Christianshavn

Livet langs Wilders Kanal med både, lystbåde og restauranten Christians havner færgen leves i rammer påbegyndt i begyndelsen af 1600-tallet. Trods århundreders ændringer og ombygninger er kanalstrukturen stadig den samme. I baggrunden ses Søkvæsthuset.
.
Ved langborde, der er opstillet hen over Snorrebroen og ned ad Sankt Annæ Gade, mødes christianshavnere i august 2018 til fælles morgenmad for at fejre 400-året for anlæggelsen af Christianshavn.
.

Artikelstart

Christianshavn er et bykvarter i Indre By i København, grundlagt og udbygget af Christian 4. Hovedgaden er den tværgående Torvegade, flankeret af funkiskarréer, og på langs løber Christianshavns Kanal. Langs havneløbet i Københavns Havn ligger kontorhuse, bl.a. Udenrigsministeriet, med gavlen ud til vandet. Fristaden Christiania blev etableret i den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne. Over for Nyhavn ligger tværkanalen Trangraven, der markerer det gamle Christianshavns afslutning.

Baggrunden for Christianshavns grundlæggelse var Christian 4.’s ønske om at beskytte de flådemilitære anlæg på Slotsholmen og Gammelholm. Samtidig ønskede han at få skabt et selvstændigt bysamfund, der kunne konkurrere med København. Der blev udarbejdet en plan, der i store træk kan genfindes i dag: et regelret gadesystem med en central plads. Kongen fik bygget fæstningsværkerne, mens opfyldning, vejanlæg, bolværker og byggeri i øvrigt blev overladt til civile. Det første fæstningsanlæg med den første vold omsluttede kun en lille del af det nuværende Christianshavn. En lille rest af det daværende gadenet ses stadig i den lille, skæve gade Store Søndervoldstræde. Med anlæggelsen af Kastellet blev det nødvendigt at udbygge fæstningsanlægget på Christianshavn mod nord, men bebyggelsen koncentrerede sig om den planlagte by, og først i slutningen af 1800-tallet blev den nordlige del bebygget med kvarteret omkring Bodenhoffs Plads, kaldet Aladdin, med et stort antal små lejligheder.

Christianshavn er bygget med forbillede i de hollandske kanalbyer. Den gennemgående Christianshavns Kanal deler byen i et område neden for kanalen og et oven for kanalen, med navnene Overgaden Neden Vandet og Overgaden Oven Vandet. Som i Strandgade ligger her huse præget af borgerlig velstand som Heerings Gård i Overgaden Neden Vandet og Potters Gård og Stanleys Gård i Overgaden Oven Vandet.

Bebyggelsen på Christianshavn kan ses som en byplan med en forside og en bagside. I Strandgade opleves to forskellige bebyggelsesmønstre, det regelrette karrémønster med facadeflugten liggende på langs ad Strandgade og over for den gavlvendte bebyggelse vinkelret på Strandgade. På Strandgade og havnen blev der bygget store handels- og købmandsgårde som Mikkel Vibes Gård, Cort Adelers Gård, Behagens Gård og Andreas Bjørns Gård, mens kvartererne bag Strandgade blev bebygget med mere ydmyge huse beregnet til småkårsfolk. Mod havnen forsvandt efterhånden udsigten fra Strandgades bebyggelse, og arealerne blev fyldt op med pakhuse og værfter. I Strandgade ligger Asiatisk Kompagnis fornemme palæ af Philip de Lange fra 1738 med det tilhørende pakhus, som er en kopi af palæet. Kompagniet havde egen havn og dok, og på pladsen ligger Eigtveds Pakhus, som i dag rummer en del af Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriets nyere bygninger ligger på Asiatisk Plads 2; de er opført 1977‑80 og tegnet af Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen. Bygningerne er opført med blik for pakhustraditionen med gavlene vendt mod vandet.

Op til Torvegade, der løber fra Knippelsbro til Amager, ligger Christianshavns Torv, hvor Børnehuset i 1662 blev anlagt som opdragelseshjem for forældreløse børn. Institutionen udviklede sig hurtigt til en almindelig straffeanstalt med meget dårligt ry og med fangeoprør i 1817. 1861-64 opførtes en ny fængselsbygning i rundbuestil mod Torvet ved N.S. Nebelong. Komplekset blev fortrinsvis brugt som kvindefængsel.

Gennem 1800-tallet udviklede Christianshavn sig til en nedslidt bydel med hovedstadens dårligste boliger. Forfatter Vilhelm Bergsøe giver i romanen Fra Piazzadel Popolo (1866) en skildring af forslumningen og udbredelsen af koleraen på Christianshavn. I 1920’erne og 1930’erne sattes der gang i saneringer. Med beslutningen om at opføre Knippelsbro blev Torvegades nordside ryddet, og på Torvegade og Christianshavns Torv blev opført en række store funktionalistiske boligblokke med Lagkagehuset på Christianshavns Torv som det bedst kendte, tegnet af Edvard Thomsen. Christianshavn opfattes som en gammel del af byen med velbevarede bygninger, men faktisk er ganske store dele af området saneret og genbygget med moderne bygninger.

På området for voldens fem sydligste bastioner ligger Fristaden Christiania, der blev dannet i 1971 som et forsøg på at skabe et alternativt samfund med egne regler og love. Bådsmandsstrædes Kasernes bygninger blev taget i brug til boliger og institutioner, og samtidig skabte selvbyggere boligområder med en frodig og fantasifuld arkitektur.

Videre læsning

Læs mere om Københavns bydele

Læs videre om

Se alle artikler om Bydele og byområder