Randers Kommune kan i dag, takket være en bevidst satsning gennem årene på kunst i det offentlige rum, mønstre adskillige bemærkelsesværdige skulpturer og byporte. I Randers har Foreningen til Randers Bys Forskønnelse gennem mange år indkøbt værker til byrummet, og Randers Kommune har arbejdet strategisk på erhvervelsen af kunst i det offentlige rum for at skabe sammenhæng i kommunen. Derudover har en række virksomheder i kommunen større eller mindre udsmykninger og kunstsamlinger, herunder Sparekassen Kronjylland, der har et bygningsintegreret værk af den færøske kunstner Tróndur Patursson, samt Retten i Randers, der har en udsmykning af maleren Joh n Kørner.
I kommunens mindre byer finder man også adskillige skulpturelle værker, hvoraf flere er af Erik Heide. I Langå ved plejehjemmet Kildevang er Heides syv monumentale granitfigurer Borgerne fra 2006 opstillet i en cirkel, og på Asferg Kirkegård er Erik Heide også kunstneren bag to større skulpturer fra 1999. Samme sted ses desuden en stor krukke af Peter Brandes.
Randers Kommunes tradition for opstilling af kunst i det offentlige rum knytter sig i høj grad til egnens fælles kulturarv, som fx Ane Brüggers skulptur Konen med Æggene på Erik Menveds Plads, der refererer til den omfattende handel, som tidligere foregik i Randers på netop dette sted. I 2010 udgav kommunen folderen Skulpturer i det fri, der præsenterer et udvalg på 67 værker i det offentlige rum fra hele kommunen.
Et af kommunens ældste kunstværker findes ved det gamle rådhus i Randers Centrum. Her står F.E. Rings klassicistiske, monumentale skulptur af folkehelten Niels Ebbesen, der i 1340 dræbte den holstenske grev Gerhard i Randers. Skulpturen blev støbt af bronze fra orlogsskibet Dannebrogs kanoner og indviet i 1882. Et andet ældre værk er Vilhelm Bissens skulptur af jagtens gudinde Diana fra 1890, der kan ses i den gamle amtmandshave. Den lokalt fødte billedhugger Niels Holms springvand Iguanbryderne fra 1908, der viser to unge mænd med et firben, var oprindelig opstillet på Frederiksplads, men i forbindelse med omlægning af pladsen til Østervold i 1962 blev det genopsat ved stadions indgang på Viborgvej. I 2012 blev det igen taget ned i forbindelse med ombygninger, og det er aktuelt opmagasineret med henblik på opsætning andetsteds i byen.
Billedhuggeren Helen Schou skabt et kendt vartegn for byen, Den jyske hingst.
På Vestergade ses et fint tidligt værk af Schou, Hest overfaldes af slange fra 1935. I Randers midtby findes også en række skulpturer af østeuropæiske kunstnere indkøbt op gennem 1990’erne, bl.a. skulpturen Happy Man fra 1996 af den estiske kunstner Tauno Kangro.
Det store udsmykningsprojekt Byport 91 i Randers midtby er del af et kombineret byplan- og kunstprojekt, der blev påbegyndt i 1991. Ideen var at opføre i alt 13 skulpturer, kaldet byporte, der skulle markere indgangen til Randers bymidte ved de indfaldsveje, der historisk set gik gennem byen. Det har indtil videre ført til fem større skulpturelle værker. Det første er skabt af Børge Jørgensen i rustfrit stål ved Laksetorvet i 1991. Det andet i rækken er fra 1996 af Jens-Flemming Sørensen til minde om Randers Teater, der blev ødelagt under 2. Verdenskrig. Byport nummer tre fra 1997 er Bjørn Nørgaards Kapel til nutiden, der er et mangefarvet spiralformet tårn udsmykket med glaserede teglsten. Skulpturens indre fungerer som et rum til fordybelse og stilhed midt i det pulserende byliv. Byport nummer fire er Ingvar Cronhammars Redfall fra 2002 på Østervold, der med sin hvide farve er fjernt fra den maskinæstetik, man ser i mange af kunstnerens øvrige værker. Huset er hvidt, og fra dets indre skinner rødt lys gennem et vandfald ud på omgivelserne. Den femte byport er placeret lidt skævt i forhold til de oprindelige planer om de 13 placeringer. Det drejer sig om Sven Dalsgaards portskulptur De tre søjler, realiseret posthumt i 2004. Skulpturen er placeret på Tronholmen, så den indrammer udsigten mod Randers Havn og indsejlingen til byen, den vandvej, der gennem århundreder har haft stor handelsmæssig betydning. Sven Dalsgaards skulptur Søjledans, der er flyttet fra S.C. Sørensens hovedkvarter på havnen til Dronningekajen, regnes derfor også undertiden med blandt byportene.
Netop Dalsgaard er repræsenteret flere steder. Hovedværket Den blå nøgle (1991) er en 7 m høj blå nøgle opstillet på Sven Dalsgaards Plads. Nøglen og den blå farve er symboler, der ofte forekommer i Dalsgaards surrealistiske og poetiske univers. Dalsgaards elev Per Neble har i 1987 på Slotspladsen udført et konceptuelt kuglespil, Et Randersspil, hvor 13 hvide kugler netop repræsenterer indfaldsvejene til byen.
