Med sine metallisk skinnende farver er blåvinget pragtvandnymfe en af vore mest iøjnefaldende vandnymfer. Hannerne opretholder små territorier, hvis afgrænsning de markerer ved fuld udfoldelse af de kraftigt farvede vinger. Blåvinget pragtvandnymfe ligner blåbåndet pragtvandnymfe, og de to arter findes ofte sammen. Hos blåbåndet pragtvandnymfe er det dog kun den midterste del af vingen, som er blå.
.

Binderup Å udspringer nordøst for Suldrup i Rebild Kommune. Herfra fortsætter åen nordpå og løber ind i Aalborg Kommune syd for Pandumbro. Af åens samlede længde på ca. 23 km går de nederste ca. 13 km gennem Aalborg Kommune til udløbet i Nibe Bredning nordøst for Nibe. På sit løb gennem Aalborg Kommune er åen ca. 3‑6 m bred med dybder fra 40 cm til 3 m. Vandføringen varierer hen over året fra ca. 550 l/sek. om sommeren til ca. 1.800 l/sek. om vinteren. Åens samlede opland er på ca. 9.300 ha.

Den gode vandføring, der ikke mindst forårsages af de mange kildeområder i den kalkrige undergrund, som Binderup Å løber igennem, har medført, at der har ligget fem vandmøller ved åens nedre løb samt yderligere to i Rebild Kommune. Kun Huul Mølle og Klæstrup Vandmølle er bevaret i dag. Ved de nu nedlagte Gelstrup Vandmølle og Binderup Mølle blev opstemningsrettighederne benyttet til anlæggelse af dambrug. Derudover har der opstrøms Klæstrup Vandmølle ligget tre dambrug. I 2010 erstattede Aalborg Kommune opstemningen og fisketrappen ved Huul Mølle med et ca. 160 m langt stryg, som giver fri passage forbi møllen for fisk og smådyr. I dag er der stadig opstemninger ved Klæstrup Vandmølle og ved fire dambrug, men Aalborg Kommune arbejder på at skabe fri faunapassage i hele åen.

På strækningen nedstrøms Huul Mølle består vandløbets vestbred af en stejl kalkskrænt. Bag skrænten gemmer resterne af Vokslev Kalkværk sig. Lige op ad kalkværket ligger landsbyen Hulemølle, som måske har navn efter den dybe hulvej, der fra Nibe fører frem til landsbyen. Ud over vandmøllen Huul Mølle rummede bebyggelsen i 1803 også en kalkovn og en stampemølle. Der var desuden en smedje, og der blev behandlet skind. Dele af vandmøllens gamle kværnværk er bevaret, men i begyndelsen af 1900-tallet blev det gamle, lodrette møllehjul erstattet af en vandret francisturbine, der drev både mølleriet og en jævnstrømsdynamo.

Et særkende for Binderup Å er dens uregulerede forløb, ikke blot i den smalle ådal, men også på den nederste flade strækning ud over strandengene ved udløbet. Det har givet gode forhold for åens dyre- og planteliv. Især åens mange ørreder tiltrak tidligt lystfiskernes opmærksomhed, og de valfartede gennem første halvdel af 1900-tallet til Binderup Å. Fra 1960’erne var åen dog hårdt plaget af forurening fra byer, mejerier og dambrug. Det gik hårdt ud over ørrederne, og fra 1941 til 2012 måtte bestanden suppleres ved udsætninger. I dag er vandet i åen igen rent, og ørredbestanden er selvreproducerende, så der ikke længere er behov for udsætning af yngel.

Ud over bækørred og havørred omfatter Binderup Ås fiskefauna også regnbueørred, kildeørred, grundling, karusse, skalle, rudskalle, gedde, aborre, ål, tre- og nipigget hundestejle samt bæk- og havlampret. Det er dog næppe sandsynligt, at regnbueørred, kildeørred og havlampret yngler her. Nær udløbet i Nibe Bredning kan man også møde skrubber i åen.

Insektlivet er ligeledes rigt og varieret. I sommermånederne kan man fx møde både blåvinget og blåbåndet pragtvandnymfe langs åen. Larverne af begge arter kræver rent, iltrigt vand og er dermed gode indikatorer for åens tilstand. Et andet insekt, som kræver rent, iltrigt vand, er majfluen, som sværmer over åen i majjuni. Majfluen er Danmarks største døgnflue. Den voksne majflue er ikke i stand til at tage føde til sig og lever kun nogle få dage, i hvilke den skal nå at føre slægten videre. Til gengæld lever nymfen et ubemærket liv i vandløbsbunden i to år, før den forvandler sig. I den korte periode, hvor de voksne majfluer er på vingerne, udgør de et betydeligt fødeemne for både ørreder og åens fugle.

Odderen findes i hele ådalen. På strækningen mellem Vokslev og åens udløb i Nibe Bredning er der desuden iagttaget 36 forskellige fuglearter. Blandt de mest almindelige arter er fiskehejre, grønbenet rørhøne og gråand samt en række forskellige småfugle, som yngler i landskaberne langs åen. I vinterhalvåret gæster vandstæren også regelmæssigt Binderup Å, hvor den bl.a. kan ses ved Huul Mølle.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande

Eksterne links