Kitesurfere boltrer sig i vinden, som blæser over den lavvandede Nibe Bredning. Ud over surfere tiltrækker Nibe Bredning især om efteråret tusindvis af vandfugle, der benytter denne del af Limfjorden som rasteplads. Af hensyn til fuglene er både Nibe og Gjøl Bredninger udpeget som vildtreservat, og kitesurferne må nøjes med at udfolde deres farvestrålende drager i de dele af bredningen, hvor brætsejlads ikke er forbudt.
.
Lige vest for Aalborg breder Limfjorden sig ud, men blokeres af Egholm, der tvinger fjorden ud i to smalle stræk nord og syd om øen. Egholm ligger blot 5 minutters færgefart fra Aalborg, som skimtes i horisonten, og kan derfor nærmest betragtes som en grøn oase i storbyen.
.
Pibeanden yngler hovedsagelig ved søer og langs kyster i det nordlige Europa og Asien. I Danmark er den en sjælden ynglefugl, men lægger vejen forbi på trækket mod syd om efteråret. Da kan man opleve tusindvis af rastende pibeænder i Gjøl og Nibe Bredninger. Er vinteren mild, vælger mange pibeænder at tilbringe vinteren på fjorden, som derved bliver artens nordligste overvintringsplads i Europa.
.

I modsætning til de vestlige dele af Limfjorden, hvor vestenstorme fører vandmasser ind gennem Thyborøn Kanal, er vandstandene i den østlige del hovedsagelig styret af vandstanden i Kattegat. Når langvarige storme blæser vand ind i Kattegat fra Skagerrak, kan vandstanden i Limfjorden stige med over halvanden meter, og de udstrakte og lavtliggende engområder mod fjorden oversvømmes. Når længerevarende vind fra øst »tømmer« fjorden, kan vandstanden til gengæld falde til en meter under normalen, og ud fra kysten og omkring Limfjordsøen Egholm blotlægges udstrakte sandflader.

Den østlige del af Limfjorden er et beskyttet farvand, hvor formgivningen af kysterne er styret af strøm og vandstand mere end af bølger. Hele den lavtliggende strækning fra Nørrekær Enge til Aalborg er således en udpræget tilgroningskyst med strandenge på hævet havbund og med gårde og huse tilbagetrukket fra kysten i sikker afstand for høje vandstande og oversvømmelser. Kun ved Valsted, Sebbersund, Nibe og Klitgårds Fiskerleje når bebyggelserne helt eller næsten helt ud til kysten. Fra det mere end 30 m høje Sankt Nikolaj Bjerg er der god udsigt over Nibe Bredning, det smalle Sebbersund og Halkær Bredning. Halkær Å løber ud i Halkær Bredning gennem Halkær Ådal, der var en fjordarm i stenalderens Limfjord. Nord for Nibe ligger Nørholm højt hævet på en morænebakke over det omkringliggende landskab af hævet havbund. Især langs Nørholms nordlige side ses de gamle kystskrænter fra Littorinahavet tydeligt.

I den lavvandede Nibe Bredning vest for Aalborg findes store, lavvandede partier med øer og holme som Vår Holm, Kyø Holm og Rønholm. Den største af holmene er Egholm, der afskæres fra Vendsyssel af Nørredyb, som er fortsættelsen af Ryås udløb i bredningen gennem Haldager Vejle. Sammen med Tagholme og Fruens Holm udgør Haldager Vejle et lavvandet fjordområde med udstrakte vadeflader. Strandenge strækker sig rundt om det meste af Tagholme, og eftersom enge og flader skiftevis oversvømmes og tørlægges, opstår her et slags vadehav i miniature. Strandengskyster findes også nordvest for Nørresundby på Limfjordens nordlige side ud forbi Aalborg Lufthavn og ses ofte tydeligt under indflyvningen til Aalborg.

Tidligere var der vidtstrakte flader med ålegræs i både Gjøl og Nibe Bredninger, og selv om ålegræsset er gået meget tilbage, rummer Nibe Bredning stadig nogle af de største samlede bevoksninger med ålegræs i danske farvande. Ålegræsset er bl.a. fødegrundlag for de tusindvis af vandfugle, som i træktiden benytter Gjøl og Nibe Bredninger som rasteplads. Af hensyn til fuglene er begge bredninger udpeget som vildtreservat, ligesom de indgår i habitatområdet Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal og fuglebeskyttelsesområdet Ulvedybet og Nibe Bredning. Om efteråret opholder bl.a. knopsvane, sangsvane, pibesvane, lysbuget knortegås, pibeand og blishøne sig i stort tal på fjorden, og især i milde vintre vælger mange af dem også at overvintre her. Nibe og Gjøl Bredninger er især efter jagtfredningen fra 1993 blevet en af landets vigtigste rastepladser for trækkende pibeænder, som i nogle efterår kan optræde i antal på op til 20.000 fugle. På bredningernes øer og holme findes store måge- og ternekolonier, ligesom også en række ande- og vadefugle benytter dem som ynglepladser. Da skestorken genindvandrede i 1996, var det på Vår Holm, at den først slog sig ned for at yngle, og i 2012 talte kolonien 35 par. Fuglene deler øerne og holmene med Limfjordens spættede sæler, som både raster og yngler her.

I takt med at de centrale industriområder er nedlagt, har kysterne ved Nørresundby og Aalborg gennem de senere år gennemgået en vellykket forskønnelsesproces. Det har åbnet for den rekreative brug af kysterne ved Lindholm Fjordpark, Lindholm Strandpark, Lagunen ved Nørre Uttrup, Aalborg Havnefront og stranden ved Hesteskoen. I sommeren 2017 åbnede også Vestre Fjordpark som en oplevelsesoase ud til fjorden. Denne indsats har gennem de seneste årtier åbnet byen og sikret adgang til Limfjordskysten. Øst for Aalborg og Nørresundby ligger Langerak, som er den østligste og smalleste del af Limfjorden. Ud mod strandengene, som ligger på begge sider af sundet, findes et 200‑500 m bredt bælte med lavt vand, grunde og banker. Tæt på kysten ligger mange steder landbrugsarealer, og på knap halvdelen af strækningen ud til Kattegat er de beskyttet af diger.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster

Eksterne links