1967‑71 blev Bådsmandsstrædes Kaserne og ammunitionsarsenalet rømmet. Området blev lukket af med et plankeværk, men d. 18. maj 1971 blev det revet ned af christianshavnere, der ønskede adgang til det grønne område. Den 26. september besatte en lille gruppe aktivister, anført af journalist Jacob Ludvigsen, området. I kølvandet på 1960’ernes ungdomsoprør og byens boligmangel fulgte hundredvis af andre, der bosatte sig i de militære bygninger for at realisere drømmen om et frigjort og kreativt samfund. I november 1971 var Christianias målsætning formuleret: »at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar over for fællesskabet.« Christiania organiserede sig med nærdemokrati og selvforvaltning, og den højeste myndighed blev fællesmødet, hvor alle betydende beslutninger blev truffet.
Selv om der i 1972 blev indgået en aftale mellem Christiania og regeringen, har Fristadens eksistens ofte været truet. I 1978 stadfæstede en højesteretsdom, at christianitterne uden varsel skulle rømme området. Folketinget besluttede dog, at beboerne kunne blive, indtil en lokalplan var udarbejdet. Fristaden fortsatte uden indgreb frem til 1989, hvor Christianialoven blev vedtaget. Den havde til formål at muliggøre udarbejdelsen af en statslig lokalplan og at lovliggøre området. Lokalplanen blev vedtaget i 1991, og i 2004 blev en lov om fuldstændig normalisering af Christiania vedtaget. Loven tilsagde, at den almindelige lovgivning, herunder frednings-, bygnings- og planlægningslovgivningen, også skulle gælde for Christiania, og at ejerskabet over området skulle ændres. I 2011 blev Fonden Fristaden Christiania oprettet, og året efter blev bygninger og arealer overdraget til fonden. Fonden købte hele den del af Christiania, som ligger uden for det fredede voldareal, mens staten fortsat ejer voldanlægget og udlejer bygningerne på volden til fonden.
