Aalborg Vor Frue Kirke blev opført 1877‑78 som en nyromansk bygning efter tegning af Johannes Emil Gnudtzmann. Kirken afløste den forfaldne middelalderlige Vor Frue Kirke, som hørte til byens benediktinernonnekloster fra første halvdel af 1100-tallet. Af den oprindelige kirke er Det Scheelske Kapel, tårnet og en fornem portal bevaret i den nuværende kirkebygning.
.

Kirkekort Aalborg

.

Aalborg Kommunes 67 folkekirker fordeler sig med 41 kirker fra middelalderen, heraf 35 romanske og seks fra gotisk tid, mens 26 er opført efter Reformationen. Den langt overvejende del daterer sig således til den tidlige middelalder, der i Danmark groft sagt strækker sig fra 1050 til 1275. Ingen af kommunens ældste kirker er dog fra før år 1100, men snarere fra perioden ca. 1150‑1250.

Ved Sebbersund blev i begyndelsen af 1990’erne udgravet rester af en tidlig forløber for stenkirkerne, nemlig en trækirke i flere faser fra sen vikingetid/tidlig middelalder, dvs. første halvdel af 1000-tallet. Kirken havde rektangulært skib og et smallere, østvendt kor og var omgivet af en kirkegård med skønsmæssigt 800‑1.000 grave. Kun få af de trækirker, der må have været dominerende i den tidlige middelalder, kan påvises i dag, eftersom langt de fleste blev erstattet af en stenkirke på samme sted. Rester af en træbygget forgænger er således påvist under Budolfi Kirke. Undersøgelsen af den forholdsvis uforstyrrede kirketomt i Sebbersund giver derfor et sjældent og værdifuldt indblik i landets tidligkristne samfund.

Trods det faktum, at den overvejende del af områdets kirker daterer sig til den romanske periode, og at disse bygninger i vid udstrækning er ganske velbevarede, er de ældste inventarstykker som regel forsvundet. Kun de bastante døbefonte, der er udhuggede af granit, er bevaret i stort tal, ligesom det også er muligt at finde de oprindelige alterborde. Derudover er de ældste bevarede inventarstykker typisk senmiddelalderlige altertavler og krucifikser. Sidenhen kom renæssancesnitværk i form af altertavler, prædikestole og epitafier samt tilsvarende stykker fra barokken og nyere tid. Disse genstande blev doneret af kirkernes ejere og velgørere, og mange kirker er således veritable mindetempler for lokale adels- og præsteslægter.

Kirker romansk oprindelse

Gravstenen Bislevstenen i Bislev Kirke. På stenen er gengivet noget så usædvanligt som et relief med en rytterkampscene. Rytterkampscener kendes fra flere kalkmalerier fra tiden ca. 1200‑1250, hvorimod de ikke kendes fra andre gravsten. Det antages, at Bislevstenen er udført tidligt i 1200-tallet.

.

Nord for indgangsportalen i Vor Frue Kirkes vestende ses en billedsten med en fremstilling af den tronende kong Herodes, til hvis venstre side en stående Sankt Stefan rækker sine hænder op mod julestjernen. På Herodes’ højre side knæler en mand over fem barnehoveder, altså en henvisning til barnemordet i Betlehem, som kong Herodes ifølge Matthæusevangeliets kapitel 2, vers 16‑18 stod bag.

.

Stenbyggeriet tog for alvor fart fra 1100-tallets midte og var kendetegnet ved anvendelsen af de hårde, istidstilførte granitblokke, der særligt i Jylland blev omdannet til fint tilhuggede kvadre. I Aalborg Kommune er 34 kirker opført af granitkvadre og kun en enkelt af tegl (Hals Kirke). Det er dog vigtigt at understrege, at selv om de romanske teglstenskirker generelt er i klart undertal, har teglbygningskunsten i den sidste del af perioden eksisteret sideløbende med kvaderteknikken, hvilket fx ses hos den vendsysselske gruppe af romanske teglstenskirker.

Et kendetegn for områdets kirker er, at en placering langs Limfjordens kyster i mange tilfælde er ensbetydende med en større og rigere udformning i forhold til indlandets kirkebygninger. Som eksempel kan nævnes Nørre Tranders Kirke, der nu ligger omsluttet af Aalborgs østlige forstæder. Den højt beliggende kirke på en bakke syd for fjorden er endnu i dag et pejlemærke for skibstrafikken. Til bygningens ældste dele hører skib og kor samt en måske lidt yngre apsis, mens et vesttårn, lidt bredere end skibet, muligvis aldrig blev færdiggjort. Tårnets underdel står som en prægtig forhal overdækket med et firedelt hvælv understøttet af en granitsøjle. Det åbner sig mod skibet gennem to rundbuede arkader, der hviler på en svær, retkantet midterpille. Kirken har endvidere to rundbuede frisøjleportaler i hhv. nord- og sydsiden af skibets vestende, de eneste af deres art på egnen.

Vokslev Kirke ved Nibe blev ligeledes opført med apsis, kor og skib, hvortil blev føjet tårn og våbenhus i senmiddelalderen. Det meget lange skib blev i senromansk/unggotisk tid udbygget med kvadersatte korsarme, hvoraf den nordre endnu eksisterer, mens den søndre blev nedrevet i 1815.

Kun et fåtal af kirkerne blev dog så fornemt arkitektonisk udstyret som de her nævnte. Hyppigst bestod kirkerne i oprindelig form blot af et rektangulært skib og et smallere, ret afsluttet kor mod øst, som fx kirken i Klarup øst for Nørre Tranders.

Et særligt kendetegn ved de jyske kvaderstenskirker er de fint forarbejdede arkitekturdetaljer omkring vinduer og portaler samt de figurprydede sten eller såkaldte billedkvadre, der ofte findes indmuret i kirkerne. Disse enkeltheder er ikke så ofte forekommende i Aalborg Kommune som i andre områder på halvøen, men til gengæld er der flere berømte eksempler. Det bedst kendte er den portal, der er genbrug af en gammel nordportal, som nu pryder tårnets vestmur i Aalborg Vor Frue Kirke. Den veludførte stenhuggerkunst kommer bedst til udtryk i stikkets palmetteprydede sten, hvis vinkelbehugning danner et zigzagmønster, der udvendigt suppleres af et ydre stik af såkaldte rullestave; et ganske markant formsprog, der har engelsk oprindelse.

I den ellers beskedne Volsted Kirke øst for Støvring, der blot består af kor og skib, findes en mængde billedkvadre og portalsten, der nu er genbrugt i våbenhuset fra 1873 (fornyet 1977). Stenene er bemærkelsesværdige og sjældne derved, at der på flere af dem er indskrifter, der henviser til de stenhuggere, der byggede kirken. Navnet »Goti« nævnes således flere gange og kan jævnføres med en lignende indskrift på Gjøl Kirke i Jammerbugt Kommune. Endvidere er der store motivmæssige og tekniske ligheder i billedkvadrene på de to kirker: Korslammet, en bispefremstilling og syndefaldet med en sjælden roset ses således begge steder. Fremhæves skal også den såkaldte Bislevsten fra Bislev Kirke syd for Nibe. Den usædvanlig velbevarede sten, der oprindelig kan have været gravsten eller portaloverligger, har relieffer med kamp- og jagtscener, der i dansk sammenhæng er ganske enestående.

Kirker i den gotiske periode

Sengotisk fløjaltertavle i Komdrup Kirke fra ca. 1520. I hovedfeltet ses Nådefaderen holde Kristus. Han flankeres af en stående Maria med barnet og Johannes Døberen. Helgenfigurerne i sidefløjene tilhører gruppen af nødhjælpere.

.

Budolfi Kirke i Aalborg. I kirkens senmiddelalderlige tårn er ophængt fire yngre klokker: Stormklokken, Den Store Klokke og Den Lille Klokke fra 1600‑1700-tallet samt en Gis-klokke støbt i 1979. Som erstatning for det oprindelige klokkespil med 18 klokker fra 1934 blev der i 1970 også ophængt et nyt klokkespil på 48 klokker. Tårnets urværk er udført af urmager Jens Christensen Sahl i 1795.

.

Biskop Henning Toft Bro holdt festgudstjeneste for det officielle Aalborg i Aalborgs domkirke, Budolfi Kirke, d. 2. januar 2017.

.

Hvor den tidlige del af middelalderen var rig på kirkegrundlæggelser, er gotikken, nærmere betegnet den sengotiske tid, først og fremmest kendetegnet ved talrige udbygninger af eksisterende anlæg. De fleste kirker blev i denne periode udvidet med tårne og våbenhuse og fik desuden nyt inventar og ofte også kalkmalede udsmykninger på de nyopførte hvælv. I senmiddelalderen var der en veludviklet og blomstrende kalkmaleritradition omkring Limfjorden, der bl.a. blev dyrket på de såkaldte værksteder i Sæby og Sebber.

De største gotiske ændringer skete i købstadskirkerne, der måtte følge med tiden og udvides eller om- og nybygges. I Aalborg Kommune er det da også Budolfi Kirke, der siden 1554 har fungeret som Aalborgs domkirke, der er periodens hovedmonument. Kirken er opkaldt efter den engelske helgen Sankt Botulf. Kirkens komplicerede bygningshistorie rummer endnu en del ubesvarede spørgsmål. Den nuværende bygning, på hvis plads der muligvis har stået først en trækirke og siden en kvaderstenskirke, hvoraf rester endnu kan ses under koret, er i sin kerne formentlig opført i 1400-tallet. De ældste dele er af gule munkesten og udgøres af skib og tårn, mens sideskibene mod nord og syd muligvis er en smule yngre. Kapellet på tårnets sydside, det nuværende våbenhus, blev opført i ca. 1520, jf. de kalkmalede dekorationer. Kirken har siden opførelsen undergået flere store istandsættelser og ombygninger. Tårnets spir er således fra årene 1778‑80, og sakristiet på nordsiden fra 1899‑1900, mens det nuværende kor er fra 1941‑43, da kirken blev forlænget med 14 m mod øst. I Budolfi Kirkes indre findes i våbenhuset ved tårnets sydside sjældne kalkmalede udsmykninger, der er udført 1510‑25 af Sæbyværkstedet, der også står bag Nibe Kirkes bemærkelsesværdige dekorationer.

Af områdets øvrige, gotiske nybygninger skal de kystnære kirker i Nibe, Mou og Storvorde fremhæves. Førstnævnte er en overhvælvet, gotisk teglstenskirke fra 1400-tallet. Den består af et langhus, en søndre korsarm, tårn i vest og et våbenhus ved sydsiden. Det nuværende korparti var oprindelig smallere, men fik sin nuværende form omkring år 1500. En nordre korsarm er forsvundet. Kirken, der i katolsk tid var valfartsmål, var indviet til Sankt Jodokus (Sankt Jost), der ellers ikke var meget dyrket her i landet. Ved kirkens restaurering blev der afdækket betydningsfulde kalkmalerier fra 1500-tallets første årtier i søndre korsarm. Udsmykningen er udført af to forskellige værksteder, hvoraf de ældste af Sæbyværkstedet er dateret ved indskrift til 1507.

Mere interessante er udmalingerne fra årene 1510‑20, der er udført af Sebberværkstedet. Her er legenden om Sankt Jørgen afbildet over 13 scener, hvilket er landets absolut længste fremstilling af sin slags; enkelte af motiverne findes kun i Nibe Kirke. Også Mou Kirke er en gotisk, overhvælvet teglstenskirke. Storvorde Kirke er på alder med de to førnævnte kirker, men afviger ved at være opført over en romansk grundplan med et rektangulært skib og et smallere kor mod øst. Måske har den også haft en romansk forgænger. Det gule munkestensmurværk er i al fald isprængt granit og heriblandt enkelte eventuelt genbrugte kvadre. I kirkens indre er en række simple, men interessante, senmiddelalderlige kalkmalerier med bl.a. rosetter og stjerneformer, og i tårnrummet ses en sjælden type kalkmalet draperi fra tiden 1750‑75.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Altertavlen i Budolfi Kirke af billedskærer Lauridtz Essenbæk blev givet til kirken i 1689. Billedpartierne er indrammet af snoede søjler belagt med bladguld. I midterfeltet ses den korsfæstede Kristus, og nedenunder på predellaen er nadveren skildret. På alterbordet står to engleformede lysestager i messing.

.

Kalkmalerierne fra 1548 i Sulsted Kirke i den nordvestlige udkant af Hammer Bakker rummer en unik sammenhængende fortælling. Malerierne skildrer 22 scener fra Jesu liv; her Jesu Tronekroning i skibets midterhvælvs vestkappe.

.

Nørre Uttrup Kirke på Amalienborgvej i Nørresundby er tegnet af Inger og Johannes Exner og indviet i 1977. Kirkens indre er karakteriseret ved dagslysets effekt på kirkerummene. Alteret står næsten overjordisk belyst af lyset, der strømmer ned gennem apsiden.

.

Renæssancens kirkebyggeri, hvoraf der findes ganske lidt på landsbasis, er repræsenteret ved Sønder Kongerslev Kirkes usædvanlige ottekantede tårn fra 1500-tallets anden halvdel. Typen har kun ganske få paralleller i Danmark, herunder Astrup Kirke i Mariagerfjord Kommune. To af kommunens romanske kirker, Sønderholm og Sulsted, rummer desuden bemærkelsesværdige kalkmalede dekorationer fra 1500-tallets midte. I førstnævnte kirke mellem Nibe og Aalborg blev udsmykningen i 1556 bekostet af godsejer Kirsten Friis. Motiverne omfatter gammel- og nytestamentlige temaer, men også rankeslyng og en anefrise bestående af 32 våbener for familien til ovennævnte donator og hendes mand, Gabriel Gyldenstierne. På de fornemme udmalinger fra 1548 i Sulsted Kirke i kommunens nordligste del findes ikke kun sjældne scener fra Kristi lidelseshistorie, men også en detaljeret fremstilling af tidens dragter.

I flere af kommunens kirker blev der i denne periode doneret inventar fra kirkernes ejere, herunder flere renæssanceprædikestole. I Ajstrup Kirke er stolen bekostet af Søren Christensen Skriver i 1589, i Bislev Kirke af Christopher Mikkelsen Tornekrans og hustru Dorte Juul i 1588, og i Hals Kirke bærer våbenskjoldet på prædikestolen initialerne HGS for Henrik Gyldenstierne, der i 1563 overtog Vitskøl Kloster, hvortil Hals Kirke hørte. I Mou Kirke findes en enestående lutheransk fløjaltertavle med skriftord fra 1582 samt på altertavlens fodstykke våbenskjold for slægterne Lykke og Brahe. Blandt det rige barokinventar i Budolfi Kirke i Aalborg er den forgyldte barokaltertavle, der blev opstillet i 1689. Tavlen, der er skåret af Lauridtz Essenbæk fra Essenbæk Kloster sydøst for Randers, har en for datiden typisk opbygning. På alterets fodstykke ses nadveren, hovedfeltet viser korsfæstelsen, topstykket gravlæggelsen, mens den sejrende Kristus udgør alterets afslutning opefter. Hovedfeltet flankeres af Moses og Johannes Døberen, mens de fire apostle pryder alterets fløje. Hverken billedforløb eller formsprog repræsenterer nogen fornyelse i tiden, men grundet sin veldisponerede og sikre udformning hører tavlen til blandt landets bedste barokaltertavler.

Byggeriet af kommunens forholdsvis store bestand af kirker fra nyere tid er groft sagt sket i to bølger, hvoraf den første ligger i 1900-tallets første tredjedel. Den anden, der langt overvejende er sket i takt med Aalborgs ekspansion, tog fart fra 1950’erne og frem. Af førstnævnte gruppe kan fx nævnes den nordenfjords liggende Vodskov Kirke, der er arkitekt P.V. Jensen-Klints første kirkeprojekt. Den blev indviet d. 6. juni 1909 som en filial under Hammer Kirke, men blev i 1985 udskilt som selvstændig sognekirke. Den historiserende bygning er hovedsagelig opført af håndstrøgne teglsten i en blanding af romanske og gotiske stiltræk, der refererer til de danske landsbykirkers sammensatte karakter. Mod øst afsluttes kirken således af en nyromansk apsis, der på facaden prydes af en rundbuet arkadeblænding af bornholmsk granit; sideskibenes blændingsgavle og det høje vesttårn henviser derimod til gotiske forbilleder. Apsishvælvingens farverige kalkmaleri, der forestiller Sankt Kristoffer med Jesusbarnet, er udført af Rudolf Rud-Petersen, sekunderet af Niels Larsen Stevns. Rud-Petersen udsmykkede siden flere kirker, også i Aalborg Kommune, herunder med altertavlens maleri fra 1954 i Volsted Kirke.

Dokkedal Kirke, der ligger ud til Kattegat nord for Lille Vildmose, føjer sig til den produktive kirkearkitekt Holger Jensens lange række af kirkebygninger. Den teglbyggede og hvidkalkede kirke blev indviet i 1965 og er som flere af samtidens kirker opført med en planløsning, der tilgodeser menighedens mange behov, herunder fx venterum, konfirmandstue og ligkapel. Anlæggets sammensatte karakter understreges af det lave klokketårn, opført i stål og træ, der hæver sig over sidefløjen. I kirkerummet er inspirationen fra det ældre kirkebyggeri til stede ved den høje, rundbuede korbue af fyrretræ, der danner overgang til koret. Alterudsmykningens tre forgyldte bronzerelieffer er udført af Hein Heinsen. Et andet, lidt yngre eksempel på kommunens moderne kirker er Gug Kirke i Aalborgs sydlige udkant, der er opført 1971‑73 efter tegning af arkitekterne Inger og Johannes Exner. Materialet er pladsstøbt beton med diagonal breddeforskalling, og udvidelsen mod syd fra 1996 er ligeledes i beton med ru og glatte vandrette bånd. Overgangen mellem de to bygninger er et glasbygget indgangsparti. Den oprindelige del er bygget med hensyntagen til det skrånende terræn og består af fire kuber af varierende størrelse. Foruden kirkesalen rummer bygningsdelene bl.a. våbenhus og kontorer. Til kirken er knyttet et fritstående, træbygget klokketårn (kampanile), og komplekset refererer dermed til arkitektparrets lidt ældre Nørrelandskirken i Holstebro, der også har et fritstående klokketårn.

Af kommunens moderne kirkekunst kan endvidere nævnes Per Kirkebys totaludsmykning 1996‑2002 af den romanske Frejlev Kirke, der i øvrigt var kunstnerens første kirkeudsmykning. Projektet er et vellykket eksempel på en moderne kunstnerisk udsmykning af et gammelt kirkerum. Kirkeinventarets rammeværk, fyldninger, loft og loftsbjælker er malede i forskellige farver. Alterbordet er udført i patineret bronze og kan i sin overordnede form minde om de middelalderlige alterbordsforsider, der kendes fra eksempelvis Sahl og Lisbjerg. Som alter har kirkens gamle, senmiddelalderlige korbuekrucifiks fundet anvendelse, mens det tidligere alterbillede fra 1860 nu hænger på skibets sydvæg. Tolkningsmæssigt rummer udsmykningen mange subtile lag, der kredser om liv, død og skabelse. Frejlev Kirke står efter endt restaurering som et særligt fornemt eksempel på en både respektfuld og udfordrende kunstnerisk dialog mellem tradition og modernitet.

Af andre eksempler på en lignende dialog bør nævnes kirkerne i hhv. Klarup, Mou og Hasseris. I Klarup Kirke findes en glasmosaik udført af Sven Havsteen-Mikkelsen i 1971. Glasmosaikken, der findes i kirkens tårnrum, trækker på en udsmykningstradition, der i kirkelig sammenhæng går tilbage til middelalderen. Havsteen-Mikkelsens mosaik har imidlertid et umiskendeligt moderne præg. I Mou Kirke kan fremhæves det altertæppe, som efter forlæg af Maja Lisa Engelhardt blev vævet til kirken i 2008. Den lokale billedkunstner Niels Helledie bidrog i 1995 til nyudsmykningen af Hasseris Kirke, der blev opført i 1956.

Ødekirker

Af de syv ødekirker uden for Aalborg er kirken ved handelspladsen Sebbersund fra sen vikingetid og tidlig middelalder den mest usædvanlige. Udgravninger har blotlagt en trækirke og ca. 1.000 grave fra 1000-tallet. Kisterne var af genbrugsmaterialer, i 63 tilfælde kasserede stammebåde. Trækirken blev nedlagt i slutningen af 1000-tallet og afløst af den stenbyggede Sankt Nikolaj Kirke på det nærliggende Sankt Nikolaj Bjerg. Denne kirke blev nedlagt efter Reformationen, og Sebberkloster ombygget til sognekirke. Efter en opmåling af Sankt Nikolaj kirketomt i 1880 blev fundamenter fjernet.

Lundgårde Ødekirke i Farstrup Sogn kunne stadig i 1885 ses i terrænet. I dag er området dækket med skov, og placeringen er usikker. Også Mjels i Ferslev Sogn er jorddækket, og begge er formentlig nedlagt i 1300-tallet som følge af landbrugskrise og pest. Gug i Sønder Tranders Sogn, der indtil midten af 1500-tallet var eget sogn, kan også kun omtrentligt placeres. Herudover blev Torderup i Gunderup Sogn, som nævnes sidste gang i 1662, formentlig nedbrudt i 1700-tallet. Øster Hassing Gamle Kirke blev nedrevet i 1880 pga. dårlig stand, og den nye opført 1 km mod øst ved Øster Hassing bys nuværende placering. Kirkegården er bevaret, og tomten markeret med hække.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Aalborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker

Eksterne links