I Indre By er der en stor koncentration af monumenter. Ud over værker, der fortæller om personer og begivenheder, som knytter sig til hovedstaden, er der en række monumenter af national og international betydning. Blandt de mest spektakulære værker er de kongelige rytterstatuer og en række storslåede springvand.
Konger til hest indtager centrale pladser i byen. På Kongens Nytorv står fx Abraham César Lamoureux’ Christian 5. fra årene 1685‑88. Oprindelig var den udført i forgyldt bly, men pga. materialet sank den sammen, og den nuværende statue er støbt i bronze.
I næsten 20 år arbejdede Jacques-François-Joseph Saly på rytterstatuen af Frederik 5. fra 1771 på Amalienborg Slotsplads. Prisen kom op på 500.000 rigsdaler, hvilket svarede til cirka fem gange så meget som et af det nyopførte Amalienborgs fire palæer, men så er det til gengæld en af Europas fineste rytterstatuer. På Christiansborg Slotsplads står rytterstatuen Frederik 7. fra 1873 modelleret af H.W. Bissen og færdiggjort af sønnen Vilhelm Bissen. På Ridebanen ses Anne Marie Carl Nielsens statue af Christian 9. fra 1927, og ved Sankt Annæ Plads står Einar Utzon-Franks Christian 10. fra 1951. Af samme kaliber er Vilhelm Bissens rytterstatue af Absalon på Højbro Plads, opstillet i 1902.
Pladserne langs Strøget har markante springvand: Storkespringvandet af Vilhelm Bissen og Edvard Petersen er opstillet på Amagertorv i 1894. Caritasspringvandet fra 1608, hvor guldæbler springer på monarkens fødselsdag, er udført af Statius Otto og Peter Hoffmann. Springvandet blev placeret på Gammeltorv over en af byens brønde, så man her kunne hente frisk vand. Dragespringvandet fra 1923 på Rådhuspladsen er udført af Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll.
Byens ubetinget største vandkunst Gefionspringvandet fra 1908, udført af Anders Bundgaard, springer ved Churchillparken. Amaliehavens springvand er sammensat af forskellige elementer, der indgår i den landskabsarkitektoniske helhed. Springvandet er indviet i 1983 med bronzeelementer udført af Arnaldo Pomodoro.
Nogle af byens mere intime pladser er smykket med nonfigurative værker, såsom Søren Georg Jensens Vandkunst på Gråbrødretorv fra 1971 og Anders Tinsbos Vandkunst ved Rundetårn fra 1970, hvis svungne bronzeform kun diskret lader vandet løbe ned over granitsoklen. Den gamle drikkebrønd på adressen Vandkunsten fik en kunstnerisk udformning af Axel Hou og Johannes Magdahl Nielsen i 1910.
Nogle af byens ældste kunstværker findes i Kongens Have: Peter Husums Løven og hesten fra 1648, Giovanni Barattas marmorskulptur Herkules kæmper mod løven fra 1772 og Hermann Ernst Freunds springvandsfigur Drengen med svanen fra 1837. Ved indgangen fra Gothersgade møder man J.F. Willumsens kraftfulde portræt af politikeren Viggo Hørup. Et interessant eksempel på en skulptur af en kvinde er Vilhelm Bissens statue af enkedronning Caroline Amalie, opstillet i 1896.
På Frue Plads er opstillet et helt lille panteon af kirkens og videnskabernes mænd (og en enkelt kvinde). Op mod Vor Frue Kirkes nordvæg står bronzebuster af de to københavnske biskopper J.P. Mynster (Th. Stein, 1875) og H. Martensen (Th. Stein, 1888) samt af komponisten C.E.F. Weyse (H.W. Bissen, 1861), der virkede som domorganist ved Vor Frue Kirke fra 1805. Langs universitetets facade er der lignende buster af seks betydelige danske videnskabsmænd: botanikeren J.F. Schouw (H.W. Bissen, 1856), filologen J.N. Madvig (H.W. og Vilhelm Bissen, 1857), teologen H.N. Clausen (samme, 1858), zoologen Japetus Steenstrup (Vilhelm Bissen, 1898), filologen Vilhelm Thomsen (Ludvig Brandstrup, 1921) og fysikeren Niels Bohr (Jørgen Gudmundsen-Holmgreen, opstillet i 1965). Sidste skud på stammen er Elisabeth Toubros Mindesmærke for seismolog Inge Lehmann fra 2017, som ikke er en buste, men en fabuleren over videnskabskvindens forskningsresultater. To monumentale statuer i bronze af hhv. Moses (H.W. Bissen, 1853) og David (J.A. Jerichau, 1860) flankerer domkirkens indgangsparti.
Foran Det Kongelige Teater troner bronzefigurerne af Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger, udført af hhv. Th. Stein i 1875 og H.W. Bissen i 1855, mens de to figurer af hhv. Neptun og Merkur, der flankerer Børsrampen, er udført i sandsten i 1745 af Johan Christoph Petzold.
Ørstedsparken har navn efter de to brødre fysikeren H.C. Ørsted og juristen A. S. Ørsted, der begge har fået rejst store statuer i bronze og granit af hhv. J.A. Jerichau (1876) og H.W. Bissen (1837). I samme park ses Utzon-Franks bronzestatue af Bertel Thorvaldsen (1943).
Af Bertel Thorvaldsen selv står fire monumentalskulpturer forestillende hhv. Minerva, Nemesis, Herkules og Æskulap (1839‑43) i Prins Jørgens Gård (Christiansborg). Takket være legatet Albertina stiftet af brygger Carl Jacobsen er Ørstedsparken og den nærliggende Botanisk Have prydet med i alt 18 bronzefigurer, alle afstøbninger efter berømte romerske marmorkopier af antikke græske, nu forsvundne, originalværker. Det nævnte legat skænkede desuden Ørstedsparken Henri Chapus Jeanne d’Arc i Domrémy, lyttende til de himmelske stemmer fra 1870 og Carl Bonnesens Diana til hest fra 1909 på den lille Trondhjems Plads. Fondets sidste donation var Jørn Larsens store spejlbassin foran Thorvaldsens Museum fra 2002.
I Østre Anlæg står komponisten og dirigenten Niels W. Gade med taktstokken i hånden (Vilhelm Bissen, 1897). Denne park rummer desuden buster af de to danske forfattere Sophus Schandorph af P.S. Krøyer fra 1898 og Sophus Bauditz af Aksel Hansen fra 1919 samt af den ukrainske nationaldigter Taras Shevchenko af Sergej Boguslavskij fra 2010.
På Langelinie står John Börjesons Svømmeren fra 1885 og Carl Aarsleffs Efter badet fra 1909, begge opstillet i 1909.
Indre By rummer endvidere en række monumentale og nonfigurative kunstværker. Heriblandt er Søren Georg Jensens skulpturlandskab i brasiliansk granit, opstillet ved Udenrigsministeriet i 1983, og samme kunstners kyklopagtige blok Abstrakt skulptur fra 1979 på Larsens Plads. Ved Havnegade ligger Kirsten Ortweds næsten 13 m lange bronzeskulptur Full Length fra 2015. Finurlig og humoristisk er Jørgen Haugen Sørensens Den slanke der løfter den tunge på H.C. Andersens Boulevard fra 1986. På Søren Kierkegaards Plads står Elisabeth Toubros Byfraktal fra år 2000.
Blandt internationale kunstneres værker skal nævnes Henry Moores Abstrakt skulptur foran A.P. Møller – Mærsks domicil på Esplanaden fra 1986. Umiddelbart ved siden af, foran Vestindisk Pakhus, står Jeannette Ehlers og La Vaughn Belles 7 m høje skulptur I Am Queen Mary fra 2018.
Sammen med de nye bygninger foran Tivoli er Mogens Møllers skulpturgruppe Zodiac fra 1991 blevet bevaret på Axeltorv, hvor også Robert Jacobsens De syv aksler fra 1987 er placeret med Poul Gernes’ farvesætning af Palads Teatret fra 1989 i baggrunden. Et af de få gavlmalerier i Indre By er Ole Schwalbes tre konkret-abstrakte gavlmalerier ved Landgreven fra 1985. I bydelen finder man også to kunstlegepladser i form af kunstnerduoen Randi og Katrines Fyrreskov på Nikolaj Plads, åbnet i 2013, og Eva Kochs Sankt Annæ hjul på Sankt Annæ Plads, skabt i samarbejde med Schønherr og indviet i 2016.