»Det skete ved Ballerup«, hedder et af Jørgen Leths Sportsdigte fra 1967. Nok klinger Ballerup ikke af myte, men i et cykelløb på »det flade terræn« ved Ballerup vinder bjergrytteren Fausto Coppi, »landevejens mærkeligste mand«, mytisk storhed.
En halv snes år senere er der stadig noget landligt ved Ballerup, læser man i Kirsten Thorups Den lange sommer (1979), men der er også Ballerup Boulevard, »en bred gade med megen trafik og lyskurve i krydsene«. I 1986 var Kirsten Thorup manuskonsulent på Linda Wendels debutfilm Ballerup Boulevard (1986), hvor boulevarden er et pigeband, og hovedpersonen er datter af ejeren af en vognmandsforretning, der går ned; pressede eksistenser i et ramponeret miljø i et Ballerup midt mellem by og land.
Ballerup Boulevard, anlagt 1964‑65, optræder også i Niels Lyngsøs roman Min ukendte bror (2015), endda som led i en bred lokalhistorisk beskrivelse af »den vilde vestegn«. »Landing i Skovlunde« hedder første kapitel, som indledes med en flyvetur i tid og rum, fra de ældste tider til Fingerplanen, der udpegede Skovlunde som »en ideel Forstad« langs en af de fem S-togslinjers fingre. Romanens hovedperson vokser op i denne forstad i et parcelhus med bondeland på den anden side af hækken, men også med et »legolandskab« af nye betonbyggerier som Malmparken og Lautrupparken og fabrikker som Løvens Kemiske Fabrik og Toms Chokoladefabrik. Og med en af velfærdsbyens institutioner, biblioteket, som udgangspunkt for drømme, der rækker ud over Ballerup Kommune.
