Søren Georg Jensen

Faktaboks

Søren Georg Jensen
Nationalitet
Dansk
Født
4. oktober 1917, København
Død
20. september 1982, København
Titel
Billedhugger, sølvsmed
Virkested
Danmark

Artikelstart

Biografi

Søren Georg Jensen arbejdede først naturalistisk, men opholdet i Paris blev et vendepunkt. I slutningen af 1948 blev hans skulpturer mere konstruktive, og da han kom hjem viste han på Liniens udstilling i 1949 nogle stærkt forenklede, kubistisk inspirerede figurer og nogle helt konkrete værker. I 1950 udstillede han originalmodellen til Liggende figur, der, trods den knibtangslignende form, klart røber hans udgangspunkt, en liggende kvinde. Til KE 1953 udførte J. en stor skulptur, hvor kubiske former af lamineret træ skyder sig ind i hinanden. Fra en lille ståflade breder formen sig ud opefter, hvilket er karakteristisk for mange af J.s skulpturer fra denne tid. De kan opdeles i to grupper: De liggende og de opretstående med en lille ståflade, ofte tvedelte i formen. På trods af det efterhånden helt konstruktive formsprog kan de to typer opfattes som henholdsvis kvindelige og mandlige.

Som sølvsmed og designer videreførte J. sine skulpturelle ideer i en række markante korpusarbejder og smykker. De første armbånd er fra 1949, mens han især i 1960erne arbejdede med korpusarbejder. Smykkerne består i reglen af et antal ens former, der føjer sig sammen til en helhed. Hvor skulpturerne ofte er tosidede, er de fleste korpusarbejder sammensat af rene cylinderformer uden unødvendige detaljer. Nogle kander af rustfrit stål kom desværre ikke i produktion. 1957-58 eksperimenterede J. med skulpturer af glas, hvor han igen fulgte to temaer: De lange, tynde, organiske figurer og de mere klumpformede. J. har desuden designet vægtæpper (for Tusta Wefring) i slutningen af 1950erne. Under opholdet i Rom 1958- 59 blev han inspireret af moderne italiensk skulptur og modellerede nogle spontane, knudrede arbejder, som blev støbt i bronze, men han vendte snart tilbage til det konkrete formsprog. Samtidig gik materialets betydning op for ham i højere grad end før, og han udførte nogle nøgterne, geometriske granitklodser med få, præcise forskydninger i de glatte flader. En række keramiske skulpturer var 1967 resultat af arbejdet med færdigfabrikerede kloakrør af chamottestentøj fra et bornholmsk teglværk. De ubrændte, fugtige lerrør er kombineret og bearbejdet og derefter brændt uden glasur. Igen er hovedtemaet spillet mellem lodret og vandret. De høje, smalle, opadstræbende er navngivet efter morgenrødens gudinde Eos, mens de lave, vandrette stabler er opkaldt efter solguden Helios. Dette motiv er overført til granit i bl.a. vandkunsten på Gråbrødretorv, som med klare, enkle former giver pladsens arkitektur en ny dimension. Derefter fik J. flere monumentale opgaver, der gav ham mulighed for at udfolde sig i det store format og lade sine skulpturer arbejde sammen med de arkitektoniske rammer.

Især i de senere år brugte J. ofte de fremmedartede stensorter, f.eks. sort brasiliansk granit, som importeres fra hele verden til Carrara, og han lod tynde linier løbe over de sluttede og afklarede former, hvilket understreger skulpturens tyngde og volumen. Skulpturen på Toldboden er en videreudvikling af den travertinfigur, der få år tidligere blev udført til Det danske Institut i Rom. På grund af størrelsen er skulpturen opdelt i en række vifteformede sektioner omkring et cirkulært hul. Stenen veksler mellem glatpolerede flader og grove områder, mens formen indeholder maritime referencer. Dette gælder også tre af de store skulpturer, som han udførte som udsmykning omkring havnebassinet ved Udenrigsministeriet på Christianshavn: Kyklopen, et stort stenøje, Den lange rejse, en tredelt skulptur på et plateau, hvis former og linier spiller sammen i rytmiske brud og forskydninger, og endelig Galionsfigur, der ligesom nogle af de tidlige skulpturer breder sig op og ud fra en lille ståflade.

Genealogi

Jensen, Søren Georg, 1917-1982, billedhugger og sølvsmed. *4.10.1917 i Kbh., †20.9.1982 smst., begr. på Hell. Kgrd. Forældre: Billedh., sølvsmed Georg Arthur J. og Laura Julie Johanne Nielsen. ~1° 17.12.1943 i Kbh. med billedh. Agnethe Alma Jørgensen, *17.5.1918 på Løvbjerggård, Karlebo Sogn, datter af dir. Niels Rasmussen J. og Alma Kirstine Rasmussen (Thunbo). Ægteskabet opl. 1946. ~2° 2.3. 1948 i Le Vesenet, Frankrig med billedh. Inger Marie Svendsen, *13.11.1920 i Kristiansand, Norge, datter af savværksbest., trælasthdl. Thomas S. og kontorchef Margit Elise Andresen. Ægteskabet opl. ~3° 28.1.1956 i Helsingør med tekstilmaleren Inger Johanne (Tusta) Wefring, *26.5.1925 i Oslo, datter af maleren Gunnar W. og Signe Ivarsdotter Mortensson Egnund. Ægteskabet opl. 1973. ~4° 2.12.1980 i Kbh. med cand.mag. Vibeke Nielsen, f. Hjarsbæk Rasmussen, *20.3.1943 i Århus, datter af læge Jens Christian Hjarsbæk R. og tandlæge Edith Weinholt Harder.

Uddannelse

Udlært som sølvsmed på Georg Jensen Sølvsmedie 1931-36; Bizzie Høyers tegnesk. 1938-41; Kunstakad. Kbh., billedh.sk. (E. Utzon-Frank) 1941- 45, lille guldmed. 1946; elev hos Ossip Zadkine, Paris 1947-48.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links