inspireret af de nordiske helleristninger danner en form for bølger. Samme kunstner har udført Grenaas senest tilkomne værk: I tunnelen, der forbinder bydelene i Grenaa og løber under jernbanen, har Skovmand lavet to forløb af lysvægbilleder i akryl på hver 2 × 7 m, som blev indviet i 2016. Udsmykningen er det sidste projekt støttet af Dyrlæge M. Dyekjær og Hustrus Fond, der siden stiftelsen i 1945 og indtil 2016, hvor fonden blev nedlagt, uddelte tilskud til kunst og kultur i Grenaa.

Kunsthåndværk og design

I Pottehuset fremstiller Aase og Troels Kvorning Djurslandsbægeret af højbrændt ler, der bærer motiver fra egnens natur, landskab og kulturarv. På billedet ses Djurslandsbægeret i forskellige farver med bl.a. en fiskekutter og fugle som motiv.

.

I 1960’erne og 70’erne bosatte en del kollektivister sig på Djursland, heriblandt en del keramikere, hvoraf mange stadig er udøvende kunstnere. I 1970’erne og -80’erne havde de også en tøjproduktion, der blev solgt i deres egne butikker i Grenaa, Aarhus og København. Kollektivisterne har været med til at præge både kunst og design på Norddjurs. Ved Nørager ligger Pottehuset, som har eksisteret siden 1969. Pottemagerne Aase og Troels Kvorning var blandt de kollektivister, der i 1960’erne begyndte at arbejde med keramik på Djursland. Pottehuset har i samarbejde med Djurslands Turistforening lavet Djurslandsbægeret. Krusene fås med et bredt udvalg af motiver, der alle er inspireret af Djurslands natur og seværdigheder. Pottehuset er også med i kunstnersammenslutningen Prof Kunst Norddjurs.

På havnen i Grenaa ligger møbeldesigneren Hans Sandgren Jakobsens tegnestue. Firmaet har eksisteret siden 1999, og møblerne er karakteriseret ved at være æstetiske og funktionelle. Blandt de mere kendte design kan nævnes taburetterne Gallery, Rockable og Unrockable, kontorstolen Cobra samt den skulpturelle og drejbare kommode Turning Boxes.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Norddjurs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst

Eksterne links