Billedkunst i Randers Kommune

På Slotspladsen i centrum af Randers står Per Nebles Et Randersspil, der bl.a. består af 13 kugler i forskellige størrelser placeret rundtom på pladsen. De 13 kugler markerer alt det, der er trillet ind i Randers gennem tiden via de 13 historiske indfaldsveje. Værket blev indviet i 1987.
.

De mange herregårde, det afvekslende østjyske landskab samt muligheden for afsætning til driftige handelsfolk har tiltrukket kunsthåndværkere og kunstnere til Randers Kommune siden midten af 1700-tallet. Randers Kunstmuseum blev allerede etableret af den velfungerende Randers Kunstforening i 1887, og store personligheder som amtsforvalter og maler Alexander Wilde og kunstner Sven Dalsgaard fik i 1900-tallet stor betydning for kunstmiljøet i Randers.

I kommunens byer er opstillet skulpturer fra forskellige kunstneriske perioder i det offentlige rum. Nogle af skulpturerne er fortrinsvis af lokal betydning og forankret i stedet, mens andre har national betydning og bred popularitet.

Kunstinstitutioner

Randers Kunstmuseum er kommunens helt centrale udstillingssted, som dog suppleres med flere mindre udstillingssteder. Blandt andet spiller kunstforeningerne i Randers Kommune en stor rolle for formidling og udstilling af kunst i både historisk og aktuelt perspektiv. Størst og ældst er Randers Kunstforening, der blev stiftet d. 3. juni 1851 af en kreds af byens toneangivende borgere. Senere var foreningen initiativtagere til at stifte kunstmuseet. Foreningen er en af landets ældste og producerer i dag udstillinger på forskellige lokaliteter i Randers med særligt fokus på ung aktuel og eksperimenterende kunst. Nørhald Kunstforening og Langå Kunstforening er betydelig yngre og er begge stiftet i 1980’erne. De har stor betydning for formidlingen af kunst i lokalområderne.

Rundtomkring i kommunen, i Randers, Havndal, Langå mv., findes en række gallerier og mindre udstillingssteder. Ingen af dem har dog i større omfang markeret sig nationalt. Fremhæves bør udstillingsstedet Fussingø, hvor der afholdes godt tre årlige udstillinger af kunst og keramik, samt den finurlige Cykelbørsen, der kombinerer cykelforretning og galleri på Vestervold i Randers. Midt blandt cyklerne har der i en årrække været afholdt udstillinger, events og boglanceringer med både lokale og nationale profiler.

Museum Østjylland i Kulturhuset i Randers kan man opleve De Buhlske Stuer, et helstøbt borgerhjem med 300 kunstværker fra Johanne og Paul Buhls samling. Her er dansk guldalderkunst, dansk kunst fra slutningen af 1800-tallet og en større samling af ældre udenlandsk grafik, herunder 48 raderinger af Rembrandt.

GAIA Museum Outsider Art i Randers er et museum med fokus på outsiderkunst. Der arrangeres danske og internationale udstillinger af kunstnere, der befinder sig både på kanten af samfundet og det etablerede kunstliv. Stedet er også en arbejdsplads for mennesker med særlige behov.

Kunstnere

I 1869 malede Vilhelm Kyhn Randers set fra den gamle Laxegård, der viser udsigten til Randers med Gudenåen og en af de karakteristiske laksegårde i forgrunden. Det pittoreske landskab med kirken som dekor i horisonten samt antydningen af modlys er et eksempel på Kyhns egen udgave af nationalromantikken.

.

Højt til hest på den jyske hede sidder folkehelten Niels Ebbesen i Agnes Slott-Møllers store historiemaleri på 311 × 375 cm fra årene 1893‑94. Landskabet omkring figuren er ikke malet i 1800-tallets karakteristiske naturromantiske stil, men derimod helt enkelt med en symbolsk kompositorisk ro samt en effektfuld brug af lys og mørke.

.

Fra midten af 1700-tallet kendes en række historiske prospekter af Randers, herunder Johannes Rachs og Hans Heinrich Eegbergs billede af byen set fra syd. En af de første kunstnere, der opholdt sig i byen, var Jes Jessen, der i slutningen af 1700-tallet malede et prospekt samt en række af byens borgere. I 1857 udkom en litografisk mappe efter Frederik Rohdes forlæg på Lars Jacobsens Forlag i Randers. Serien indeholdt ét stort og 12 mindre Randers-motiver.

Kunstneren Otto Bache opholdt sig i midten af 1850’erne på herregården Bidstrup ved Langå og malede her flere billeder. Maleren Vilhelm Kyhn befandt sig på egnen i en periode omkring 1869 og tegnede motiver fra Fussingø samt Gudenåen. Et enkelt meget fint oliebillede fra 1889 blev det også til, et motiv af Randers set fra den gamle Laxegård. Anledningen til opholdet var sandsynligvis arbejdet med bidrag til det topografiske bogværk Danske Billeder fra Sø og Land, efter danske Landskabsmalere (1873) men afspejlede også Kyh ns interesse for at skildre hver egn af det danske rige med dets lokale særpræg og karakteristika. Maleren Carl Milton Jensen var i en periode omkring 1890 bosat i Randers og malede en række prospekter af byen og Gudenåen.

Den symbolistiske maler Agnes Slott- Møller opholdt sig i Randers ved flere lejligheder, derom vidner en række oliemalerier. Det er også sandsynligt, at hun besøgte egnen i forbindelse med forberedelser til det monumentale maleri af Niels Ebbesen (1893‑94).

Sven Dalsgaard, der blev født i Randers og boede der til sin død, fik stor betydning for kunsten i byen. Omkring Dalsgaard opstod der fra 1960’erne et miljø af yngre kunstnere. Konceptkunstneren Per Neble flyttede til Randers i 1959 og blev boende i byen frem til 1997. På Randers Kunstmuseum og i byens rum kan man se talrige værker af ham. I årene omkring 1960 havde J.V. Martin atelier i nærheden af Sven Dalsgaard. Martin havde et vist fællesskab med Dalsgaard, men også med Jørgen Nash, der i 1957 bragte ham ind i kredsen omkring avantgardegruppen Situationistisk Internationale. To yngre lokalt baserede kunstnere, Finn Johansen og Aage Arbjerg Hansen, havde et elevforhold til Sven Dalsgaard i 1960’erne. Arbjerg Hansen bor og arbejder fortsat i byen, hvor der i dag er et mindre netværk af professionelle billedkunstnere og kunsthåndværkere. Nævnes skal også Erik A. Frandsen, der er født i Randers. Der findes ingen større offentlig udsmykning af kunstneren, til gengæld er han fint repræsenteret på Randers Kunstmuseum.

Johan Rohde

Johan Rohde malede Randers Havn i 1906, hvori flere af Rhodes karakteristiske temaer kan ses, herunder spejlinger i vandet, skumringen og både, der transporterer mennesker til næste kyst. Rohde rejste meget og bragte den udenlandske inspiration ind i sine malerier som her i Randers Havn, der er malet efter Rohdes ophold i Holland i 1892 og viser træk fra de hollandske tonemalerier.

.

Et større antal billeder af Randers by blev omkring år 1900 produceret af maleren, kunsthåndværkeren og forfatteren Johan Rohde, der var født i Randers. Rohde var bosat i København størstedelen af sit liv, men bevarede et tæt forhold til barndomsbyen og malede, muligvis inspireret af barndomsvennen, forfatteren Henrik Pontoppidan, en række Randersbilleder. Et af de tidligste er et fint maleri af Randers Havn i hollandsk stil fra 1906, herefter fulgte en række oliebilleder af byens gader og bygninger.

Sven Dalsgaard

Sven Dalsgaard var en meget eksperimenterende kunstner. Maleriet Madonna fra 1957 er fra en periode, hvor Dalsgaard er vendt tilbage til et figurativt udtryk, der har rødder i surrealismen inspireret af André Breton. Madonna består primært af linjer og former, mens billedfladen er betonet. Dalsgaard indsatte ofte en inskription på malerierne, der vidner om, at han havde en litterær side og selv skrev digte.

.

Dalsgaard udviste en bemærkelsesværdig sensibilitet over for nye kunstneriske tendenser, og hans værker bærer i sjælden grad vidnesbyrd om de omvæltende kunstneriske nybrud i 1900-tallets internationale kunst. Dalsgaards kunst strækker sig således over de naturalistiske ungdomsværker til 1940’ernes surrealisme, og fra 1950’ernes skarptegnede jernfigurer til 1960’ernes objekt- og konceptkunst, monokrome billeder, stoleobjekter og gådefulde indpakninger i form af blå pakker og skjulte billeder.

Dalsgaards forhold til hjembyen var langtfra uproblematisk. Flere episoder vidner om hans kamp for at opnå anerkendelse i en lokal sammenhæng, hvor hans avantgardistiske udtryk mødte stor modstand. Konflikten kulminerede i 1952 i en lokal kunstskandale, hvor Dalsgaards store metalskulptur Pigen i Gudenåen, opstillet på Paradisøen i Gudenåen, blev ødelagt i forbindelse med byens 650-års jubilæum. Episoden fik kunstneriske konsekvenser. I en række malerier fra perioden 1954‑55 fremstiller Dalsgaard sig selv som Kristus fra Randers; en kunstnerisk martyr korsfæstet på et alt for lille kors af byens borgere. Dalsgaard valgte at destruere skulpturen efter hærværket, men i en kort periode i forbindelse med fejringen af kunstnerens 100-årsdag i 2014 var en rekonstruktion opstillet på øen som en hyldest til Dalsgaard.

Kunst i det offentlige rum

Skulpturen Den blå nøgle fra 1991 af bysbarnet Sven Dalsgaard er centrum på pladsen foran Værket, Randers’ gamle elværk.

.

Randers Kommune kan i dag, takket være en bevidst satsning gennem årene på kunst i det offentlige rum, mønstre adskillige bemærkelsesværdige skulpturer og byporte. I Randers har Foreningen til Randers Bys Forskønnelse gennem mange år indkøbt værker til byrummet, og Randers Kommune har arbejdet strategisk på erhvervelsen af kunst i det offentlige rum for at skabe sammenhæng i kommunen. Derudover har en række virksomheder i kommunen større eller mindre udsmykninger og kunstsamlinger, herunder Sparekassen Kronjylland, der har et bygningsintegreret værk af den færøske kunstner Tróndur Patursson, samt Retten i Randers, der har en udsmykning af maleren Joh n Kørner.

I kommunens mindre byer finder man også adskillige skulpturelle værker, hvoraf flere er af Erik Heide. I Langå ved plejehjemmet Kildevang er Heides syv monumentale granitfigurer Borgerne fra 2006 opstillet i en cirkel, og på Asferg Kirkegård er Erik Heide også kunstneren bag to større skulpturer fra 1999. Samme sted ses desuden en stor krukke af Peter Brandes.

Randers Kommunes tradition for opstilling af kunst i det offentlige rum knytter sig i høj grad til egnens fælles kulturarv, som fx Ane Brüggers skulptur Konen med Æggene på Erik Menveds Plads, der refererer til den omfattende handel, som tidligere foregik i Randers på netop dette sted. I 2010 udgav kommunen folderen Skulpturer i det fri, der præsenterer et udvalg på 67 værker i det offentlige rum fra hele kommunen.

Et af kommunens ældste kunstværker findes ved det gamle rådhus i Randers Centrum. Her står F.E. Rings klassicistiske, monumentale skulptur af folkehelten Niels Ebbesen, der i 1340 dræbte den holstenske grev Gerhard i Randers. Skulpturen blev støbt af bronze fra orlogsskibet Dannebrogs kanoner og indviet i 1882. Et andet ældre værk er Vilhelm Bissens skulptur af jagtens gudinde Diana fra 1890, der kan ses i den gamle amtmandshave. Den lokalt fødte billedhugger Niels Holms springvand Iguanbryderne fra 1908, der viser to unge mænd med et firben, var oprindelig opstillet på Frederiksplads, men i forbindelse med omlægning af pladsen til Østervold i 1962 blev det genopsat ved stadions indgang på Viborgvej. I 2012 blev det igen taget ned i forbindelse med ombygninger, og det er aktuelt opmagasineret med henblik på opsætning andetsteds i byen.

Billedhuggeren Helen Schou skabt et kendt vartegn for byen, Den jyske hingst.

På Vestergade ses et fint tidligt værk af Schou, Hest overfaldes af slange fra 1935. I Randers midtby findes også en række skulpturer af østeuropæiske kunstnere indkøbt op gennem 1990’erne, bl.a. skulpturen Happy Man fra 1996 af den estiske kunstner Tauno Kangro.

Det store udsmykningsprojekt Byport 91 i Randers midtby er del af et kombineret byplan- og kunstprojekt, der blev påbegyndt i 1991. Ideen var at opføre i alt 13 skulpturer, kaldet byporte, der skulle markere indgangen til Randers bymidte ved de indfaldsveje, der historisk set gik gennem byen. Det har indtil videre ført til fem større skulpturelle værker. Det første er skabt af Børge Jørgensen i rustfrit stål ved Laksetorvet i 1991. Det andet i rækken er fra 1996 af Jens-Flemming Sørensen til minde om Randers Teater, der blev ødelagt under 2. Verdenskrig. Byport nummer tre fra 1997 er Bjørn Nørgaards Kapel til nutiden, der er et mangefarvet spiralformet tårn udsmykket med glaserede teglsten. Skulpturens indre fungerer som et rum til fordybelse og stilhed midt i det pulserende byliv. Byport nummer fire er Ingvar Cronhammars Redfall fra 2002 på Østervold, der med sin hvide farve er fjernt fra den maskinæstetik, man ser i mange af kunstnerens øvrige værker. Huset er hvidt, og fra dets indre skinner rødt lys gennem et vandfald ud på omgivelserne. Den femte byport er placeret lidt skævt i forhold til de oprindelige planer om de 13 placeringer. Det drejer sig om Sven Dalsgaards portskulptur De tre søjler, realiseret posthumt i 2004. Skulpturen er placeret på Tronholmen, så den indrammer udsigten mod Randers Havn og indsejlingen til byen, den vandvej, der gennem århundreder har haft stor handelsmæssig betydning. Sven Dalsgaards skulptur Søjledans, der er flyttet fra S.C. Sørensens hovedkvarter på havnen til Dronningekajen, regnes derfor også undertiden med blandt byportene.

Netop Dalsgaard er repræsenteret flere steder. Hovedværket Den blå nøgle (1991) er en 7 m høj blå nøgle opstillet på Sven Dalsgaards Plads. Nøglen og den blå farve er symboler, der ofte forekommer i Dalsgaards surrealistiske og poetiske univers. Dalsgaards elev Per Neble har i 1987 på Slotspladsen udført et konceptuelt kuglespil, Et Randersspil, hvor 13 hvide kugler netop repræsenterer indfaldsvejene til byen.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Randers Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst

Eksterne links