Grundtvigs Kirke

Grundtvigs Kirke troner over Bispebjerg, hvor placeringen på en bakke og den omkringliggende lavere bebyggelse understreger kirkens monumentale placering i landskabet.
.

Artikelstart

På et af Københavns Kommunes højeste punkter og nærmest midt i bydelen Bispebjerg ligger Grundtvigs Kirke, der er et mindesmærke over N.F.S. Grundtvig og derfor oprindelig blev benævnt Grundtvigs Minde-Kirke. Det monumentale bygningsværk er et hovedværk i dansk arkitekturhistorie. Opførelsen af Grundtvigs Kirke begyndte allerede i 1921, men den blev først endeligt indviet i 1940. Kirken er tegnet af P.V. Jensen-Klint, der dog døde allerede i 1930, og derfor færdiggjorde hans søn Kaare Klint byggeriet. Grundtvigs Kirke er med sin høje placering og sit markante arkitektoniske udtryk dominerende for bydelen.

Kirkebyggeriets historie

Kirkens tilblivelse begyndte som en konkurrence om et mindesmærke for Grundtvig i 1913. Mindesmærket var finansieret gennem en indsamling fra befolkningen. Jensen-Klint og arkitekt Ivar Bentsen bød ind med et forslag til et mindekapel, der skulle stå ved Vartov, hvor N.F.S. Grundtvig var præst i perioden 1839‑72. Der blev ikke fundet en vinder af konkurrencen, og i 1913 blev der udskrevet en ny konkurrence, hvor Jensen-Klint og Bentsen genindsendte deres forslag. Jensen-Klint tilføjede dog et tårn med blændingsdekorationer. Projektet fik en andenplads, men komitéen kunne ikke glemme Jensen-Klints tårn og endte med at gå videre med det sammen med et forslag til en kirke, som Jensen-Klint også havde tegnet. Han var inspireret af et andet konkurrenceforslag fra Aarhus, som han kaldte Tveje Ås, men dette var væsentlig større i sin skala og proportioner. Byplanlæggerne Charles J. Schou og Georg Gøssel foreslog i stedet at flytte kirken til Bispebjerg Bakke, som på dette tidspunkt lå relativt øde og ubebygget hen. Første spadestik blev meget passende taget på Grundtvigs fødselsdag, d. 8. september.

Den arkitektoniske udførelse

Jensen-Klint var grundtvigianer og har tegnet flere kirker, hvoraf Grundtvigs Kirke er hans hovedværk. Han havde i de to konkurrenceprojekter forsøgt først at sammenkoble to og siden tre tårne i ét samlet tårn, som det også ses på Grundtvigs Kirke. Inspirationen fandt Jensen-Klint i den danske landsbykirke, den gotiske bykirke og i de sydeuropæiske katedraler. Grundtvigs Kirke indeholder elementer fra alle tre, og den omkringliggende byplan understreger den sydeuropæiske katedralfornemmelse. Det polygonalt afsluttede kor i øst har mure støttet af høje, diagonalt stillede og gennembrudte stræbepiller. En række udbygninger slutter sig symmetrisk til sideskibene, og mod vest hæver det 49 m høje tårn sig med de karakteristiske tredelte og let forskudte trekantgavle, der prydes af højblændinger og kamtakker. Vestfacaden afbalanceres af en smal forhal i hele bygningens bredde, som krones af en høj gavl med 25 kamtakker. Især med gavlenes kløftede udformning og bygningens spartanske og elegante udtryk – særligt indvendigt – nyfortolker Grundtvigs Kirke middelalderkirken og indvarsler modernismens indtog i det hjemlige kirkebyggeri. Den danske kirketradition stod Jensen-Klint nær, hvilket afspejler sig i arkitekturen.

Både kirkens ydre og indre er opført i gule, håndstrøgne teglsten. Den gule sten er således kirkens eneste dekorationselement, og der er ingen billeder i kirken. Både alter og prædikestol er udført i de gule sten, der sammen med stolene og det nordvendte orgel er tegnet af Kaare Klint. De gule sten var almuens byggemateriale og blev set som en hyldest til det danske og hverdagslivets byggemateriale.

I 1927 stod tårnet færdigt og blev indviet som kirke og fungerede under navnet Tårnkirken som sognekirke for det nyoprettede Bispebjerg Sogn.

Grundtvigs Kirke blev færdiggjort under ledelse af Kaare Klint, der har tegnet det meste af inventaret, og endte med at blive et familieforetagende, da Jensen-Klints barnebarn Esben Klint tegnede lysekronerne samt det vestvendte orgel. I kirken er også et krucifiks af egetræ. Det er tegnet af Jensen-Klint og hans datter Helle Klint Bentsen. P.V. Jensen-Klint og hans kone Mathilde Caroline Pedersdatter Klints urner er indmuret i våbenhuset.

Kirkens position understreges af den omkringliggende bebyggelse På Bjerget, der først blev opført efter påbegyndelsen af kirkebyggeriet efter en bebyggelsesplan, som skulle understrege kirkens arkitektur og akser.

Videre læsning

Læs mere om Kirker i Københavns Kommune

Se alle artikler om Kirker