Faktaboks

Poul Holm Olsen
Født
13. maj 1920, Holbæk
Død
15. april 1990
Titel
Billedhugger
Virkested
Danmark

Biografi

Poul Holm Olsens skulpturer er inspireret af den klassiske skole, og et studieophold i Frankrig 1954-55 gav ham rig mulighed for at opsøge den franske billedhuggertradition, og han fandt ligeledes her sine motiver, først og fremmest portrætter og statuetter af parisiske persontyper. Men det var også under opholdet i Paris, at interessen for afrikansk kunst blev vakt, og grunden blev lagt til en af Nordeuropas største samlinger heraf (nu på Holstebro Kunstmuseum). Interessen for afrikansk kunst anes ikke direkte i H.O.s egne skulpturer, hvorimod han i de senere år udarbejdede en række værker på basis af peruvianske mumier. Med sit enestående kendskab til afrikansk kunst og sit omfattende materialekundskab øvede H.O. stor indflydelse på flere generationer af billedhuggere.

Genealogi

Holm Olsen, Poul, 1920-1990, billedhugger. *13.5.1920 i Holbæk, †15.4.1990.

Uddannelse

Håndværksmaler, Holbæk; Bizzie Høyers sk.; Kunstakad. Kbh., billedh.sk. (Einar Utzon-Frank) 1949-54, lille guldmed. 1954.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links