Enghøj Kirke af . Begrænset anvendelse

Religion og trossamfund i Randers Kommune

Den Jødiske Kirkegård
.

Randers Kommune ligger i Aarhus Stift og udgøres af Randers Nordre og Søndre Provsti. I Nordre Provsti er 30 sogne, 13 pastorater, 20 sognepræster og 22 menighedsråd. Randers Søndre Provsti udgøres af 24 sogne, 11 pastorater, 19 sognepræster og 18 menighedsråd. 83,4 % af befolkningen i Randers Kommune er medlem af folkekirken mod 75,9 % på landsplan (2017).

Randers’ status som en industri- og erhvervsby har sat sit præg på byens religiøse landskab. I 1752 erhvervede de to jøder Jacob Wulff og Nathan Hartvig borgerskab og nedsatte sig som fabrikanter i Randers. De lagde grunden til en jødisk menighed, der skulle blive den største i Danmark uden for København. Medlemmerne bosatte sig i centrum af byen omkring Rosengade og Torvegade, og størstedelen blev driftige handelsfolk inden for manufakturvarer og urtekram. Den Jødiske Kirkegård i Randers blev anlagt i 1807 og ejes i dag af Det Jødiske Samfund i Danmark. Der var synagoge i Snaregade fra 1808, men i 1858 flyttede menigheden til Nordregrave (nedrevet 1936), hvor der også blev etableret en skole og et sygeplejeselskab.

I midten af 1860’erne var den eneste katolske præst i Jylland, pastor Johannes von Euch fra Fredericia, på rundrejse i Sydtyskland, hvor han bl.a. fortalte om manglen på katolske præster i Jylland. Hans beretning gav så megen genlyd, at katolske adelige i Tyskland tilbød i fem år at finansiere en ny katolsk præst, der skulle oprette en menighed omkring Randers. I 1867 kunne menigheden afholde den første gudstjeneste, og året efter kom fire nonner fra Skt. Joseph Søstrene til Randers. Søstrene opbyggede en skole, et børnehjem og en privat klinik. Den katolske Jesu Hjerte Kirke blev indviet i 1879 i Thorsgade 22 og var tegnet af Sophus Petersen. I 1903 realiserede nonnerne deres drøm, da Skt. Josephs Hospitalet stod færdigbygget på Gl. Hadsundvej. Hospitalet var tegnet af den lokale arkitekt Jens Peter Jensen Wærum. I dag ligger Rusmiddelcenter‑ Randers i bygningen.

Indre Mission fik tidligt fodfæste i Randers og omegn, da Vilhelm Beck tiltrådte præsteembedet i Ørum-Ginnerup Sogne i 1866. Beck havde på en missionsrejse årene forinden lagt vejen forbi Randers i 1865, og i 1872 åbnede et af landets første missionshuse i Sct. Peders Gade. Huset blev hurtigt for småt, og missionshuset Saron blev opført i 1891 i Steen Blichers Gade, tegnet af ovenfornævnte Jensen Wærum. I dag har Indre Mission samlet sine aktiviteter på Eriksvej i Randers. Kronjyllands Frimenighed, der også hviler på et evangelisk-luthersk grundlag, blev etableret i Randers i 1996 og ligger på Grenåvej.

Også grundtvigianismen satte sit præg på Randersegnen i form af bl.a. forsamlingshuse og friskoler. Mellerup Valgmenighed blev stiftet i 1890, og samme år blev kirke og præstebolig bygget, ligesom kirkegården blev indviet. Menighedens første præst blev den senere kendte forfatter Jakob Knudsen. Menigheden holder i dag til på Almisbakken 3 i Mellerup, og er, ligesom den tidligere højskole (nu fri- og efterskolen Mellerup Skolehjem), fortsat aktiv.

Adventisterne kom til Randers i slutningen af 1800-tallet og fik egen kirke i 1909 i Sørens Møllers Gade. I 1973 blev et menighedsdrevet plejehjem, Solbakken, opført i det nordlige Randers, og året efter blev Adventskirken opført på nabogrunden. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev etableret på Randersegnen i 1850’erne. I 1954 fik de opført en kirke af arkitekt Ole Brincker, der er beliggende på hjørnet af Rådmands Boulevard og Vester Allé. Den Apostoliske Pinsekirke (stiftet 1970) har i dag egen evangeliesal på Alsikevej. Pinsekirken Randers (stiftet 1926) har siden 1997 holdt til på Mariagervej. Øvrige frimenigheder tæller Den Evangeliske Frikirke, etableret i Randers i 1888, og Baptistkirken i Randers, indviet i 1965.

Fra 1960’erne og særligt i 1970’erne fik tyrkiske gæstearbejdere job i industrien i Randers. Efterhånden fik de deres familie til byen, og mange bosatte sig i Randers Nordby. Flere af de tyrkiske kvinder fik arbejde på Nordjysk Andels Fjerkræslagteri, Randers Reb og Polar Vask. I 1987 åbnede Randers Moske i Sandgade 9, og på Østervold 2 ligger Tyrkiske Kultur- og Undervisningscenter. Indvandringen fra Tyrkiet danner også baggrund for, at hovedkontoret for Alevi Forbundet i Danmark ligger i Randers på Glentevej 1. Alevismen adskiller sig fra øvrige muslimske retninger på en række punkter, fx afholdes der ikke fredagsbøn. Siden 2014 har muslimer kunnet blive begravet i et muslimsk afsnit på Østre Kirkegård.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Randers Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Religion og trossamfund

Eksterne links