Christiania

Ved Dyssebroen mellem Christiania og Amager spejler træerne deres gulgrønne efterårsløv i Stadsgravens blanke vand. Og var det ikke for Vor Frelsers Kirkes karakteristiske tårn, som rejser sig over trækronerne i baggrunden, ville det være let at glemme, at man befinder sig midt i storbyen.
.
Skrot og skrald venter på at få nyt liv ved Den Grønne Genbrugshal på Christiania i 1979. Den gamle militære ridehal udviklede sig efter Fristadens oprettelse til et genbrugsbyggemarked, mens værkstedsbygninger og kedelhuset med den høje skorsten, der før havde hørt under Landetatens Laboratorium, i dag bl.a. huser værksteder, badehus og Café Månefiskeren.
.

Artikelstart

Fristaden Christiania har siden 1971 været en bydel i bydelen Indre By i København. Den kreative og ukonventionelle atmosfære, de selvbyggede huse samt caféerne og spillestederne tiltrækker hvert år mange besøgende og turister. Hvad der begyndte som en fristad på kant med lovgivningen, er siden blevet en etableret del af byen og er, med sit væld af selvbyggerhuse, kollektivt ledede værksteder og småvirksomheder samt et levende kulturmiljø, i dag Københavns fjerdestørste turistattraktion.

Fristadens eksistens har dog ofte været problematiseret. Før området blev alternativ fristad, fungerede det i flere hundrede år som en del af Københavns Befæstning og som kaserneområde.

Det militære anlæg

Christiania breder sig over fem bastioner af Christianshavns Vold anlagt 1682‑92. Befæstningen blev løbende udbygget, og i 1830’erne begyndte opførelsen af en kaserne på det tørlagte areal ved Bådsmandsstræde. Fra områdets militære fortid findes stadig en del bygninger. På Vilhelms Bastion ligger et krudtdepot fra 1688, der sammen med andre krudtmagasiner på voldenes forterræn er ombygget til beboelse. Størstedelen af de tilbageværende bygninger ligger på det gamle kaserneområde. Artillerikasernens hovedbygning fra 1835‑37 og de tilstødende seks bygninger fra 1878‑87 blev opført som mandskabsbygninger med hestestald i stueetagen og belægningsstuer i overetagerne. I dag rummer hovedbygningen Fredens Ark, mens Hømagasinet fra 1830’erne, kaldet Operaen, bruges som forsamlingshus og spillested. Kasernens to ridehuse fra 1847 og 1853 rummer nu hhv. Den Grønne Genbrugshal og Christianias største spillested, Den Grå Hal. I det tidligere artillerimagasin ved Prinsessegade ligger spillestedet Loppen.

Ved siden af kasernen lå Ammunitionsarsenalet fra 1830’erne med laboratoriebygninger, der producerede krudt og ammunition; hovedmagasinet er nu Multimediehus. Selve fabrikationen af ammunition foregik i Landetatens Laboratorium, der blev opført på Sophie Hedvigs Bastion 1845‑47. I dag kaldes området Mælkebøtten, og sammen med de tidligere værkstedsbygninger, kaldet Fabrikken, er stedet omdannet til boliger. Bygningen til patroners færdiggørelse er nu Bade- og sundhedshus.

Fristaden

1967‑71 blev Bådsmandsstrædes Kaserne og ammunitionsarsenalet rømmet. Området blev lukket af med et plankeværk, men d. 18. maj 1971 blev det revet ned af christianshavnere, der ønskede adgang til det grønne område. Den 26. september besatte en lille gruppe aktivister, anført af journalist Jacob Ludvigsen, området. I kølvandet på 1960’ernes ungdomsoprør og byens boligmangel fulgte hundredvis af andre, der bosatte sig i de militære bygninger for at realisere drømmen om et frigjort og kreativt samfund. I november 1971 var Christianias målsætning formuleret: »at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar over for fællesskabet.« Christiania organiserede sig med nærdemokrati og selvforvaltning, og den højeste myndighed blev fællesmødet, hvor alle betydende beslutninger blev truffet.

Selv om der i 1972 blev indgået en aftale mellem Christiania og regeringen, har Fristadens eksistens ofte været truet. I 1978 stadfæstede en højesteretsdom, at christianitterne uden varsel skulle rømme området. Folketinget besluttede dog, at beboerne kunne blive, indtil en lokalplan var udarbejdet. Fristaden fortsatte uden indgreb frem til 1989, hvor Christianialoven blev vedtaget. Den havde til formål at muliggøre udarbejdelsen af en statslig lokalplan og at lovliggøre området. Lokalplanen blev vedtaget i 1991, og i 2004 blev en lov om fuldstændig normalisering af Christiania vedtaget. Loven tilsagde, at den almindelige lovgivning, herunder frednings-, bygnings- og planlægningslovgivningen, også skulle gælde for Christiania, og at ejerskabet over området skulle ændres. I 2011 blev Fonden Fristaden Christiania oprettet, og året efter blev bygninger og arealer overdraget til fonden. Fonden købte hele den del af Christiania, som ligger uden for det fredede voldareal, mens staten fortsat ejer voldanlægget og udlejer bygningerne på volden til fonden.

På kant med loven

Fristaden har igennem hele sin eksistens været på kant med det etablerede samfund. Det ændrede Christianialoven ikke på. Lokalplanen blev langtfra overholdt, og i 1990’erne blev der fortsat bygget på volden.

Den efterhånden omsiggribende hashhandel, hvor udefrakommende bander handlede fra boder langs den berygtede Pusher Street, gjorde det ikke bedre. Christianitternes forsøg på at begrænse handelen slog fejl, da der ikke kunne etableres et flertal på fællesmødet. Efter flere voldelige sammenstød med politiet fjernede christianitterne boderne i 2016. Det har dog langtfra stoppet hashhandelen, og politiet har også siden udført razziaer og rydninger af området.

Kulturmotoren

Pusher Street er blevet ryddet mange gange, men vender altid tilbage; som her i 2018 med sælgernes hashboder, bullterrier, Christianiacykler, buddhistiske bedeflag og skateboardramper. Før christianitternes egen rydning af Pusher Street i 2003 modtog Nationalmuseet en af hashboderne. I 2016 fik Københavns Museum også en bod, efter at christianitterne igen havde ryddet gaden.

.

Christiania har gennem tiden været en smeltedigel for kreative kulturpersonligheder og alternative virksomheder. Her kan nævnes sangere og sangskrivere som Wafande og Lukas Forchhammer fra gruppen Lukas Graham, der begge voksede op i Fristaden. Håndværk og kunsthåndværk har også markeret sig.

Den første christianiacykel blev designet i 1984 på Christiania Smedie og er fra 1989 blevet produceret på Bornholm. Christiania Bikes ApS er siden vokset til at blive en af landets store designvirksomheder. Af mindre designnavne kan nævnes ALIS fra 1996 og Kvindesmedien fra 1997. Christianias velkendte rød-gule logo blev skabt af christianitten Paul Tempels i 1970’erne, mens Christianiasangen »I kan ikke slå os ihjel« blev skrevet af Tom Lundén og indspillet med bl.a. Sebastian, Annisette og Povl Dissing i 1976.

Også de frodige og fantasifulde selvbyggerhuse bidrager til et kreativt opgør med den etablerede arkitektur. I den nyere bygningskultur har parcelhusånden dog sneget sig ind, bl.a. i form af typehuse af træ og større boliger. Der findes imidlertid stadig eksperimenterende og udfordrende byggerier, der fungerer som inspiration for den etablerede arkitektur.

Christiania i tal

Christianitterne har med en befolkningstæthed på 1.526 personer pr. km2 (2019) væsentlig mere plads at bo på end andre københavnere. Antallet af beboere i Fristaden er faldet markant gennem årene, fra 925 personer i 1990 til 567 i 2019. Samtidig er christianitternes gennemsnitsalder steget betragteligt fra 28,8 år i 1990 til 41 år i 2018. I samme periode er københavnernes samlede gennemsnitsalder faldet fra 41,5 til 36 år. Andelen af fuldtidsledige på Christiania er væsentlig højere end niveauet for kommunen. Dog er der betydelig flere selvstændige og færre lønmodtagere på Christiania.

Foruden spisesteder, værksteder og erhverv har Christiania bl.a. vuggestue, børnehave, sundhedshus, skraldeordning og byggekontor.

Hvert år besøger mange tusinde turister Christiania, der er den fjerdestørste turistattraktion i København.

Videre læsning

Læs mere om Københavns bydele

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Bydele og byområder