Faktaboks

Knud Erik Christensen
Født
23. maj 1927, Ålborg
Titel
Billedhugger
Virkested
Danmark

Biografi

Knud Erik Christensen har en solid håndværksmæssig baggrund for sit kunstneriske virke. Han arbejder i sten, ofte granit, som han selv hugger. Under indtryk af udviklingen i det 20. århundredes danske og udenlandske abstrakte, men figurlignende skulptur udførte C. i 1970erne en række kvindetorsoer, hvor han forenklede figurernes voluminer og markerede formernes forløb i kantede, skarpt markerede linier. Men omkring 1982 afløstes det skarptkantede af et mere organisk udtryk med udspring i forskellige plantevækster. I blødt svungne kurver koncentreres skulpturernes iboende kraft, som forplanter sig til de ydre liniers spændte rundinger, hvor hver enkelt form er præcist placeret i forhold til de andre.

Genealogi

Christensen, Knud Erik Solesky, *1927, billedhugger. *23.5.1927 i Ålborg. Forældre: Stenhuggerm. Hans Christian C. og Vilhelmine Dorthea Solesky. ~2.6.1951 i Ålborg med sparekassefuldmægtig Kaja Hedvig Haukrog, *11.3.1929 i Kbh., datter af tømrerfmd. Ejnar Jensen H. og Inger Marie Christensen.

Uddannelse

Stenhugger; som kunstner autodidakt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links