Høstemark Skov af . Begrænset anvendelse

Skove i Aalborg Kommune

Brun pletvinge er i dag en sjælden sommerfugl, som i Aalborg Kommune kan opleves i Hammer Bakker og Høstemark Skov. I Danmark lever larverne især på forskellige arter af kohvede. Vinteren tilbringer de i et fællesspind på foderplanten. Larverne forpupper sig i maj, og de voksne sommerfugle er på vingerne fra først i juni til begyndelsen af august.
.

Trods et voksende skovareal hører Aalborg Kommune til blandt landets mere skovfattige kommuner. I dag dækker skovene 13.454 ha, hvilket svarer til ca. 12 % af kommunens areal. Indtil skovrejsningen begyndte at tage fart i midten af 1800-tallet, var Aalborg Kommune en meget skovfattig egn. Mens der i tilknytning til herregårdene Vang, Langholt, Egensekloster, Store Restrup, Kyø, Sebberkloster og Vår lå enkelte mindre skove, var det Hals Nørreskov og Hals Sønderskov samt Høstemark Skov, som udgjorde de største sammenhængende skovområder. Dertil kom også Lundby Krat, Hou Skov samt Skovbakken i Aalborg.

Fra slutningen af 1800-tallet blev stort set alle hedeområder omkring Aalborg over en kortere årrække tilplantet med nåletræer. Blandt de ældste hedeplantager i kommunen er Volsted Plantage, Lundby Bakker, Hammer Bakker og Vester Aslund Plantage, som alle blev anlagt på høje, markante hedebakker. Da bakkerne ligger som øer omgivet af gamle marine flader, er disse skove i dag kommunens landskabeligt mest fremtrædende. Næste trin i udviklingen af kommunens skovareal var tilplantningen af rimme-doppelandskaberne samt af moseområderne ude ved Kattegatkysten. Senest er der etableret nye skove, som skal være med til at sikre Aalborgs drikkevandsforsyning.

Strækningen langs kommunens Kattegatkyst er fra Høstemark Skov i syd til Hou Skov i nord domineret af lavbundsskov. Med undtagelse af de kystnære lavbundsskove er nåle træerne langt de mest almindelige træer i skovene, selv om især de gamle skove også rummer store løvtræsbevoksninger. Det gælder først og fremmest Hou Skov, som overvejende er en forstligt præget løvskov, mens løvtræerne i Høstemark Skov i Lille Vildmose står som en central kerne, der dækker ca. to tredjedele af skovarealet. Begge skove har tidligere fungeret som græsningsskove for løsgående kreaturer og tamsvin, om end svinedriften ligger flere hundrede år tilbage. Plantagerne langs kysten ligger mange steder omgivet af eller er ligefrem blevet erstattet af sommerhusområder, og de er alle præget af stor rekreativ udnyttelse.

Kommunens nyeste skov er Drastrup Skov, som ligger mellem Frejlev og Svenstrup sydvest for Aalborg.

Den største andel af kommunens skove er privatejede. Aalborg Kommune ejer dog selv 67 skove, som tilsammen dækker et areal på 1.252 ha. Dertil kommer Naturstyrelsen, som ejer et skovareal på ca. 320 ha, der ud over Drastrup Skov også omfatter Præstens Plantage nord for Hals. Både de statslige og de kommunale skove er alle FSC- og PEFC-certificerede. Det indebærer, at forvaltningen af skovene skal leve op til en særlig standard, hvilket bl.a. betyder, at et vist antal stående og væltede stammer skal forfalde naturligt, til gavn for de insekter og svampe, som er knyttet til dødt ved.

Gennem de seneste årtier har mange skovejere lagt driften om til naturnær skovdrift, hvor skovene drives med vægt på flersidighed i forhold til træproduktion, naturværdier og rekreativ anvendelse. En skov i naturnær skovdrift vil bestå af en blanding af mange træarter i forskellige aldre, hvilket gør dem mindre sårbare over for storme, klimaændringer og skadevoldende insekter.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove

Eksterne links