Byggeskik på landet i Randers Kommune

Randers Kommune ændrede sig efter Strukturreformen i 2007 fra en købstadskommune med ganske få landsbyer til en stor landkommune med mange og forskelligartede landsbyer omgivet af eng, skov og landbrugsjord. Landsbystrukturen er ofte forte- eller klyngelandsbyer eller huse og gårde placeret langs landsbygaden, som fx i »de nedre byer« nord for Randers Fjord, hvor de firlængede gårde med deres karakteristiske portlænger ligger som perler på en snor parallelt med fjorden på overgangen mellem de store, åbne enge og den fede agerjord.

Der er stadig bevaret en del bindingsværk i landsbyerne, men det grundmurede byggeri i rød tegl begyndte at dominere byggeriet i den første halvdel af 1900-tallet. Flere steder er husene rigt dekoreret, fx med forskellige profileringer i gesimser, strømskifter eller indmurede cementdetaljer som snoninger, der løber som gennemgående bånd, eller anden dekoration med inspiration fra bl.a. strandskaller.

Karakteristisk er også de små husmandsbrug, som opstod fra slutningen af 1800-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Aftægtsboligerne blev placeret i landsbyen og afspejler hver især tidens byggestil afhængigt af opførelsesår. Statslånshusene fra 1930’erne og to årtier frem repræsenterer ligeledes en byggestil, der hænger sammen med det år, de er opført.

Mange steder ses stadig spor efter andelstiden i kraft af mejerier, købmandsbutikker og forsamlingshuse, ligesom missionshusene er rigt repræsenteret. De fleste er i dag ombygget til boliger.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Randers Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byggeskik