Traditioner og fortællinger i Aalborg Kommune

Hvert år i maj forvandles Aalborg til én stor fest, når Aalborg Karneval fylder byen. Karnevallet varer en uge og består af seks dele, herunder Børnekarneval og Karnevalsløbet. Karnevallet afsluttes af en fest i Kildeparken. Hvert år har karnevallet et nyt tema, men ellers er det kun fantasien, der sætter grænser for udklædningen.

.

DGI Landsstævne fandt sted første gang i 1862 som et skyttestævne. Siden har det udviklet sig og er i dag Danmarks største idrætsfestival med over 25 idrætsgrene på programmet. Aalborg var for første gang værtsby i 2017.

.

I Aalborg Kommune er der en lang tradition for markeder placeret i bynære områder. Traditionen går tilbage til det middelalderlige pinsemarked, der begyndte i Nibe, men omkring år 1500 blev flyttet til Aalborg frem til 1882. Markedet genopstod 1969‑76. En nutidig markering er julemarkedet på Gammeltorv i Aalborg, der hvert år siden 2002 er blevet besøgt af mange tusinde. Det samme kan siges om Skansefesten i Hals, der har været afviklet siden 1952 som en meget velbesøgt byfest. Siden 1992 har Vikingegruppen Lindholm Høje i samarbejde med Lindholm Høje Museet arrangeret et vikingemarked, der hvert år tiltrækker omkring 300 deltagere.

Naturen og Limfjorden har også været afsæt for en lang række traditioner og fortællinger. Siden 2012 har havnefronten lagt kaj til den maritime festival Aalborg Regatta. I Lille Vildmose har der været afholdt Natur-foto-film festival siden 2006, og i Dokkedal har der været årlige Vildmosekoncerter siden 2009. I 1999 bød Aalborg og Nørresundby for første gang ind med værtskab for The Tall Ships Races, og siden har byerne været værter for denne internationale skibsfestival tre gange mere; næste gang bliver i 2019.

Det internationale perspektiv spiller i det hele taget en væsentlig rolle i Aalborg. Med 33 venskabsbyer er Aalborg den danske kommune, der har flest af disse, og det afspejles i en lang række aktiviteter, fx Ungdomslegene, der er blevet afholdt i Aalborg hvert fjerde år siden 1975. Fejringen af den amerikanske uafhængighedsdag d. 4. juli er en anden central tradition. De nære relationer markeres i dag med årlige American Days-arrangementer på C.W. Obels Plads, der arrangeres af Aalborg Cityforening.

Aalborg Karneval er også internationalt. Det begyndte lokalt med få tusinde deltagere i 1983. I 2017 har det udviklet sig til Nordeuropas største karneval med internationale indslag og omkring 200.000 deltagere. Nibe Festival – kaldet Den Lille Fede – har også vokset sig meget stor siden starten i 1985, og den er i dag Nordjyllands største musikfestival.

Traditioner og fortællinger i Aalborg har grobund i både lokale og nationale tendenser. Det gælder fx initiativer som Aalborg i Rødt og kulturfestivalen Aalborg Festivals (stiftet 2014), der afspejler overgangen fra handels- og industrisamfund til kultur- og videnssamfund. Festivalen Ordkraft, der blev afviklet første gang i 2011 i det omdannede kraft-varme-værk Nordkraft, er også et markant symbol på denne udvikling.

Madkultur

Nibes fortid som sildeby kan stadig mærkes, når byens »sildedogs« serveres. Retten er opfundet af et medlem af den lokale Lions Club. Sildedoggen består af en røget sild i et hotdogbrød, der er toppet med mayonnaise og purløg, og så må den gerne ledsages af en snaps. I mange år dannede Nibe rammen om det årlige Sildemarked, der havde afsæt i områdets helt centrale virksomhed og identitet.

.

Tørrede sild efter gammel opskrift fra Sebbersund.

.

Indtil slutningen af 1800-tallet var Limfjorden rig på fisk. Især én fisk blev sat på spisebordet flere gange om ugen: ålen. Den blev tilberedt på et utal af måder. Om sommeren – i ålefisketiden – gjaldt det om at nyde fisken frisk, fx som stegt ål med kogte kartofler og »snedkerdyppelse«, dvs. en smørsovs med sur fløde. Ålen blev også serveret som rulleål, hvor den blev flået og fik rygbenet fjernet. Herefter blev den bredt ud og dækket med en slags fars af fiskekød, persille, løg og sagogryn. Til slut blev ålen rullet sammen og kogt.

Ålesuppe og ålebrød var også populært. I ålebrødet lå ålen i hele sin længde, rullet sammen som en spiral og presset let ned i dejen på et rundt sigtebrød. Hvis det skulle være ekstra festligt, stak hoved og hale op af det dekorative brød.

I den østlige del af Limfjordslandet var fangsten af sild helt på højde med ålefiskeriet, og både Aalborg og Nibe var en del af 1600-tallets sildeeventyr. Størstedelen af fiskene blev saltet og eksporteret til København, Hamburg og sågar til Vestindien og gik under navnet Aalborgsild.

Fåre- og lammekød var tidligere en eftertragtet proteinkilde blandt Limfjordsfolket. En rigtig fråseret var vinterens lammelabskovs, der formentlig stammer fra slutningen af 1800-tallet. Den bestod af kartofler, kålrabi og saltet lammekød. En mere sparsommelig udgave af labskovsen var hakkemos, der blev tilberedt med hakket svinekød og flæsk.

Når aalborgenserne kunne komme til det, blev hvidkål eller anden kål udskiftet med grønkål. Især grønlangkål var en populær spise hen over julen. Kålen blev ribbet og kogt i vand eller flæskesuppe, og derpå blev al væden knuget ud af kålen med hænderne og blev formet til boller. Disse blev opbevaret koldt, indtil de skulle bruges, hvorpå de blev hakket og varmet på panden i lidt fedt og kogt ind i mælk eller fløde.

Søsterkage var et gærdejsbrød med sukat, pomerans og rosiner, der enten blev bagt i en bradepande eller i en høj randform med riflet kant i stil med en kvindes bølgende skørt. Formen var af glaseret ler eller kobber, senere af en metallegering.

Overklassens køkken

Det velstående borgerskab i Aalborg havde spisevaner, som hævede sig langt over den almene befolknings hverdagskost, og som kun var mulige i kraft af byens udbredte handelsnetværk, der siden middelalderen bragte et væld af fremmede produkter til byen. I 1700- og 1800-tallet bragte handelsskibe fra steder som Sumatra, Afrika og Dansk Vestindien eksotiske krydderier og madvarer med hjem til byens mange købmandsgårde langs havnen og Østerå samt ikke mindst til Svaneapoteket. Apotekets protokoller samt en opskriftssamling af lægedatteren Hanna-Pethrea Müller giver en uvurderlig mulighed for at opleve det historiske køkken hos det bedre borgerskab i Aalborg i 1700- og 1800-tallet.

Overklassens køkken var domineret af velsmag med krydderier som muskat, safran, kanel og vanilje, der sammen med forskellige slags sukker, mandler, vine og te var fast bestanddel på hylderne. Andre importerede varer som pistacienødder, ris, citroner, pomeranser, rosiner og abrikoser blev tilberedt i retter med lokale råvarer som grøntsager, kød og især fisk og skaldyr, fx karper, ål, rejer, krebs og østers.

På bagerbesøg i Aalborg

Et bagerbesøg i Aalborg kan godt byde på problemer for en københavner. En birkes (med remonce) hedder som andre steder uden for hovedstaden en »københavnerbirkes«. Beder man om en »smørkage«, får man en brunsviger, eller for at være helt præcis den særlige type luksusbrunsviger med ekstra meget smør og sukkerfyld i midten, som også kan kaldes en »futsko«. Smørkage hedder »dagmartærte«, og en »jødekage« er ikke en småkage, men en kanelsnegl.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger