I Vokslev Kalkgrav danner den hårde bryozokalk fra Danien ofte overhæng over det ældre, bløde skrivekridt. I bruddet findes et tyndt mergellag, der blev aflejret for 66 mio. år siden. Mergellaget markerer grænsen mellem Kridttiden og Danien, hvor mere end halvdelen af Jordens dyre- og planteliv, heriblandt dinosaurerne, uddøde.
.

Vokslev Kalkgrav er en nedlagt kalkgrav, hvor man kan se både skrivekridt fra Kridttid og bryozokalk fra Danien. Skrivekridtet blev aflejret på ret dybt vand for mere end 66 mio. år siden og er rigt på fossiler. Mellem skrivekridtet og bryozokalken ligger et 2‑8 cm tykt mergellag, som markerer grænsen mellem Kridttid og Danien. Basis af dette mergellag markerer K/T-grænsen. Over mergellaget ligger et 2,5 m tykt lag af grålig kalksten, som er fattig på fossiler. Dette fossilfattige lag vidner om, at mange af de arter, der levede i Kridthavet, uddøde eller blev kraftig reduceret i antal på grænsen mellem de to tidsperioder. Den grålige kalk efterfølges af et mere end 10 m tykt lag af fossilrig bryozokalk med flintlag. Bryozokalken blev også aflejret på ret dybt vand i Danien for ca. 65 mio. år siden og består primært af grenede mosdyr (bryozoer), men indeholder også mange andre former for liv.

Mergel- eller lerlag på grænsen mellem Kridt og Danien findes over hele Jorden, og grænsen markerer det tidspunkt for 66 mio. år siden, hvor Jordens femte masseuddøen fandt sted. Grænselaget har et højt indhold af det sjældne grundstof iridium, som ellers kun findes i meget små mængder i jordskorpen. Det høje iridiumindhold er derfor blevet tolket som rester fra et asteroidenedslag af en bestemt type asteroider, der ligeledes er rige på iridium. Asteroiden, som for 66 mio. år siden ramte Yucatánhalvøen i Mexico, havde en diameter på ca. 10 km og forårsagede udslettelsen af mere end halvdelen af Jordens dyre- og planteliv, heriblandt dinosaurerne. Denne masseuddøen er den bedst kendte af de fem store masseuddøener; ikke fordi den er den største, men fordi den er den eneste, der er forårsaget af en asteroide, om end den formentlig blev forværret af enorme vulkanudbrud i Indien. Den er samtidig den seneste masseuddøen og har dannet baggrunden for det liv, vi kender i dag, hvor pattedyrene dominerer Jordens megafauna efter dinosaurerne.

I dag er Vokslev Kalkgrav udpeget som internationalt geosite, da K/T-grænsen er blottet her. Det betyder, at man ved at se på fossiler over og under K/T-grænsen i den gamle kalkgrav kan følge naturkatastrofen på nærmeste hold.

Kalkgraven har desuden et rigt planteliv, som især omfatter en lang række sjældne, kalkelskende planter som knoldet mjødurt, dunet vejbred, smalbladet klokke, mørk kongelys og ægbladet fliglæbe.

Videre læsning

Læs mere om Aalborg Kommunes geologi

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Geologi

Eksterne links