Traditioner og fortællinger i Ballerup Kommune

En femfliget huenakke fra 1880 med guldgalon var den gifte kones værdighedstegn. Specialuddannede huekoner kunne brodere små kunstværker på huenakken. Fotokunstneren Trine Søndergaard har i Guldnakke fra 2012‑13 genopdaget den smukke tradition og sat den ind i en moderne og kunstnerisk kontekst. Her ses Guldnakke #8.

.
Siden 2002 har Ballerup Super Arena været vært for det københavnske seksdagesløb. Billedet er fra løbets sjette dag i 2018, hvor par nr. 7 med Michael Mørkøv og Kenny De Ketele løb med sejren efter en tæt finale.
.

Ballerup Kommune har mange traditioner og tilbagevendende begivenheder af nyere dato. Det gælder fx Ballerup Musikfest, der udspringer af Ballerup Musikfestival (grundlagt 1976), som afholdes hvert andet år. Musikfesten med optrædende amatører fra ind- og udland er et stort tilløbsstykke. Halloween i Måløv begyndte i år 2000 og tiltrækker i dag besøgende fra hele hovedstadsområdet. Cirka 6.000 børn og voksne deltager i optoget gennem byen med uhyggelige oplevelser og totalteater undervejs. Foreningen Ballerup Multikulturelle Forening (stiftet 2005) har taget initiativ til at få fredslyset, der er antændt af den evige flamme i Fødselsgrotten i Betlehem, til Ballerup. Fredslyset bliver hvert år båret i optog fra biblioteket til Ballerup Kirke. Ballerup Super Arena blev indviet i 2001, og året efter flyttede det traditionsrige københavnske seksdagesløb hertil.

Ballerup Kommune er rig på gravhøje fra oldtiden. Til nogle af gravhøjene knytter sig fortællinger om overnaturlige væsener. Historierne har rod i fællesnordiske sagn, men har et lokalt tilsnit. Det fortælles fx, at en karl kunne se, at nisserne fra bronzealderhøjen Stuvehøj (også kaldet Studerhøj) hver juleaften kom til gården for at drikke og spise bondens øl og grød. Kun karlen, der var født på en søndag, kunne se det. I Lemminghøj (også kaldet Lemmehøj), der ligger på kommunegrænsen mellem Ballerup og Egedal, boede ifølge fortællingen troldkvinden Slattenlangpatte. Når hun holdt fester i højen, kom højfolket fra syd for at være med. De stampede deres fødder af, inden de nåede Lemminghøj, og på den måde opstod der en lille lerhøj syd for Lemminghøj.

Der er fundet spor af en nu udtørret kilde; en Sankt Ibs-helligkilde, der skulle have ligget på bakkerne bag Måløv Kirke.

Huekoner i Ballerup

Kvindehovedtøjer brugt på landet i området omkring København og i Nordsjælland er helt unikke pga. deres guld- og sølvbroderier. De femfligede guld- og sølvnakkehuer var i brug i perioden 1840‑1900. Disse små kunstværker er resultatet af et helt igennem professionelt arbejde. De tidligste af de femfligede nakker blev broderet med kulørt silke eller en blanding af silke og metal, men efterhånden broderedes de udelukkende i metal i en form for nedlagt syning.

Den meget krævende syteknik blev udført af kvinder fra landbosamfundet, der evt. var blevet lært op af en anden huekone, som de blev kaldt, eller fik en særlig uddannelse i København. Det gælder bl.a. Ane Sophie Larsdatter, der blev født i en gårdmandsfamilie i Ballerup i 1821. Som 17-årig tog hun til København for at uddanne sig som guldtrækker. Efter endt uddannelse slog hun sig ned i Ballerup, hvor hun ernærede sig ved huesyning. Huerne blev købt af velhavende gårdmandskoner og af ammer, der tog ophold i København for at amme velhavende fruers børn.

Guld- og sølvnakkerne kunne også foræres til en piges konfirmation, og ved giftermål fik hun sat en guldgalon på. Der var således megen symbolik i kvindernes hovedtøj. Huen var kostbar og kunne koste op til 40 rigsdaler, hvilket svarede til en karls årsløn.

Ane Sophie Larsdatters materialer, tegninger og redskaber kom til Nationalmuseet i 1912 sammen med hendes egen hue.

Det københavnske seksdagesløb

En af Danmarks mest traditionsrige sportsbegivenheder er Københavns seksdagesløb (i dag Bilka Sixday Copenhagen). Cykelløbet blev kørt første gang i februar 1934, og siden er cykelarrangementet blevet afviklet i fire æraer med pauser imellem.

På trods af navnet har løbet aldrig fundet sted i selve København. I de tre første perioder lagde Forum på Frederiksberg brædder til cykelløbet, bortset fra en enkelt afstikker til Brøndby Hallen i 1998, før Ballerup Super Arena blev hjemsted i 2002.

Deltagerne cykler i par, og tidligere kørte de seks dage i træk, hvor vinderne var det par, der tilbagelagde den længste distance. I dag består løbet af forskellige discipliner, som parrene kører over seks dage, hvorefter sejrherrerne er parret med flest point. Det danske favorithold cykler traditionelt som par nr. 7, der er en institution i dansk idræt, og navne som Kay Werner Nielsen, Hans-Henrik Ørsted og Jens Veggerby har båret den legendariske trøje.

Seksdagesløbet er en international sportsbegivenhed, men festen omkring banen har altid været lige så vigtig. Især musikken er forbundet med traditioner. Seksdagesvalsen kan stadig få publikum til at skråle med på den første strofe: »Nu er her stemning og fest«.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Ballerup Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger