Kalkmalerier i Sødring Kirke
Korpolygon.
Kalkmaleri fra Sødring Kirke
Fakta
Malerierne er placeret i korpolygon, kor og hovedskib. Malerierne er dateret til 1491-1550 (1475-1550 Sengotik). Malerierne er malet af Sødringværkstedet (o. 1490-1505) og et ukendt værksted.
Kalkmalerierne
Kalkmalerierne i Sødring Kirke forestiller scener fra det nye testamente, dommedag, Jesu barndomshistorie, skabelsen og syndefaldet og Marias historie og forhistorie. Malerierne viser Helena (Kejser Konstantins moder), Clemens (Helgen, pave), Gud (Vor Herre), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder), Andreas (Apostel), Adam (Det første menneske), Eva (Den første kvinde), Lilith (Adams første hustru), Antonius (Helgen, eneboer), Johannes Døber (Kristi forløber), Peter (Apostel), Gabriel (Ærkeengel), våbenskjolde, dyr, indvielseskors, Helligånden, engle, bomærker, indskrifter, fabelvæsener og fantasivæsener og djævle. Derudover indeholder kalkmalerierne strøornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, imitationer, andre ornamenter og topornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne sparre, blomst (stilistisk og naturalistisk), cirkelslag og bueslag, krabbeblad, cirkel, firkant, rombe og trekant, ranke og blad, musetrappe og bånd.
Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Særdeles helstøbt udsmykning med flere usædvanlige udformninger af scener fra Syndefaldet. Specielt Evas samtale med slangen, hvor sidstnævnte er udformet som et fantasivæsen med fuglefødder og vinger, dragekrop og kvindehoved. Derudover er samtidens personer, både høj og lav samt central og lokal, dokumenteret ved de mange våbenskjolde og bomærker.
Kalkmalerierne i kirkens hvælv er i generelt i en tilfredsstillende bevaringstilstand. Tilsmudsningen er moderat, men partielt fremstår figurelementer mere tilsmudsede eller misfarvede end omgivelserne. Undervæggene i korpolygon er under behandling.
Kirken
Sødring Kirke er et gotisk langhus, hvis østlige ende med tresidet afslutning er opført i munkesten formentlig i 1300-tallets anden del. Hvælvene i denne del af kirken er formentlig senmiddelalderlige. I slutningen af 1400-tallet er kirken udvidet mod vest med et krydshvælvet fag og et spinkelt tårn. Våbenhuset på kirkens sydside er ligeledes sengotisk.
-
To udsmykninger fra forskellige perioder. Sankt Antonius på øverste del af væggen fra ældste udsmykning.
-
Kirken set fra sydøst.
-
Kirken set fra nordøst.
