Bent Sørensen
Faktaboks
Bent Sørensen
- Født
- 1. august 1923, Maribo
- Død
- 2008
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Billedhugger, maler
- Nationalitet
- Dansk
- Virkested
- Danmark
Biografi
Bent Sørensen anvender mange former for materiale, dog mest granit, bronze, jern og stål. Han ville oprindelig være maler, men blev optaget af de plastiske problemer og skiftede til billedhuggerskolen. I Paris mødte han efter krigen både franske og danske kunstnere fra gruppen omkring Galerie Denise René, der arbejdede med konstruktiv kunst. Forinden havde han udført en række portrætbuster og nogle nærmest socialrealistiske motiver af arbejdende mennesker, mange som relieffer i brændt ler eller bemalet træ, enkelte som fri skulptur. Da han udstillede med Linien II i 1949 var det med ret abstrakte ting, bl.a. flade collage-relieffer. I Boremand (1948) er motivet stykket geometrisk sammen af kobber-, zink- og messingplader, hvilket giver et rumligt, farvemæssigt spil.
Ligesom Robert Jacobsen begyndte S. at arbejde med skrot og gammelt pladejern, men havde svært ved helt at forlade det motiviske. Nogle af hans tidligste figurer var af granit, og i Organisk maskine (1969) genoptog han arbejdet med dette materiale, nu i nonfigurativ form. Skulpturen er hugget af én stor sten, men udformningen antyder en opdeling i flere elementer. Det samme tema forfølger han i bronzeskulpturen Stor kasse (1970-71), hvor opdelingerne er reelle, idet hele skulpturen består af seks dele, der er stablet og tappet sammen. Siden 1970 har S. hver sommer arbejdet på jernstøberiet i Nykøbing Mors. Det er blevet til en lang række skulpturer i støbejern, nogle sorte, andre malet i primærfarver. Den valsede jern- eller stålplade er vanskelig at omdanne til mere organiske former. I begyndelsen bankede S. formerne op indefra, men senere har han mest brugt materialet som det er.
Port (1974), den kolossale skulptur foran TV-byen i Gladsaxe er S.' første arbejde i cortenstål, her valgt af økonomiske årsager. Skulpturen består af kubiske elementer, der nogle steder rører jorden, så der opstår et portmotiv. S. har flere gange genoptaget tanker og motiver, han tidligere har beskæftiget sig med, og når han har arbejdet længe på et felt, sker der ofte et skift, hvor han går videre med dets tilsyneladende modsætning. Efter en lang periode med tunge, robuste skulpturer fulgte således den stilladsagtige Planvender (1974), hvis lodrette, skarpkantede planer skyder i vejret over hinanden, samtidig med at det rustfri stål reflekterer lyset og spejler omgivelserne. Bronzeskulpturerne er modelleret i voks eller ler, ført over i gips og endelig i bronze. Denne proces egner sig til at fremstille organiske forløb med kurver og komplicerede sammenhænge, som Bånd (1972), hvis tunge, kantede bronzebånd vrider sig i forskellige forløb, et motiv, som S. senere har anvendt i adskillige skulpturer, fra det relativt statiske til den helt organiske spiral.
I andre skulpturer har S. bestræbt sig på at åbne formen og inddrage rummet mest muligt. Havet (1981) er næsten kubisk, med fem flade bølgeagtige rytmer, der hviler som på bukke oppe over øjenhøjde. De sidste skulpturer, S. har udført i cortenstål, er 4 broer (1986-92) over åen i Hobro, hvor han har været med til at planlægge hele miljøet omkring skulpturerne. Broerne er forskellige og malet i en kraftig ultramarin, men enkelte elementer er markeret ved lysere blå nuancer. Som reaktion på de mange skulpturer af jern og stål har S. i de senere år igen arbejdet med granit. Han har udført en række store skulpturer i sten, enten flerfarvede eller helt sorte. De er bearbejdet fra det groft kløvede til det spidshuggede og slebne og svinger mellem det geometriske og det mere organiske.
Genealogi
Sørensen, Bent Aaris, *1923, billedhugger og maler. *1.8.1923 i Maribo. Forældre: Detailhdl. Knud Gunnar S. og Grete Jensen. ~10.5.1950 på Fr.berg med billedhuggeren Sigrid Helga Lütken, *30.11.1915 i Helsingør, datter af oberst, senere generalmajor Louis Carl Frederik L. og Gertrud Thürmer.
Uddannelse
Malersv. 1944; Kunstakad. Kbh. (Kræsten Iversen, Aksel Jørgensen og Einar Utzon-Frank) 1946-47; Ossip Zadkines Sk., Paris 1948.
