Hammer Bakker

Brun pletvinge er i dag en sjælden sommerfugl, som bl.a. kan opleves i Hammer Bakker. I Danmark lever larverne især på forskellige arter af kohvede. Vinteren tilbringer de i et fællesspind på foderplanten. Larverne forpupper sig i maj, og de voksne sommerfugle er på vingerne fra først i juni til begyndelsen af august.
.
Selv om en stor del af Hammer Bakker er dækket af skov, er det let at få et indtryk af det kuperede terræn. Skovene dækker især den nordlige del af bakkerne, men allerede lidt nord for Vodskov står man blandt ranke bøgetræer, hvoraf mange er flerstammede røllebøge.
.
Den iøjnefaldende guldblomme er en gammel lægeurt, hvis anvendelsesmuligheder nærmest ikke kendte nogen grænser. I Flora Danica fra 1648 fortæller Simon Paulli, at bønderne anså guldblomme for at være bedre end guld, når det kom til at bortjage alskens sygdom og ondskab: fra hårtab og forstoppelse til barnløshed og sindssyge. I dag er guldblomme stadig talrig flere steder i Jylland, men ret sjælden i resten af landet.
.
Maleriet Korsdalen, Hammer Bakker af Niels Larsen Stevns fra 1926 viser det bakkede morænelandskab ved Korsdalen med lyngheder og opdyrkede marker. Motivet, der er malet under et af Stevns’ mange ophold i Hammer Bakker, understreger den lille mands ubetydelige tilstedeværelse i den store natur.
.

I slutningen af sidste istid, hvor store dele af Nordjylland var dækket af Yoldiahavet, var Hammer Bakker en ø. Da andet i stenalderen igen blev oversvømmet, denne gang af Littorinahavet, bibeholdt bakkerne dog en fast forbindelse op til Vendsyssel. I dag fremstår Hammer Bakker som en rund, kuperet, skovbevokset bakke. Den består af sandede smeltevands- og moræneaflejringer og rager med en diameter på knap 5 km og et areal på ca. 1.800 ha mere end 80 m op over det omkringliggende flade landskab.

For stenalderens og bronzealderens bønder var de let skrånende jorder lette at opdyrke, og selv om jorden efterhånden blev udpint, fortsatte den landbrugsmæssige drift helt frem til slutningen af 1800-tallet. På det tidspunkt henlå kun de stejleste partier som overdrev og hede, og skoven var begrænset til tre mindre områder med et skovagtigt krat. I resterne af disse krat kan man i dag finde gamle flerstammede bøge, de såkaldte røllebøge, der er opstået pga. brændehugst og nedbidning af græssende husdyr.

De første egentlige skovplantninger i Hammer Bakker blev påbegyndt af Harald Branth i 1883 i det, som siden blev til Branths Plantage. Beplantningerne blev suppleret 1893‑1910, hvor sagfører Anders Olesen opkøbte store arealer i den sydlige del af bakkerne. Modsat Branth foretog han ikke selv beplantningen, men benyttede Hedeselskabet som plantør. Efter 2. Verdenskrig skete der igen skovrejsning i området, men tilplantningen stoppede i 1961, da bl.a. store dele af Hedeselskabets arealer i bakkerne blev fredet. Tilplantningen skete i begyndelsen overvejende med nåletræer, men siden er store arealer også blevet tilplantet med løvtræer.

Den nordlige del af Hammer Bakker er et massivt skovområde. Selv om skoven også dominerer i resten af området, veksler den her med mindre, dyrkede arealer, braklagte arealer, hedebakker og overdrev. Mens bakkerne helt mangler vandløb, har de haft fire søer: Søen, Brødland Mose, Pebermosen og Møgelmose. Med tiden udviklede de sig alle til moser, og selv om tørvegravning under de to verdenskrige igen skabte åbent vand i dele af moserne, er tørvemosser stille og roligt i gang med atter at lukke de frie vandflader til.

Plantelivet i Hammer Bakker rummer flere bemærkelsesværdige arter. På skyggede skrænter i skovene og på de gamle stendiger kan man bl.a. finde de sjældne bregner rundfinnet radeløv og bægerbregne, mens enekrat og dværgbuske som hedelyng, tyttebær, revling og blåbær dominerer på de åbne heder og overdrev. Dertil kommer planter som guldblomme, djævelsbid og nikkende kobjælde. Det store hedeareal i den østlige del af bakkerne holdes åbent ved fåregræsning, og de store, mandshøje ener vidner om, at bakkerne tidligere har været græsset af kreaturer.

Især skovbrynene og de åbne områder huser en rig og varieret bestand af dagsommerfugle. Blandt arter som spættet bredpande, foranderlig blåfugl, engblåfugl, violetrandet ildfugl, skovperlemorsommerfugl og okkergul randøje flyver også den sjældne brun pletvinge. Siden stævningsdriften i skovene ophørte, er brun pletvinge gået voldsomt tilbage og findes i dag kun spredt i Jylland.

Der er en stor bestand af råvildt i bakkerne, hvor også egern, ræv og grævling er almindelige. I skovene tæller ynglefuglene, ud over de almindelige skovfugle, bl.a. duehøg og hvepsevåge, mens den fåtallige hedelærke yngler med nogle få par i de mere lysåbne skovområder. I sæsonen er Hammer Bakker desuden et godt sted at samle svampe, og områdets almindelige spisesvampe omfatter bl.a. alm. kantarel, tragtkantarel, alm. pigsvamp, hummerskørhat og punktstokket indigorørhat.

Omkring 400 ha af Hammer Bakker er fredet. Fredningen består af tre adskilte områder. Det største område, som blev fredet i 1959 og 1961, ligger øst for vejen Gennem Bakkerne. Dertil kommer et 80 ha stort bakkeområde, som ejes af Botanisk Forening og blev fredet 1921 og 1961, samt Vestbjerg Bakker, som blev fredet i hhv. 1960 og 1965. Derudover er et 108 ha stort område i den sydøstlige del udpeget som habitatområde.

Kunstnere i Hammer Bakker

I begyndelsen af 1900-tallet drog en række kunstnere om sommeren til Hammer Bakker for at skildre det varierede landskab med skov, hede, overdrev og opdyrkede arealer. Allerede i slutningen af 1800-tallet bosatte kunstnerparret Marianne og Jens Vige sig i Gammel Vodskov, hvor de blev midtpunkt i en mindre kunstnerkoloni.

Gennem flere år kom maleren og billedhuggeren Niels Larsen Stevns og digteren Thøger Larsen hver sommer til Hammer Bakker for at male og skrive. I begyndelsen af 1900-tallet besøgte også malerne Johannes Resen Steenstrup, Rudolf Rud-Petersen og J.C. Schlichtkrull samt billedhuggerne N. Hansen Jacobsen og Jens Lund området om sommeren. Kunstnerne dyrkede både motiverne og fællesskabet i Hammer Bakker, og Hansen Jacobsen udførte Viges gravminde til Garnisons Kirkegård i København. J.C. Schlichtkrull bosatte sig siden i Hammer Bakker, og fra 1918 til sin død i 1945 malede han motiver af det kuperede hedelandskab samt af egnens huse og mennesker.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove

Eksterne links