Rigsarkivet bevarer arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder. I arkiverne findes mere end 800 års danmarkshistorie.
De fysiske dokumenter alene fylder næsten 500.000 hyldemeter, mens digitale arkivalier siden 2010 har domineret de årlige afleveringer til Rigsarkivet.
Siden 1582 har Rigsarkivets hovedsæde været placeret i København. Det meste af tiden i magtens centrum på Slotsholmen. I 1720 blev Gehejmearkivet i Rigsdagsgården taget i brug. Bygningen anvendes stadig af Rigsarkivet, som siden er udvidet i takt med et stigende behov for mere plads. I 1910 flyttede Rigsarkivet ind i de tilstødende bygninger, Kunstkammerbygningen fra 1673 og den Zuberske bygning fra 1785. Senest er en ny topsikret og klimastabil magasinbygning på Kalvebod Brygge taget i brug i 2009.
Frem til 2018 blev alle arkivalier og aktiviteter fra fjernmagasiner samt Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm og sidst Rigsdagsgården flyttet til de nye magasiner.
I 2020 blev Rigsarkivets læsesal flyttet til Den Sorte Diamant, hvor den drives fælles med Det Kgl. Bibliotek. Alle øvrige funktioner i København forventes samlet på Kalvebod Brygge i 2021.
I 2014 kunne Rigsarkivet give online adgang til et fuldstændigt katalog over samlingerne med bestillingsadgang. Rigsarkivet giver adgang over internettet til mere end 150 millioner sider arkivalier.
Hver måned benytter mere end 100.000 unikke brugere fra ind- og udland sig af de digitale tilbud.
