Foreninger og frivillige i Randers Kommune

Også arbejderforeningerne voksede frem i 1800-tallet, og det stigende antal arbejdere var hurtige til at efterligne det borgerlige foreningsliv. Således eksisterede der i 1889 allerede tre arbejdersangforeninger: Lassalle, sangforeningen Fremtiden og Arbejdersangforeningen. I 1893 blev de tre foreninger sluttet sammen til sangforening Enigheden. I 1898 indgik man et samarbejde med fagforeningernes Fællesorganisation, der, mod at betale for en dirigent til koret, fik et fast sangkor til Socialdemokratiets partifester og til morgensang, når partimedlemmernes havde sølv- og guldbryllupper. I 1899 havde De samvirkende Fagforeninger fået samlet så mange penge ind, at den voksende skare af arbejdere kunne mødes i deres eget nyopførte forsamlingshus, Jylland, i Vestergrave.

For at styrke sammenholdet og indsamle penge til den gode sag arrangerede arbejderbevægelsen et stort antal baller, udflugter, andespil og foredrag for sine medlemmer. Et vandrebibliotek sørgede for, at medlemmerne fik adgang til bøger af en mere politisk karakter, end der normalt blev udlånt på folkebiblioteket. På de større arbejdspladser som Scandia og Junchers Klædefabrik holdt man juletræsfester og årlige udflugter. Et år tog arbejderne fra Scandia fx med toget til Hadsund og gik med musikkorps i spidsen fra jernbanestationen til Skovpavillonen, hvorfra man nød den gode udsigt.

I 1936 åbnede Arbejdernes Fællesorganisation biograf, Slots-Bio, i Østergade.

I 1840 åbnede Randers Børneasyl i Lille Voldgade 7. Det var en filantropisk forening, hvor 60 fattige børn i alderen fra 3 til 7 år kunne blive passet, hvis begge forældre var nødsaget til at arbejde uden for hjemmet. I 1977 flyttede børneasylet til en nyopført bygning på Rådmands Boulevard 44 med plads til 60 børn.

Kong Christian IX og Dronning Louises Jubilæumsasyl for Smaabørn blev oprettet i 1892 i Sct. Peders Gade 1 og havde en kapacitet på omkring 80 børn.

I 1906 åbnede den første vuggestue, Spæde Børns Værn. Formålet var at passe børn af udearbejdende mødre. Vuggestuen blev drevet af foreningen Spæde Børns Værn og holdt først til i Apotekerstræde, men allerede samme år flyttede den til Markedsgade 5. I 1983 flyttede vuggestuen til Grønnegade og overgik fra selvejende til kommunal institution.

I Håndværkerforeningen, der blev grundlagt i 1848 som Randers Haandværkerforening, mødtes byens håndværkere til faglige møder, fester og undervisning. I 1868 havde foreningen skaffet midler nok til at kunne bygge en stiftelse med 12 lejligheder til ældre håndværkere og deres familier i Markedsgade. I Vestergade opførte foreningen i 1874 en ny foreningsbygning, der i 1972 blev solgt til Randers Kommune.

I slutningen af 1800-tallet vandt også sporten indpas. Den ældste gymnastikforening i landet, Randers gymnastiske Forening, blev således grundlagt i 1872. I 1890’erne kom andre sportsgrene til med atletikklubber og fodsportsforeninger som Skjold, Stjernen, Randers Boldklub Fremad og Randers Sportsklub Freja. Svømning kom på programmet hos Randers gymnastiske Forening i 1889 og hos Randers Sportsklub Freja i 1917, ligesom sidstnævnte fik en bokseafdeling i 1926.

Randers fik sit første stadion i 1923. Det havde trætribune og blev indviet med et stort atletikstævne. I 1954 besluttede Udvalget for Parker og Anlæg at bygge nyt stadion samme sted. Det nye stadion blev indviet i 1958, og under tribunen blev indrettet omklædnings- og baderum, og vest for selve stadion blev der anlagt træningsbaner. Efter etablering af byens professionelle fodboldhold, Randers FC, d. 1. januar 2003, var en renovering af stadion igen tiltrængt, og efter ombygning og renovering råder klubben nu over et moderne stadion med plads til 9.000 siddende og 1.300 stående tilskuere.

Inden for en radius af 1 km i Randers Centrum ligger to spejdermuseer og et FDF-museum, der alle betegner forskellige retninger inden for de uniformerede korps. De tre bevægelser blev stiftet i begyndelsen af 1900-tallet. KFUK-spejdermuseet i Randers blev indviet i 1985 som det første KFUKspejdermuseum i Danmark.

Randers Spejdermuseum DDS blev indviet i november 1982. I Randers havde man den første trop i 1910. Den blev dog hurtigt nedlagt, men genopstod d. 11. januar 1911 som 1. Randers Trop. Pigerne begyndte i Randers i 1915 under navnet Friluftsforeningen. Senere er adskillige troppe fulgt efter. I 1973 blev Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps lagt sammen til det nuværende Det Danske Spejderkorps. Museet har til huse Møllestræde 7 i centrum af Randers.

Frivilligt Drenge Forbund FDF er stiftet i 1902 af arkitekt Holger Tornøe, som havde set mange store drenge drive om uden mål og mening. Han fik den idé at samle drengene til en sund beskæftigelse med gymnastik, svømning, boldspil og foredrag. Tornøe fik hjælp af gode venner fra kirken på Frederiksberg, hvor han boede og en overgang fungerede som lærer i søndagsskolen.

FDF voksede hurtigt; i 1904 var der 1.000 drenge og i 1924 10.000. I Randers kom den første kreds i 1907, og i løbet af de næste knap 50 år kom fem nye kredse. I 1988 kom ideen til at oprette FDF-Museet i Randers, så man kunne dokumentere og beskrive FDF’s historie og være en idesamling for nuværende ledere.

FDF-Museet er på 300 m² og er indrettet i den historiske bygning Randers Kloster midt i Randers.