Vinterhaven i Ny Carlsberg Glyptotek. Af . Begrænset anvendelse

Billedkunst i Københavns Kommune

Ved Grønningen står Anne Marie Carl Nielsens alternative rytterstatue, Den fløjtespillende Pan, fra 1939. Den er et monument over hendes mand, komponisten Carl Nielsen.

.

Den Hellige Elisabeths gerninger er en fresko af Jais Nielsen fra årene 1928-35 til Skt. Elisabeth Hospital (i dag: Psykiatrisk Center Amager). Det er Danmarks næststørste fresko udført direkte på væggen, og den skildrer den helligkårede Elisabeth af Thüringens gerninger i en tidlig renæssancestil. Freskoen står i kontrast til bygningen,der er opført 1904-05 i nationalromantisk stil efter tegninger af Emil Jørgensen.

.

På grænsen mellem Assistens Kirkegård og Nørrebrogade står Jørgen Haugen Sørensens skulptur De kantede bær’ og de glatte glider opstillet i 1984. Den hårde granit opleves som blød, når den lægger sig over kirkegårdsmuren. Elegant binder kunstneren to rum sammen, kirkegården og gaden, og to slags modus vivendi, det kantede og det glatte.

.
Blågårds Plads i hjertet af Nørrebro blev anlagt i årene 1912‑16. Pladsen, der er en hyldest til arbejdslivet, er udført af billedhuggeren Kai Nielsen i samarbejde med arkitekten Ivar Bentsen. De 22 granitfigurer skildrer erhverv som murer, bødker, grønthandlerske og fiskerkone, men også fyraften. Figurerne er samlet omkring en forsænket plads i granit.
.

En fodboldspiller af Jean Gauguin opstillet i Fælledparken i 1938 skildrer det øjeblik, hvor bolden er sparket afsted. Alle muskler er spændte, kroppen er presset til det yderste, men spilleren står graciøs som en balletdanser. Den spændingsfyldte harmoni understreges af, at figuren er flyttet ud til kanten af soklen.

.

I Erik Hoppes maleri Udsigt, Sundby fra 1938 er erindringen om hans mor, som han levede sammen med til hendes død i 1934, hvorefter han var hjemløs et par år. Den melankolske fremstilling af moren understreges af, at hele billedet er reduceret tilmassive flader af farve.

.

Barbermaleren, John Christensen, havde frisørsalon på Kapelvej på Nørrebro. Det var herfra, hans verden gik. I Folkeliv paa Kapelvej fra 1932 skildrer han gadens underfundige liv. En sporvogn, et begravelsesoptog, en gadesælger og hunde og rotter, der løber langs Assistens Kirkegård.

.

Gadegalleri Nordvest ses på A/B Møntens 16 gavle på Møntmestervej og Rentemestervej. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem andelsboligforeningen, Områdefornyelse Nordvest og lokale private aktører. Her ses det visuelle univers Day Dream i blålige toner af Mikael Brandrup og et udsnit af Peter Birks værk af fire forfaldne og rustne skibe.

.
Gefionspringvandet ved Langelinie er skabt af billedhuggeren Anders Bund gaard og blev afsløret i 1908. Motivet er gudin den Gefion, der med et firspand af okser pløjer et stykke land ud af Sverige på en dag og en nat. Det land, hun pløjede op, smed hun ud i vandet mellem Fyn og Sverige. Det blev til Sjælland. Den voldsomme historie udtrykkes både i de kraftfulde okser og udformningen af vandstrålerne.
.

For enden af Lyshøj Allé omgivet af bygninger og to rækker træer står Paul Landowskis bronzeskulptur Kains efterkommere. Den blev oprindelig opstillet på H.C. Andersens Boulevard i 1914, og først i 1956 flyttedes den hertil. Skulpturen forestiller Kains tre sønner, Jabal, Jubal og Tubal-Kain, som blev stamfædre til hhv. nomaderne, musikerne og smedene. Den var tænkt som en pendant til Auguste Rodins Borgerne fra Calais uden for Glyptoteket.

.

I Peter Hansens maleri Legende børn. Enghave Plads, 1907-08, er alt sommer. Solen skinner, børnene leger på pladsen, og billedet stråler af lys og liv. Men i forgrunden udspiller sig et lille drama: En pige fortrækker ansigtet i bekymring, sikkert fordi hun har brudt kæden. Optrinnet følges af de to piger overfor. Peter Hansens impressionisme var ikke socialt indigneret – her visualiserer han nærmere datidens idealbillede af barndommen.

.

Povl Søndergaards hyldest til hverdagen Mand og pige opstillet i 1935 står ved indgangen til Genforeningspladsen. Uden at nå den socialistiske realismes patos går de to figurer ind i fremtiden.

.
På Politigården blev i 2017 indviet et mindested for de politifolk, der siden 2. Verdenskrig er dræbt i tjenesten. Værket, der er udført i marmor af Christian Lemmerz, er en passage med to bænke over for hinanden. På den ene ligger en kasket, og herover er navnene påde faldne indhugget. På den anden ligger et stykke draperet stof, og herover står et digt af Søren Ulrik Thomsen, der lyder: »Træerne vokser ikke ind i himlen./Men de vokser ud i luften, som vi ånder,/og ned i jorden til de døde,/som vi savner. Og det er alt nok.«
.
På Politigården blev i 2017 indviet et mindested for de politifolk, der siden 2. Verdenskrig er dræbt i tjenesten. Værket, der er udført i marmor af Christian Lemmerz, er en passage med to bænke over for hinanden. På den ene ligger en kasket, og herover er navnene påde faldne indhugget. På den anden ligger et stykke draperet stof, og herover står et digt af Søren Ulrik Thomsen, der lyder: »Træerne vokser ikke ind i himlen./Men de vokser ud i luften, som vi ånder,/og ned i jorden til de døde,/som vi savner. Og det er alt nok.«
.
I hver ende af den elegant buede Meldahlsgade blev i 1996 opstillet to murstensskulpturer af Per Kirkeby. De røde sten, der kontrasterer gadens moderne og stilrene arkitektur, står som en kommentar fra en anden tid.
.

Den siddende skulptur Øjeblik I fra 2009 af Steinunn Thórarinsdóttir foran Sankt Jakobs Kirke på Østerbrogade.

.

Anders Tinsbos Vandkunst fra 1970 er placeret ved Rundetårn. Formen er en kombination af et möbiusbånd og en organisk form, der med rislende vand diskret fremhæver granittens røde farve.

.

Kai Nielsens Venus med æblet opstillet ved Enghaveparkens indvielse i 1929. Skulpturen henviser til det æble af guld, Venus vandt, fordi hun var den smukkeste af gudinderne, men her er det et barn, der er den værdifulde præmie. I 2019 genåbnede parken efter renovering af Arne Jacobsens to pavilloner og scenen fra 1928.

.

Til højre i billedet ses Frank Shepard Faireys gavlmaleri Jagtvej 69 fra 2011. Adressen Jagtvej 69 er kendt af de fleste københavnere, til trods for at den har været et hul i husrækken siden 2007, hvor Ungdomshuset blev ryddet og siden revet ned.

.

Artikelstart

Kunstmuseerne i København har deres ældste rødder i det private Museum Wormianum og i Det Kongelige Kunstkammer, men opfattelsen af kunst var bredere end i dag. Da kunstkammeret blev opløst i specialmuseer i 1824, blev Det Kongelige Billedgalleri, der åbnede i 1827, placeret på Christiansborg Slot. I 1848 fik samlingerne navnet Statens Museum for Kunst (SMK). Samme år åbnede Thorvaldsens Museum, mens SMK først fik sine bygninger i 1896. En del kunstmuseer er opstået som donationer, fx Ny Carlsberg Glyptotek, Den Hirschsprungske Samling og Davids Samling.

Parallelt med etableringen af kunstmuseerne opstod kunsthallerne, der er kendetegnede ved ikke at have en fast samling, men skiftende udstillinger. Den første deciderede kunsthal var Kunstforeningen GL STRAND, der blev grundlagt i 1825, men allerede fra 1769 blev der afholdt saloner på Charlottenborg i forbindelse med Det Kongelige Kunstakademi. Den frie Udstillingsbygning var nogle kunstneres brud med det etablerede. Seneste fornyelser er Overgaden. Institut for Samtidskunst og CAMP, der er et kunst- og integrationsprojekt.

Kunstmuseer

Fornyelsen af kunstmuseerne i København er kommet gennem private donationer. Efter at Statens Museum for Kunst blev udskilt fra Det Kongelige Kunstkammer, fik museet sit navn i 1848. Derefter fik kunstmuseerne typisk elegante bygninger på de nye arealer på voldene omkring byen. Det gælder Ny Carlsberg Glyptotek og Den Hirschsprungske Samling. Senere valgte Davids Samling at flytte ind i ældre bygninger ved Kongens Have, som havde været C.L. Davids bolig.

Kunsthaller

Københavns syv kunsthaller, Kunsthal Charlottenborg, Kunstforeningen GL STRAND, Den Frie, Nikolaj Kunsthal, Overgaden, CAMP/Center for Migrationspolitisk kunst og Copenhagen Contemporary, har det til fælles, at de alle udstiller samtidskunst og ikke som museerne opbygger samlinger.

Kunst i det offentlige rum

Bispebjerg

Den udendørs kunstneriske udsmykning i bydelen Bispebjerg koncentrerer sig især omkring Bispebjerg Hospital og Bispebjerg Kirkegård. På hospitalets område findes værker af kunstnere som Rasmus Harboe, Anders Bundgaard, Thorkild Hoffmann Larsen, Børge Jørgensen, Hanne Varming, J.J. Bregnø og Christian Lemmerz.

Bispebjerg Kirkegård findes to gravmonumenter, der hver især dækker en hel gruppe afdøde.

Blandt bydelens markante kunstværker kan nævnes Anders Bundgaards Sneen smelter ved Emdrup Søpark fra 1941, Knud Nellemoses Ung mand med diskos i Lersøparken udført i bronze fra 1949 og Gunnar Westmans Sneugle på Frederiksborgvej udført i keramik, opstillet i 1968. Sidstnævnte fik i 2004 følgeskab af Julie Høms keramikskulptur Vildgåsen på Bispebjerg Parkallé. I anlægget ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse står Ingvar Cronhammars vandkunst Juggernaut fra 1991, en kraftfuld mastodont i stål med lysarmaturer.

Brønshøj-Husum

Spredt rundt i bydelen findes et fåtal meget tidstypiske offentlige kunstværker. I Bellahøj Skoles trappeparti er indsat en stor glasmosaik af Niels Bruun, udført i 1962. På boligkvarteret Voldparkens plæne står To katte der netter hinanden fra 1968 af Anker Hoffmann. Den franske billedhugger Eugène Guillaumes Høstmand fra 1849 har siden 1948 været deponeret hos kommunen af Ny Carlsberg Glyptotek og kan ses på Hareskovvej.

To af byens parker har kunstnerisk udsmykning, nemlig Anders Bundgaards Granskende pige fra 1934 ved Husum Bypark udført i bronze og Svend Lindharts Moder med børn fra 1940 i Brønshøjparken.

Vanløse

Vanløse har to markante skulpturer, der udgør yderpunkterne i alder og stil, nemlig Vilhelm Bissens En yngling til hest fra 1885 på Rødkilde Plads og Peter Stuhrs lysskulptur Søjle fra 2010 på Vanløse Torv. Fire af bydelens monumenter er tilknyttet skoler: Tove Ólafssons granitskulptur Mor Groa fra 1969 ved Vanløse Skole, Henry Luckow-Nielsens keramiske relief Børnenes undervisning i naturen fra 1962 på Hyltebjerg Skole, Henrik Starckes Latent energi opstillet i 1966 ved Frederikshøj Skolehjem og Edgar Funchs nonfigurative Skulptur fra 1970 ved Kirkebjerg Skole.

På Genforeningspladsen står Johannes C. Bjergs nøgne mandsfigur Danmark under besættelsen fra 1951 og Povl Søndergaards Mand og pige fra 1934. I den nærliggende Gandhiparken står en statue af den siddende statsmand, der har givet navn til anlægget. Den er udført af Sankho Chaudhuri i 1984 og er en gave fra den indiske regering i forbindelse med Indira Gandhis statsbesøg i 1983. Ved Sallingvej ses J.J. Bregnøs bronzeskulptur Hemmeligheden, også kaldet Kun mor må vide det, fra 1939, og på Grøndal Torv ses den lille vandkunst Lille pige med krukke fra 1935 af Anders Bundgaard.

En interessant nyskabelse er Jonas Hvid Søndergaards projekt Kunsttransformationer fra 2018 i Kulturstationen Vanløse. Det bygningsintegrerede værk, som blev indviet i 2018, består af væg- og loftsudsmykninger af kunstnere som Andreas Schulenburg, Isabel Berglund, Julie Sass, Thorgej Steen Hansen, Jes Brinch, Søren Hüttel, Tomas Lagermand Lundme og Dorte Naomi.

Valby

Der er kunstneriske udsmykninger i forbindelse med to af bydelens skoler. I Ålholm Skoles gård er der således både en vandkunst, Mogens Bøggilds Løvebrønd i granit fra 1934, og det omfattende didaktiske værk af Max Meden Livets vilkår, udført 1937‑42. Det består af 54 små kvadratiske relieffer indsat i seks større kvadrater, der hver især behandler væsentlige sider af menneskelivet. Vigerslev Allés Skoles svømmehal, som i dag er nedlagt som svømmehal, blev 1967‑69 udsmykket med et keramisk arbejde, der dækker hele den ene langvæg. Den abstrakte komposition er udført af Robert Risager.

Af ældre kunst ses Anders Bundgaards marmorskulptur Og dagen rinder med de tusinde krav på Skovbogårds Allé, opstillet i 1938, og den franske kunstner Paul Landowskis Kains efterkommere fra 1914 på Lyshøj Allé. Valby Idrætsparks Diskoskaster er en bronzeafstøbning fra 1887 efter Myrons berømte original fra 400-tallet f. Kr. Bydelens mest markante offentlige monument er Jens-Flemming Sørensens udsmykning på Toftegårds Plads fra 1982, bestående af fire elementer: en vandkunst i bronze, en planteskulptur i form af en hæk, natursten med digtcitater af Henrik Nordbrandt og et forsænket sandbassin. I Valbyparkens surbundshave står Henry Heerups bemalede granitskulptur Havtaske fra 1970.

I bydelen findes flere kunstværker med skriften som centralt element. Forfatteren og multikunstneren Morten Søndergaard har på Gadekærvej skabt værket DRØMMEGAVL fra 2015: et ordværk, der lyser svagt om natten og kaster skygger på væggen om dagen med »citater« af beboernes dagdrømme. På Valby Langgade 44 ses Eva Tinds mindesmærke over filmskuespilleren Asta Nielsen fra 2015 i form af en gavl udsmykket med et digt i neonlys. Siden 2014 har en gavl på Herman Bangs Plads båret Søren Ulrik Thomsens digt Regn søvn blå kys bøjet i neon.

Østerbro

I Fælledparken står flere skulpturer, der henviser til dyrkelse af kroppen – både som afstøbninger af antikke skulpturer og moderne værker. Mange refererer til udøvelse af sport og idræt, bl.a. Jean Gauguins En fodboldspiller (bronze, 1938) og ikke mindst de figurer, der er opstillet omkring Østerbro Stadion og Parkens område, alle bekostet af brygger Carl Jacobsen. Det er bronzeafstøbninger efter en række antikke kunstværker af Myron, Polyklet og Lysippos samt efter Antonio Canovas Nævekæmperen Kreugas og Nævekæmperen Damoxenos (ca. 1800), begge opstillet i 1911, og Ernst Moritz Geygers Bueskytten (1895), opstillet i 1913.

Over hovedindgangen til det gamle Østerbro Stadion ses den franske billedhugger Alfred Bouchers bronzefigurgruppe Ved målet (1886) opstillet 1930, og selve indgangsportalens sider er smykket med Axel Poulsens kalkstensrelieffer To sportsscener (1926). Fælledparkens indgangsparti ved Trianglen domineres af Genforeningsmonumentet udført af Axel Poulsen i samarbejde med arkitekten Holger Jacobsen (1930).

Inde i selve parken findes mindesmærker for bl.a. politikeren F.J. Borgbjerg og afholdsbevægelsens stifter Ole Syversen (1914), udført af hhv. Svend Lindhart og Rikard Magnussen, og man støder på så forskelligartede værker som Lauritz Jensens To løver (bronze, 1905) på Gunnar Nu Hansens Plads og Peter Bonnéns Skulptur i tre dele (1981).

På hjørnet af Blegdamsvej og Tagensvej knejser Rudolph Tegners monument for Niels Finsen, Mod lyset (1909), udført i bronze og granit, og i den nærliggende Amorparken ses Carl Bonnesens Moderen (bronze, 1932) og Harvey Martins minimalistiske Blå/rød statement (2012). I nogle af bydelens mindre, grønne anlæg findes skulpturer af fx Jens Lund, Efterår (Poul Henningsens Plads, 1935), Adam Fischer, Mindesmærke for politikeren Ove Rode (1938) på pladsen af samme navn, og Sonja Ferlov Mancoba, Fugl med unge (bronze, 1935) i Kildevældsparken.

Nørrebro

Helt centralt på Indre Nørrebro er bydelens mest karakteristiske kunstværk, Kai Nielsens og Ivar Bentsens udsmykning af Blågårds Plads.

I Hans Tavsens Park står Artemisspringvandet, der er udført af Johannes Bjerg i 1936. Desuden er der bronzeafstøbninger af den antikke skulptur Laokoon og Michelangelos Moses. Begge blev opstillet i 1925. Værkerne blev deponeret af brygger Carl Jacobsen, der ville berige byen med nogle af den antikke og ældre billedhuggerkunsts mesterværker.

Af ældre værker i bydelen ses desuden to skulpturer af Frantz V. Hansen, Vågnende pige i Stevnsgade fra 1936 og Dansende piger i Guldbergsgade fra 1939. Ved De Gamles By står Einar Utzon-Franks Afrodite fra 1937. Druknestenen er i et kuriøst værk, som består af en gammel vandstandsmåler. Den blev ca. 1827 sat som monument over fire personer, der i 1812 kørte i Ladegårdså ved Åboulevard og druknede. I Sjællandsgade står Ejgil Westergaards Guldskat fra 1990, der har motiv fra et af H.C. Andersens eventyr.

Da Sankt Hans Torv i 1993 blev omlagt, blev der placeret en ny vandkunst af Jørgen Haugen Sørensen her. Samme kunstner står bag De kantede bær’ og de glatte glider ved Assistens Kirkegårds mur på Nørrebrogade, der blev opstillet i 1984.

I 2011 blev Morten Strædes tredelte udsmykning Bymuren, Skytsenglen og Den hemmelige have opstillet i spydspidsen mellem Åboulevard og Rantzausgade. Bjørn Nørgaards Farvel til våbnene fra 2011 på Aksel Larsens Plads er et rødlakeret hjerte dannet af våben, der blev indleveret af bander under en frit lejde-aktion. Jonas Hvid Søndergaards Pilen har siden 2012 prydet en gavl på Kollegiegården på Tagensvej.

Ved Universitetsparken er et trekantet område, der har udgangspunkt i Vibenshus Runddel og afgrænses af Jagtvej, Tagensvej og Nørre Allé. Her står Per Kirkebys monument for Niels Bohr i mursten fra 1988. Ved Panum tager Claus Carstensens tre bronzeskulpturer med afstøbninger af kunstneren selv i naturlig størrelse imod de studerende; én tisser op ad muren, én står på en stol og peger, og én krummer sig sammen og holder sig for ørerne. Langs indgangen følges de af Bjørn Nørgaards 7 m lange skulptur Mismatch Repair fra 2018 og Alicja Kwades 13 stenglober Pars pro Toto fra 2019. Indenfor giver en videoinstallation af den islandske kunstner Ragnar Kjartansson nye perspektiver for forskerne. I en af de små gårdhaver findes skulpturen They call them dogs af Jørgen Haugen Sørensen, der forestiller et regulært hundeslagsmål.

Omkring Professionshøjskolen Metropol i Sigurdsgade findes Lone Høyer Hansens Ukrudt, lægeplanter, der vokser vildt på Nørrebro fra 2009 og Camilla Berners Den urbane have indviet i 2010.

Nørrebro har mange gavlmalerier, fx Hans Scherfigs Mor med tvillinger (kaldet »Mælk«) på Kapelvej fra 1962. Dertil kommer tekstværker som One man’s trash another man’s treasure øverst på en gavl på Nørrebrogade, der er et eksempel på et street art-værk, der har fået permanent karakter.

Vesterbro-Kongens Enghave

På Vesterbrogade foran Københavns Hovedbanegård står Frihedsstøtten tegnet af Nicolai Abildgaard. Monumentet for stavnsbåndets ophævelse i 1788 stod færdigt i 1797 og blev genopført på sin nuværende placering i 1912. Ved Nykredits hovedkvarter på Kalvebod Brygge blev i 2002 opstillet 20 bronzeskulpturer uden titel placeret på en meterhøj granitarkitektur af Per Kirkeby.

Såvel Vesterbros Torv som Enghave Plads har en vandkunst, hhv. Rasmus Harboes Heraklesfontænen fra 1915 og Jens Lunds Drengebarn med fiasco i bronze opstillet i 1926. I Enghaveparken finder man desuden Kai Nielsens Venus med æblet fra 1920, opstillet i 1929, og Utzon-Franks Ungdom fra 1936, opstillet i 1952.

Bemærkelsesværdig er den belgiske kunstner Thomas Vinçottes bronzeskulptur Hestebetvinger fra 1885 (opstillet på Bavnehøj Allé ud mod Enghavevej i 1914), et udslag af brygger Carl Jacobsens interesse for billedhuggerkunsten og for byen. På plænen foran Karens Minde Kulturhus findes Eva Kochs lydskulptur Punktet fra 1993, og på begge sider af Dybbølsbro blev Erik Heides Steler opstillet i 1996.

Der er udsmykninger på flere af bydelens facader. På Vesterbrogade ses både Niels Macholms gavludsmykning Solmand og kone fra 1989 og Jørn Larsens sorte Gavl fra 1994.

Siden årtusindskiftet har en ny socialt engageret kunstpraksis været kendetegnende for kunstnere som Kenneth Balfelt og FOS (Thomas Poulsen). Et tidligt værk var Beskyttelsesrum – Fixerum for stofbrugere fra 2002 og genindretningen af Mændenes Hjem i 2006 i samarbejde med brugerne. En campingvogn fra dette projekt blev senere erhvervet af SMK. Balfelt har desuden i samarbejde med lokale kræfter og »øldrikkerne«, som plejede at sidde på pladsens bænke inden renoveringen, udformet Enghave Minipark med en lang, overdækket bænk.

Indre By

I Indre By er der en stor koncentration af monumenter. Ud over værker, der fortæller om personer og begivenheder, som knytter sig til hovedstaden, er der en række monumenter af national og international betydning. Blandt de mest spektakulære værker er de kongelige rytterstatuer og en række storslåede springvand.

Konger til hest indtager centrale pladser i byen. På Kongens Nytorv står fx Abraham César Lamoureux’ Christian 5. fra årene 1685‑88. Oprindelig var den udført i forgyldt bly, men pga. materialet sank den sammen, og den nuværende statue er støbt i bronze.

I næsten 20 år arbejdede Jacques-François-Joseph Saly på rytterstatuen af Frederik 5. fra 1771 på Amalienborg Slotsplads. Prisen kom op på 500.000 rigsdaler, hvilket svarede til cirka fem gange så meget som et af det nyopførte Amalienborgs fire palæer, men så er det til gengæld en af Europas fineste rytterstatuer. På Christiansborg Slotsplads står rytterstatuen Frederik 7. fra 1873 modelleret af H.W. Bissen og færdiggjort af sønnen Vilhelm Bissen. På Ridebanen ses Anne Marie Carl Nielsens statue af Christian 9. fra 1927, og ved Sankt Annæ Plads står Einar Utzon-Franks Christian 10. fra 1951. Af samme kaliber er Vilhelm Bissens rytterstatue af Absalon på Højbro Plads, opstillet i 1902.

Pladserne langs Strøget har markante springvand: Storkespringvandet af Vilhelm Bissen og Edvard Petersen er opstillet på Amagertorv i 1894. Caritasspringvandet fra 1608, hvor guldæbler springer på monarkens fødselsdag, er udført af Statius Otto og Peter Hoffmann. Springvandet blev placeret på Gammeltorv over en af byens brønde, så man her kunne hente frisk vand. Dragespringvandet fra 1923 på Rådhuspladsen er udført af Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll.

Byens ubetinget største vandkunst Gefionspringvandet fra 1908, udført af Anders Bundgaard, springer ved Churchillparken. Amaliehavens springvand er sammensat af forskellige elementer, der indgår i den landskabsarkitektoniske helhed. Springvandet er indviet i 1983 med bronzeelementer udført af Arnaldo Pomodoro.

Nogle af byens mere intime pladser er smykket med nonfigurative værker, såsom Søren Georg Jensens Vandkunst på Gråbrødretorv fra 1971 og Anders Tinsbos Vandkunst ved Rundetårn fra 1970, hvis svungne bronzeform kun diskret lader vandet løbe ned over granitsoklen. Den gamle drikkebrønd på adressen Vandkunsten fik en kunstnerisk udformning af Axel Hou og Johannes Magdahl Nielsen i 1910.

Nogle af byens ældste kunstværker findes i Kongens Have: Peter Husums Løven og hesten fra 1648, Giovanni Barattas marmorskulptur Herkules kæmper mod løven fra 1772 og Hermann Ernst Freunds springvandsfigur Drengen med svanen fra 1837. Ved indgangen fra Gothersgade møder man J.F. Willumsens kraftfulde portræt af politikeren Viggo Hørup. Et interessant eksempel på en skulptur af en kvinde er Vilhelm Bissens statue af enkedronning Caroline Amalie, opstillet i 1896.

På Frue Plads er opstillet et helt lille panteon af kirkens og videnskabernes mænd (og en enkelt kvinde). Op mod Vor Frue Kirkes nordvæg står bronzebuster af de to københavnske biskopper J.P. Mynster (Th. Stein, 1875) og H. Martensen (Th. Stein, 1888) samt af komponisten C.E.F. Weyse (H.W. Bissen, 1861), der virkede som domorganist ved Vor Frue Kirke fra 1805. Langs universitetets facade er der lignende buster af seks betydelige danske videnskabsmænd: botanikeren J.F. Schouw (H.W. Bissen, 1854), filologen J.N. Madvig (H.W. og Vilhelm Bissen, 1857), teologen H.N. Clausen (samme, 1858), zoologen Japetus Steenstrup (Vilhelm Bissen, 1898), filologen Vilhelm Thomsen (Ludvig Brandstrup, 1921) og fysikeren Niels Bohr (Jørgen Gudmundsen-Holmgreen, opstillet i 1965). Sidste skud på stammen er Elisabeth Toubros Mindesmærke for seismolog Inge Lehmann fra 2017, som ikke er en buste, men en fabuleren over videnskabskvindens forskningsresultater. To monumentale statuer i bronze af hhv. Moses (H.W. Bissen, 1853) og David (J.A. Jerichau, 1860) flankerer domkirkens indgangsparti.

Foran Det Kongelige Teater troner bronzefigurerne af Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger, udført af hhv. Th. Stein i 1875 og H.W. Bissen i 1855, mens de to figurer af hhv. Neptun og Merkur, der flankerer Børsrampen, er udført i sandsten i 1745 af Johan Christoph Petzold.

Ørstedsparken har navn efter de to brødre fysikeren H.C. Ørsted og juristen A. S. Ørsted, der begge har fået rejst store statuer i bronze og granit af hhv. J.A. Jerichau (1876) og H.W. Bissen (1837). I samme park ses Utzon-Franks bronzestatue af Bertel Thorvaldsen (1943).

Af Bertel Thorvaldsen selv står fire monumentalskulpturer forestillende hhv. Minerva, Nemesis, Herkules og Æskulap (1839‑43) i Prins Jørgens Gård (Christiansborg). Takket være legatet Albertina stiftet af brygger Carl Jacobsen er Ørstedsparken og den nærliggende Botanisk Have prydet med i alt 18 bronzefigurer, alle afstøbninger efter berømte romerske marmorkopier af antikke græske, nu forsvundne, originalværker. Det nævnte legat skænkede desuden Ørstedsparken Henri Chapus Jeanne d’Arc i Domrémy, lyttende til de himmelske stemmer fra 1870 og Carl Bonnesens Diana til hest fra 1909 på den lille Trondhjems Plads. Fondets sidste donation var Jørn Larsens store spejlbassin foran Thorvaldsens Museum fra 2002.

I Østre Anlæg står komponisten og dirigenten Niels W. Gade med taktstokken i hånden (Vilhelm Bissen, 1897). Denne park rummer desuden buster af de to danske forfattere Sophus Schandorph af P.S. Krøyer fra 1898 og Sophus Bauditz af Aksel Hansen fra 1919 samt af den ukrainske nationaldigter Taras Shevchenko af Sergej Boguslavskij fra 2010.

På Langelinie står John Börjesons Svømmeren fra 1885 og Carl Aarsleffs Efter badet fra 1909, begge opstillet i 1909.

Indre By rummer endvidere en række monumentale og nonfigurative kunstværker. Heriblandt er Søren Georg Jensens skulpturlandskab i brasiliansk granit, opstillet ved Udenrigsministeriet i 1983, og samme kunstners kyklopagtige blok Abstrakt skulptur fra 1979 på Larsens Plads. Ved Havnegade ligger Kirsten Ortweds næsten 13 m lange bronzeskulptur Full Length fra 2015. Finurlig og humoristisk er Jørgen Haugen Sørensens Den slanke der løfter den tunge på H.C. Andersens Boulevard fra 1986. På Søren Kierkegaards Plads står Elisabeth Toubros Byfraktal fra år 2000.

Blandt internationale kunstneres værker skal nævnes Henry Moores Abstrakt skulptur foran A.P. Møller – Mærsks domicil på Esplanaden fra 1986. Umiddelbart ved siden af, foran Vestindisk Pakhus, står Jeannette Ehlers og La Vaughn Belles 7 m høje skulptur I Am Queen Mary fra 2018.

Sammen med de nye bygninger foran Tivoli er Mogens Møllers skulpturgruppe Zodiac fra 1991 blevet bevaret på Axeltorv, hvor også Robert Jacobsens De syv aksler fra 1987 er placeret med Poul Gernes’ farvesætning af Palads Teatret fra 1989 i baggrunden. Et af de få gavlmalerier i Indre By er Ole Schwalbes tre konkret-abstrakte gavlmalerier ved Landgreven fra 1985. I bydelen finder man også to kunstlegepladser i form af kunstnerduoen Randi og Katrines Fyrreskov på Nikolaj Plads, åbnet i 2013, og Eva Kochs Sankt Annæ hjul på Sankt Annæ Plads, skabt i samarbejde med Schønherr og indviet i 2016.

Amager Øst

I Amager Hospitals haveanlæg står en buste, der forestiller fabrikant L.P. Holmblad, udført af Ludvig Brandstrup i 1899. Helle Vibeke Steffensen har til samme hospitals gård over for indgangen i 1991 udført to bænke i forbindelse med en spejldam. De er bygget op af gule og gulglaserede mursten med en citrongul zigzagdekoration på ryglænene og er typiske udtryk for den dekorative bygningskeramik, som kunstneren har specialiseret sig i, også i form af byrumsinventar.

Bydelen har to eksempler på murfaste udsmykninger, begge af kunstneren Gerda Åkesson. Det ene er en gavludsmykning på Messinagården, Messinavej 22, som hun har udført i 1962 efter sin mand Axel Saltos udkast. Den består af 12 betonelementer med relieffer i indfarvet puds efter såkaldt sgraffito-dekoreringsteknik, og den har motiver af bladornamenter i okkergult, bordeauxrødt og grønt med en mands- og kvindefigur på de øverste blade. Det andet eksempel er en reliefudsmykning, der delvis beklæder de røde murstensvægge omkring indgangspartiet til Rødegård i Spaniensgade 25. Udsmykningen, der har titlen Sole og galakser i rum og er udført på et keramisk værksted i Frankrig i 1966, består af 380 enkeltstykker hovedsagelig holdt i blålige farver.

Amager Vest

I Ørestad er opstillet tre monumentale skulpturer. Et tidligt hovedværk af Hein Heinsen Fire gule kiler står ved Sundby Bad. Værket er udført i 1966 og består af fire gulmalede dele med hver sin stigende vinkel. Delene er sammenstillet, så der i midten dannes et »ikke-rum«. Remiseparken rummer tre kunstværker: Gudrun Lauesens Stående kalv i Dyvekeskolens gård, opstillet i 1972, Egon Fischers Blå vifteskulptur på Hjulmagerstien fra 1975 og Herman Stillings keramiske murrelief til Børnehuset Lygtemagerstien, Fem blomster, en fugl og en sol, opsat i 1968.

Amager Vest har to statuer af kvindefigurer: Povl Søndergaards Sportspige hugget i granit fra 1939 i Sundbyvesterparken og Gunnar Hammerichs Kvinde, der kæmmer sig på Oxford Allé, der er udført i kunststen og opstillet i 1941. På Højdevangens Skole har Vilhelm Bjerke-Petersen udført to monumentale surrealistisk inspirerede vægmalerier over temaerne luft og vand i perioden 1932‑39 i dialog med den funktionalistiske arkitektur.

Over indgangen til kollegiet Kvinderegensen på Amager Boulevard hænger Olivia Holm-Møllers bronzerelief De kloge jomfruer fra 1932.

Ved Københavns Universitet Søndre Campus blev Jørgen Haugen Sørensens Skulpturlandskab i granit genopstillet i 1990. Den nye portal til Søndre Campus, Kirsten Ortweds The Gate fra 2017, består af stålspejle, der inddrager de passerende og reflekterer portalområdets monumentale stribede søjler. Indenfor i foyeren ses Peter Callesens babelstårnlignende ordskulptur White Words fra 2016, der snor sig opad i næsten hele bygningens højde. Ved Bella Center Copenhagen står Peter Bonnéns sorte stålskulptur fra 1971 Skulptur i tre dele. Foran DR Byen er opstillet en 19 m høj blankpoleret skulptur, Receiver, fra 2010 af den tyske kunstnergruppe Inges Idee, der ironisk kombinerer et æg med en antenne.

Mindesmærker på Langelinie

Langs Langelinie er der igennem årene opført en lang række monumenter. Det ældste monument er rejst i 1886 over søhelten Ivar Huitfeldt og besætningen på linjeskibet Dannebroge, der sprang i luften under Slaget i Køge Bugt i 1710. Det er tegnet af Vilhelm Dahlerup med skulptur af F.E. Ring. I 1912 kom der to monumenter mere til området. Det ene er Kai Nielsen og Kaare Klints granitsten for polarforskerne Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høeg Hagen og Jørgen Brønlund, der omkom under Danmark-ekspeditionen til Grønland 1906-08. Et andet er monumentet for prinsesse Marie, der var frivillig brandmand og blev æresbrandmajor; det er udført af Carl Martin-Hansen og Carl Brummer.

I 1913 blev skulpturen Den lille Havfrue af Edvard Eriksen rejst. Skulpturen er inspireret af H.C. Andersens eventyr fra 1837 og blev skænket byen af brygger Carl Jacobsen. Skulpturen er siden blevet en af landets mest populære turistattraktioner.

Blandt flere andre mindesmærker på Langelinie kan nævnes Svend Rathsack og Ivar Bentsens Søfartsmonument fra 1928. Det nyeste monument er Sergej Boguslavskijs buste over Thomas Dinesen, som blev indviet i 2018. Dinesen var soldat i den canadiske hær, Quebec Regiment, Royal Highlanders of Canada, under 1. Verdenskrig og modtog det britiske Victoriakors for tapperhed.

Nær Gefionspringvandet står Knud Nellemoses statue af Frederik 9. fra 1982 – et anderledes fyrstemonument, hvor kongen fremstilles uden fyrsteikonografi, men som borger i øjenhøjde med beskueren.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst