Thorvald Bindesbøll

Thorvald Bindesbøll blev et af Danmarks største talenter på ornamentikkens område. Med arkitekturen og den enkle klassicisme som udgangspunkt viede han dog overfladen, mere end konstruktionen og formen, sin interesse. Hans talent frigjordes for alvor i arbejdet med lertøjet, og det var inden for den mere maleriske, fri dekorationskunst, at hans talent kom til fuld udfoldelse. Da B. var 10 år gammel døde hans far, arkitekten G.B. Hans beundring for faderen viser sig, foruden i en række direkte kopierede møbler, i de få arkitektoniske arbejder ved den klare, veldefinerede bygningsblok, og ved den i forhold til perioden ofte sparsomme, i hvert fald neddæmpede ornamentik. Det gælder den række bygninger, han opførte i 1890erne, hvor blokken er det mest markante. Men også i projektet til et forretningshus og i Fiskepakhusene i Skagen underordner ornamentiken sig den enkle bygningskrop. Klarest mærker man den betydning, den nyantikke tradition havde for ham som kunstner i den række møbler, B. tegnede i 1890erne. Flere af møblerne er så tæt på faderens, at kun proveniensen har kunnet afsløre, om ophavsmanden var den ene eller den anden. Ved siden af disse meget enkle kopier efter græske og tidlig romerske møbeltyper, findes en større gruppe rigt ornamenterede møbler, som man mere umiddelbart forbinder med det, vi kalder B.s stil.

B.s relativt store produktion af møbler har ikke været værdsat af eftertiden. Kombinationen af ofte tunge, næsten bombastiske, rette former i mørk mahogni, med en livlig, ofte forgyldt ornamentik, kan stadig i dag forekomme uharmonisk. I en række møbler parafraserede B. mere eller mindre direkte tidligere stilarter (renæssance, barok og empire), men af selvstændig kunstnerisk karakter er de stole, hvor en enkel, stram form kontrasteres af en rig ornamentik i udskæringer og betræk. Fremragende er linnedskabet (1900), hvor dansk klassicisme kombineres med japanisme til et helt selvstændigt udtryk. Allerede i 1860erne tegnede B. mønstre til den gruppe kunstnerhustruer og -døtre, der fornyede kunstbroderiet i Danmark. I 1873 åbnede B.s søster Johanne B. og Kristiane Konstantin-Hansen broderiforretningen "Boden", hvortil B. leverede tegninger helt til dens ophør 1903.

I broderimønstrene kan udviklingen af B.s ornamentik tydeligst følges: i 1870erne de geometrisk opbyggede, inspireret af antikkens gulvmosaikker og loftsdekorationer, kombineret med en mere organisk ornamentik i de enkelte felter frem til den fritvoksende ornamentik. Det gælder for såvel mønstre som for møbler, at B. vendte tilbage til motiver, han tidligere havde benyttet. Udviklingen i formsproget følger altså ikke kronologien, hvilket for mønstrenes vedkommende både hænger sammen med kravet til teknikken, men også til hans eget talent. Snart ser man især det klassiske rankeslyng, snart rhodensiske mønstre med kraftige konturstreger, snart har det stiliserede planteornament overvægt, snart det barokke, frodige, og endelig er der inspirationen fra japansk kunst. Den ornamentale rigdom er utrolig og sjældent set i Vesten. Rankeværket er et af de mest markante og udbredte af B.s ornamenter: en snoende, drejende linie, der snart er som en stængel, snart svulmer op til en organisk, ofte akantus-, sky- eller bølgelignende form.

Lertøj, som B. begyndte at arbejde med fra 1883 blev også det område, som eftertiden især skattede. Lertøjets rustikke karakter, kombineret med nødvendigheden af en hurtig bemaling, forløste B.s ornamentik. De ornamenter, der på papiret eller broderiet danner et sammenhængende hele, blæses i keramikken op til monumental størrelse. Han skabte her en abstrakt verden, der på mange måder foregreb det tidlige 20. århundredes nye brug af ornamentet. Det kan være vanskeligt at afgøre, om han, bortset fra japanismen, inspireredes af udefra kommende strømninger, eller om der er tale om samtidige tendenser. De store krukker med blomstermotiver i klare farver kan både ses som udtryk for tidens voksende interesse for naturen, og som inspiration fra Østen, og endelig udgør de en hjemlig parallel til impressionismens blomsterportrætter. Der er ikke tale om spontant opstået maleri. B.s mange tusinde skitser, udkast og studier vidner om den omhu, hvormed han komponerede sine ornamenter. B.s indsats inden for bogkunst var omfattende. Samarbejdet med bogbinder Anker Kyster blev især frugtbart. Foruden hele bogbind, med stempler, mosaik eller trykte, tegnede han mindre stempler, der frit kunne sammensættes til bordurer og mønstre.

Et kapitel for sig er B.s bogpapirer. I klistermarmoreringen fandt han et medium lige så fleksibelt som lertøjets. Af en utrolig rigdom er de gennemførte, omhyggeligt komponerede, litograferede forsatspapirer. Dette gælder ligeledes de mange indramninger, han tegnede til sine kunstnervenner. Nok havde B. om nogen en egen stil, men den overførtes ikke uden videre fra ét materiale til et andet. Antagelig i 1898 begyndte B. at tegne sølvtøj, bl.a. frit formede skåle, hvis sider er banket op i store skælagtige blade. Også en række bestikformer fremstilledes med den karakteristiske ornamentik. Sammen med korpusarbejderne har smykkerne, der skabtes i nært samarbejde med Holger Kyster, den samme levende, robuste karakter som lertøjet. Klassicismens og nyantikkens farver videreførtes ikke hos B., selvom man kan spore et slægtsskab i en gentagen brug af en begrænset række nuancer. Den hyppige anvendelse af sort i ornamenterne er som meget i tiden inspireret af det japanske træsnit, der også har været en af forudsætningerne for den gule, den røde og den grønne nuance og i det hele taget for brugen af matte farver. Lige som B. i sit oeuvre generelt var en ener i tiden, fik han ikke egentlige efterfølgere. Hans store betydning for samtiden skal nok så meget søges i den inspiration, der udgik fra hans sikre sans for farver, for linieføring og for sammenhæng, og som gjorde ham til en ofte benyttet smagsdommer for kunstnervennerne.

Bindesbøll, Thorvald, 1846-1908, arkitekt og formgiver. *21.7.1846 i Kbh., †27.8.1908 smst., begr. på Fr.berg. Forældre: Ark. Michael Gottlieb Birckner B. og Andrea Frederikke Andersen. Ugift.

Realeks. 1862; Kunstakad. Kbh., forsk. sk. 1861-76; eksamen i kemi fra Polytekn. Læreanst. 1874; lille guldmed. 1882 (badeanstalt i ital. renæss.).

• Udstillinger
• Værker
• Litteratur
• Værker i Kunstindeks Danmark

Læs videre om

• Adreas Hagerup
• Andreas Clemmensen
• Hother A. Paludan
• Johannes Emil Gnudtzmann
• Tage Olivarius
• Vilhelm Petersen

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

• Kunstindeks Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon