Foreninger og frivillige i Randers Kommune

Vovehalse kan slå sig løs på Tronholmens parkourbane i Randers. Parkourbanen, der er den første af sin art i Danmark, blev etableret i 2011. En af Randers’ ældste foreninger, Randers gymnastiske Forening, udbyder parkourtræning og bruger både banen og andre steder i byrummet.
.
Randers Naturcenter ligger i Gudenåparken. Kommunens formidling af natur og udeliv varetages herfra, bl.a. med naturvejledere. Centeret kan benyttes af bl.a. dagplejere, pædagoger og skoler, og i weekender arrangeres familiedage.
.

I hele Randers Kommune finder man aktiviteter og foreninger inden for fodbold, håndbold, gymnastik og badminton, mens specialidrætten især er lokaliseret i Randers by. Her er både traditionsrige klubber som Randers Skyttekreds (stiftet 1861) og Randers gymnastiske Forening (RgF, stiftet 1872) og nye klubber med triatlon og mountainbike. Håndbold og fodbold er på eliteplan etableret som holdfællesskaber, hvor Randers HK (stiftet 1996) har fem moderklubber, Randers HH (stiftet 2004) fire moderklubber og Randers FC (stiftet 2003) seks moderklubber. Over halvdelen af idrætsforeningerne i Randers Kommune er organiseret i Samvirkende Idræts Klubber Randers (SIKR).

Området omkring fodboldstadionet BioNutria Park Randers i den vestlige del af byen rummer faciliteter til fodbold, svømning, tennis, håndbold m.m. BioNutria Park Randers (ombygget 2013) og Arena Randers (grundlagt 1972) er ramme om håndbold, idrætsstævner og koncerter. Water & Wellness Randers (grundlagt 2015) er et moderne svømmecenter, der er oprettet som et OPP-projekt (offentligt-privat partnerskab). Randers ElitesportsCollege (grundlagt 2010) har 48 værelser til idrætstalenter, der – bl.a. i kraft af Randers’ status som Team Danmark Elitekommune – deltager i særskilte træningsforløb som elever på eliteidrætsskolerne og ungdomsuddannelserne.

Overalt i kommunen er der let adgang til idrætsfaciliteter i skoler, haller og udendørs anlæg. Således er der 27 idrætshaller, hvoraf hovedparten er etableret og drevet af lokale fællesskaber, 7 svømmehaller og 25 fodboldanlæg. Langvang Idrætscenter (grundlagt 1991) er i 2017 blevet suppleret med en atletikhal og er blevet til Langvang Atletik- og Multihal.

Gudenåens udløb i Randers Fjord er målstregen for Danmarks længste kajakløb Tour de Gudenå, og langs åens og fjordens bredder ligger kano-, kajak- og roanlæg samt sejl- og motorbådsklubber. Randers Kommune etablerede i 2012 Udbyhøj Lystbådehavn til både og badning. Tronholmparken rummer et stort beachanlæg til volleyball, håndbold og fodbold. Fladbro Skov, Fussingøskovene og Romalt Bakker er primære steder for løb og mountainbike. Pramdragerstien, også kaldet Trækstien, langs Gudenåen giver muligheder for cykling og løb i ådalen. En række friluftsforeninger har faciliteter i Randers Naturcenter (grundlagt 2012), tæt ved Gudenåen.

Det kulturelle foreningsliv udfoldes især i de fire store kulturhuse: Kulturhuset, Fritidscentret og Helligåndshuset, der alle ligger i Randers, samt i Kulturhuset Langå. Kulturhuset på Stemannsgade blev indviet i august 1969 og rummer byens bibliotek, kulturhistoriske museum og kunstmuseum, mens Fritidscentret og Helligåndshuset fungerer som samlingssteder for foreninger. Efter Strukturreformen i 2007 stod det tidligere rådhus i Langå tomt. Lokale kræfter arbejdede for at etablere et kulturhus i byen, hvilket blev en realitet med Kulturhuset Langå, der huser et foreningsdrevet museum, et foreningsdrevet lokalhistorisk arkiv, et kommunalt bibliotek samt et væld af forskellige foreninger. Desuden kan nævnes UnderVærket i Randers, et handels- og kulturhus, der ikke er støttet af offentlige midler, og som har fokus på integration og kultur.

Foreningslivet udfoldes også i kommunens 40 forsamlingshuse samt i menighedshusene og skolerne. Lokalhistorien formidles af Randers Amts Historiske Samfund og af de foreningsbaserede lokalarkiver.

Små 100 foreninger på kulturområdet er organiseret i Kulturelt Samvirke, og 29 sangkor er medlemmer af Korby Randers. Den frivillige folkeoplysende undervisning for voksne varetages af 17 aftenskoler og foredragsforeninger og af Randers Folkeuniversitet.

Frivillige har altid været livsnerven i idrætten, men deltager nu også i stigende omfang i løsningen af opgaver inden for velfærdsområdet som ældreomsorg, psykiatri, socialt udsatte, sundhed og integration. Frivilligværket i Randers er en paraplyorganisation for foreninger inden for det sociale og humanitære område. Frivilligværket omfattede i 2017 53 sociale foreninger, 13 patientforeninger og 35 pensionistforeninger.

Foreningslivet i 1800- og 1900-tallet

Foreningslivet blomstrede i 1800-tallets Randers, hvor især borgerskabets mænd tilbragte en stor del af deres fritid i selskab med ligesindede i foreninger som Randers borgerlige Skydeselskab (stiftet 1852), partiforeningen for Højre eller selskabsforeningerne Marienlund og Harmonien. Sidstnævnte er byens ældste borgerlige forening, grundlagt i 1805. Medlemmerne mødtes i Østergade 12‑14, hvor der både var festsal, spilleværelse, bibliotek, billardsalon og konversationsværelse. I 1905 opførte foreningen en helt ny moderne forenings- og teaterbygning samme sted. I 1945 blev bygningen udsat for schalburgtage og fuldstændig ødelagt. En ny teater- og biografbygning opstod i 1952 af det ombyggede Kino-palæ i Middelgade 14, nu som en selvejende institution. I 1985 blev det besluttet at ombygge elektricitetsværket til teater, og i 1990 kunne teateret flytte ind i det ombyggede elektricitetsværk Værket på Sven Dalsgaards Plads 1.

Arbejderbevægelsen

Også arbejderforeningerne voksede frem i 1800-tallet, og det stigende antal arbejdere var hurtige til at efterligne det borgerlige foreningsliv. Således eksisterede der i 1889 allerede tre arbejdersangforeninger: Lassalle, sangforeningen Fremtiden og Arbejdersangforeningen. I 1893 blev de tre foreninger sluttet sammen til sangforening Enigheden. I 1898 indgik man et samarbejde med fagforeningernes Fællesorganisation, der, mod at betale for en dirigent til koret, fik et fast sangkor til Socialdemokratiets partifester og til morgensang, når partimedlemmernes havde sølv- og guldbryllupper. I 1899 havde De samvirkende Fagforeninger fået samlet så mange penge ind, at den voksende skare af arbejdere kunne mødes i deres eget nyopførte forsamlingshus, Jylland, i Vestergrave.

For at styrke sammenholdet og indsamle penge til den gode sag arrangerede arbejderbevægelsen et stort antal baller, udflugter, andespil og foredrag for sine medlemmer. Et vandrebibliotek sørgede for, at medlemmerne fik adgang til bøger af en mere politisk karakter, end der normalt blev udlånt på folkebiblioteket. På de større arbejdspladser som Scandia og Junchers Klædefabrik holdt man juletræsfester og årlige udflugter. Et år tog arbejderne fra Scandia fx med toget til Hadsund og gik med musikkorps i spidsen fra jernbanestationen til Skovpavillonen, hvorfra man nød den gode udsigt.

I 1936 åbnede Arbejdernes Fællesorganisation biograf, Slots-Bio, i Østergade.

Børneasyl og Håndværkerforeningen

Børn leger i solskinnet på Randers Børneasyl i 1977. Asyler blev stiftet som velgørende institutioner i hele Danmark i 1800-tallet; således også i Randers, hvor Randers Børneasyl blev indviet i 1840 i Lille Voldgade. Hverdagene så dog anderledes ud dengang, hvor børnene havde mange arbejdsopgaver i løbet af deres dag på asylet.
.

I 1840 åbnede Randers Børneasyl i Lille Voldgade 7. Det var en filantropisk forening, hvor 60 fattige børn i alderen fra 3 til 7 år kunne blive passet, hvis begge forældre var nødsaget til at arbejde uden for hjemmet. I 1977 flyttede børneasylet til en nyopført bygning på Rådmands Boulevard 44 med plads til 60 børn.

Kong Christian IX og Dronning Louises Jubilæumsasyl for Smaabørn blev oprettet i 1892 i Sct. Peders Gade 1 og havde en kapacitet på omkring 80 børn.

I 1906 åbnede den første vuggestue, Spæde Børns Værn. Formålet var at passe børn af udearbejdende mødre. Vuggestuen blev drevet af foreningen Spæde Børns Værn og holdt først til i Apotekerstræde, men allerede samme år flyttede den til Markedsgade 5. I 1983 flyttede vuggestuen til Grønnegade og overgik fra selvejende til kommunal institution.

I Håndværkerforeningen, der blev grundlagt i 1848 som Randers Haandværkerforening, mødtes byens håndværkere til faglige møder, fester og undervisning. I 1868 havde foreningen skaffet midler nok til at kunne bygge en stiftelse med 12 lejligheder til ældre håndværkere og deres familier i Markedsgade. I Vestergade opførte foreningen i 1874 en ny foreningsbygning, der i 1972 blev solgt til Randers Kommune.

Idrætsforeninger

I slutningen af 1800-tallet vandt også sporten indpas. Den ældste gymnastikforening i landet, Randers gymnastiske Forening, blev således grundlagt i 1872. I 1890’erne kom andre sportsgrene til med atletikklubber og fodsportsforeninger som Skjold, Stjernen, Randers Boldklub Fremad og Randers Sportsklub Freja. Svømning kom på programmet hos Randers gymnastiske Forening i 1889 og hos Randers Sportsklub Freja i 1917, ligesom sidstnævnte fik en bokseafdeling i 1926.

Randers fik sit første stadion i 1923. Det havde trætribune og blev indviet med et stort atletikstævne. I 1954 besluttede Udvalget for Parker og Anlæg at bygge nyt stadion samme sted. Det nye stadion blev indviet i 1958, og under tribunen blev indrettet omklædnings- og baderum, og vest for selve stadion blev der anlagt træningsbaner. Efter etablering af byens professionelle fodboldhold, Randers FC, d. 1. januar 2003, var en renovering af stadion igen tiltrængt, og efter ombygning og renovering råder klubben nu over et moderne stadion med plads til 9.000 siddende og 1.300 stående tilskuere.

De uniformerede korps

FDFs logo forestiller et skjold med et Dannebrog indeni og symboliserer bevægelsens kristne fundament.
.

KFUK-Spejdernes logo var et kløver i en trekant, men i forbindelse med at korpset skiftede navn til De grønne pigespejdere fik kløveret et kors indeni, der tydeliggjorde forbindelse til korpset kristelige tilknytning.

.
Den franske lilje indgår i korpsmærket for Det Danske Spejderkorps, DDS og symboliserer spejderbevægelsens tre grundpiller.
.

Inden for en radius af 1 km i Randers Centrum ligger to spejdermuseer og et FDF-museum, der alle betegner forskellige retninger inden for de uniformerede korps. De tre bevægelser blev stiftet i begyndelsen af 1900-tallet. KFUK-spejdermuseet i Randers blev indviet i 1985 som det første KFUKspejdermuseum i Danmark.

Randers Spejdermuseum DDS blev indviet i november 1982. I Randers havde man den første trop i 1910. Den blev dog hurtigt nedlagt, men genopstod d. 11. januar 1911 som 1. Randers Trop. Pigerne begyndte i Randers i 1915 under navnet Friluftsforeningen. Senere er adskillige troppe fulgt efter. I 1973 blev Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps lagt sammen til det nuværende Det Danske Spejderkorps. Museet har til huse Møllestræde 7 i centrum af Randers.

Frivilligt Drenge Forbund FDF er stiftet i 1902 af arkitekt Holger Tornøe, som havde set mange store drenge drive om uden mål og mening. Han fik den idé at samle drengene til en sund beskæftigelse med gymnastik, svømning, boldspil og foredrag. Tornøe fik hjælp af gode venner fra kirken på Frederiksberg, hvor han boede og en overgang fungerede som lærer i søndagsskolen.

FDF voksede hurtigt; i 1904 var der 1.000 drenge og i 1924 10.000. I Randers kom den første kreds i 1907, og i løbet af de næste knap 50 år kom fem nye kredse. I 1988 kom ideen til at oprette FDF-Museet i Randers, så man kunne dokumentere og beskrive FDF’s historie og være en idesamling for nuværende ledere.

FDF-Museet er på 300 m2 og er indrettet i den historiske bygning Randers Kloster midt i Randers.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Randers Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Foreninger og frivillige

Eksterne links