Københavns Containerterminal ligger på nuværende tidspunkt ved Levantkaj, men det er besluttet, at terminalen i 2021 flytter til spidsen af Nordhavn. Den nye terminal vil få en kajlængde på ca. 550 m.
.
Esplanaden med kongeskibet Dannebrog i forgrunden. Til højre ses Mærsk-koncernens karakteristiske hovedsæde med hvid facade og blåtonede ruder, hvoraf bygningerne mod havnefronten, der stod færdige i 1979, blev tegnet af Ole Hagen Arkitekter. Til venstre herfor Vestindisk Pakhus opført i 1779-81 af C.F. Harsdorff.
.

A.P. Møller – Mærsk, verdens største containerrederi, er Danmarks største erhvervsvirksomhed med hovedkontor på Esplanaden 50 i Indre By. Hovedkvarteret på Esplanaden ligger nær en række historiske pakhuse i Københavns Havn, der vidner om tidligere tiders fragtmetoder. Hovedaktionær i det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk A/S er A.P. Møller Holding A/S med en kontrollerende aktiepost, der i 2019 udgjorde over 40 % af aktiekapitalen og lidt over halvdelen af stemmevægten. Desuden ejer holdingselskabet bl.a. alle aktier i Maersk Tankers, en kontrollerende aktiepost i det børsnoterede Maersk Drilling og omkring 20 % af aktierne i Danske Bank. Ifølge holdingselskabets årsrapport for 2019 var egenkapitalen ved årets udgang på 263 mia. kr.

Tilsammen havde selskaberne i A.P. Møller – Mærsk A/S ved udgangen af 2019 ca. 83.500 ansatte globalt. Containerrederiet havde ved udgangen af 2019 ca. 300 egne skibe og havde chartret yderligere ca. 400. De sejlede i løbet af 2019 med 13,3 mio. containere (omregnet til 40-fods containere). Samtidig ejede rederiet 73 havneterminaler. Øvrige shippingaktiviteter inkluderer forsyningsskibe, slæbebåde og landbaserede containerlogistikoperationer kloden rundt.

Selv om A.P. Møller Gruppens selskaber gennem det meste af deres historie har været børsnoterede med hyppig rapportering om de økonomiske resultater, har det lange sigt været fremhævet som en ledetråd i Mærsk-familiens ledelse af selskaberne.

I det meste af sin historie har A.P. Møller Gruppen samtidig spillet en afgørende rolle, både i dansk erhvervsliv og i det danske samfund.

Forretningsområder

Skibsreder A.P. Møller engagerede sig i udnyttelsen af olie- og gasforekomsterne i den danske undergrund, og han sikrede i 1962 sit selskab den første eneretsbevilling gennem Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Her blev først Shell og Gulf partnere og senere Texaco og Chevron.

Den danske olie- og gasproduktion toppede værdimæssigt i 2008 med omkring 70 mia. kr., svarende dengang til ca. 4 % af Danmarks bruttonationalprodukt. I 2018 solgte A.P. Møller – Mærsk alle sine olie- og gasaktiviteter til franske Total S.A.

Under 2. Verdenskrig sejlede størstedelen af A.P. Møller-flåden med transporter i allieret krigstjeneste. Efter krigen styrkede A.P. Møller Gruppen sin position som en førende aktør i dansk erhvervsliv. Det skete i form af bl.a. Odense Staalskibsværft, grundlagt i 1918 og nedlagt i 2012, ejerskabet af Dansk Industri Syndikat (DISA) (først rifler, senere støberiudstyr), Maersk Medical (injektionssprøjter), Roulunds Fabrikker (bremseklodser), plastfabrikken Rosti, medejerskabet af Dansk Supermarked (Bilka, føtex og Netto) i samarbejde med købmand Herman Salling og den betydende aktiepost i Danske Bank, hvor skibsreder A.P. Møller af staten blev indsat som bestyrelsesformand i 1928, en post, han bestred i 24 år.

Holdingselskabets adm. Direktør har fra 2016 været Robert Mærsk Uggla, oldebarn af skibsreder A.P. Møller. Fra 2016 blev der gennemført en større strategisk omlægning af A.P. Møller – Mærsk, hvor det blev besluttet at fokusere på kerneområdet containertransport og logistik. Det betød frasalg af virksomheder inden for industri, handel og energiproduktion.

Samtidig har A.P. Møller Holding under Robert Mærsk Ugglas ledelse påtaget sig opgaven med at investere Mærsk-formuen i nye forretningsområder, ligesom holdingselskabet har købt Maersk Tankers ud af rederiet A.P. Møller – Mærsk.

Hensigten har været at medvirke til, at A.P. Møller – Mærsk som rederi og transportvirksomhed fortsat kan fokusere på digital transformation og på at fastholde og udbygge positionen som verdens førende logistikvirksomhed.

A.P. Møller og efterfølgere

Navnlig skibsreder A.P. Møller og hans efterfølger og søn, Mærsk Mc-Kinney Møller, har deltaget flittigt i samfundsdebatten og ladet deres røst høre, når politikerne efter deres opfattelse gik rederiets interesser for nær. Det har ført til kraftige sammenstød med skiftende danske regeringschefer. Den nuværende generation af A.P. Møller-familien repræsenteret ved Robert Mærsk Uggla og hans mor, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, har ikke markeret sig i samme grad. Derimod har de søgt at redefinere familiens og A.P. Møller Gruppens rolle i det 21. århundrede.

Ifølge Robert Mærsk Uggla handler det om, hvad det vil sige at drive »nyttig virksomhed« i vor tid. Det indebærer på den ene side, at A.P. Møller Holding ikke investerer i noget, blot fordi det er profitabelt. Målet er langsigtet ejerskab med positiv samfundseffekt.

A.P. Møller Fonden

På Esplanaden har også skibsreder A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, i daglig tale kaldet A.P. Møller Fonden, til huse. Almenfonden har bl.a. doneret Operaen på Holmen (indviet 2005). I årene 2013‑18 bevilgede fonden i gennemsnit over 1 mia. kr. om året.

Fonden ejer A.P. Møller Holding. Fondens formand er Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, datter af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller og barnebarn af A.P. Møller, der sammen med sin far, kaptajn Peter Mærsk Møller, grundlagde Mærsk-gruppen i form af dampskibsselskaberne Dampskibsselskabet Svendborg, stiftet i 1904, og Dampskibsselskabet af 1912.

Videre læsning

Læs mere om transport, forsyning samt bygge og anlæg i København

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked