Aalborg Teater er en af landets tre landsdelsscener og huser i dag tre scener: Store Scene, Lille Scene og Mindste Scene med plads til i alt ca. 635 tilskuere. Desuden inddrages caféen indimellem til brug for kabareter og mindre forestillinger.
I 1877 åbnede slagtermester og kreaturhandler Niels Nielsen Grøntved Concerthallen, som hurtigt blev byens nye teater. Stedet fik så stor succes, at han året efter omdøbte det til Aalborg Nye Theater (senere Aalborg Teater) med plads til næsten 1.100 tilskuere. Blandt de turnerende selskaber, som år efter år vendte tilbage til Grøntveds teater, var teaterdirektør Julius Petersen, som havde fået et godt øje til både byen og slagterens datter. I 1882 købte han teateret, og to år efter giftede han sig med pigen. Salen var bedre fungerende som koncertsal end teater, så Julius Petersen gik i gang med en omfattende ombygning ad flere omgange. I 1902 blev facaden ændret fra at passe til et lille provinsteater til en tilstræbt kopi af Det Kongelige Teater i København. Samtidig blev bygningen forlænget mod øst med forbedrede scene- og garderobeforhold. På sin 70-års dag i 1914 forærede han teateret med alt, hvad der hørte med, fra skuespillere til rekvisitter, til Aalborg Kommune.
Under Besættelsen 1940‑45 indrettede tyskerne teateret til Wehrmachtskino og skydebane for soldaterne, men i september 1945 var det igen brugbart og genåbnede med Johan Ludvig Heibergs Elverhøi og en fuld sal, der af al kraft sang med på »Kong Christian stod ved højen Mast« i fjerde akt. Siden har teateret undergået mange ombygninger, mest gennemgribende 1972‑78, da en række ejendomme i Jernbanegade og Sankelmarksgade blev opkøbt og nedrevet for at give plads til prøvesale, administration, værksteder mv.
