Ulvedybet er en inddæmmet arm af Limfjorden ud for Gjøl Bredning. Søen opstod, da man 1914-21 byggede en dæmning mellem de tidligere øer Gjøl og Øland. Dæmningen skulle gøre Øland landfast med Limjordskysten og dræne de bagvedliggende arealer, så de kunne opdyrkes. I dag er Ulvedybet en 590 ha stor, lavvandet brakvandssø med en størstedybde på 1,9 m. Vandstanden i søen holdes nogenlunde konstant ved hjælp af en kontraklap, som fører overskydende vand ud i Limfjorden. Søen er ret næringsbelastet.
Langs bredden dominerer planter som tagrør og strandkogleaks, mens undervandsvegetationen hovedsagelig består af alm. havgræs.
Ulvedybet er især kendt for sit fugleliv. Hvert efterår og forår benytter tusindvis af trækkende ande- og vadefugle søen og dens omgivelser som rasteplads, og for knop-, sang- og pibesvane er Ulvedybet og Nibe Bredning af international betydning.
I 1930 blev Ulvedybet udpeget som vildtreservat. Derudover indgår søen i habitatområdet Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal samt i fuglebeskyttelses- og Ramsarområdet Ulvedybet og Nibe Bredning.
