Ole Christensen

Faktaboks

Ole Christensen
Nationalitet
Dansk
Født
1932, København
Død
2000
Titel
Billedhugger
Virkested
Danmark

Artikelstart

Biografi

Ole Christensen er født og opvokset i København. I skolen var det kun fagene tegning, sløjd og naturhistorie, der kunne fange interessen, og efter 7. klasse gjaldt det derfor om hurtigst muligt at finde en læreplads. I drengeårene blev flere af ferierne tilbragt hos bedsteforældrene på Bornholm. Her opstod interessen for stenhuggerfaget, og hjemme i København viste der sig en læreplads. Læretiden bød på hårdt, manuelt arbejde med bygningssten og teoretisk undervisning på teknisk skole. I fritiden blev der tid til at tegne og modellere og til talrige museumsbesøg. C. blev udlært som stenhuggersvend i en alder af nitten år, og med denne ballast blev han optaget på Kunstakademiets billedhuggerskole. Her blev læremesteren først og fremmest Einar Utzon-Frank.

Betydning fik også Kunstakademiets rejser til middelhavslandene, bl.a. til Spanien i 1952 med besøg undervejs på den store mexicanske udstilling i Paris. I 1956 giftede C. sig med akademikammeraten Karin Høj. I Olsker på Bornholm købte de et husmandssted, og her udviklede der sig i de følgende år et rigt familieliv, præget af hårdt arbejde og få indtægter.

En positiv udvikling indledtes i slutningen af 1960erne, hvor Statens Kunstfond trådte til med arbejdslegater og bestillingsopgaver. Denne støtte betød ikke alene, at det daglige brød var sikret, men i høj grad også en kunstnerisk udfordring. De første bestillingsopgaver blev vellykkede, og snart var C. kendt og respekteret som en kunstner, der kunne magte de mest krævende udsmykninger af torve og pladser. Den ene opgave tog den anden, og i dag vil hans arbejder kunne opleves i mange danske byer.

For C. er arbejdet med granit blevet den foretrukne udtryksform. Naturens former har været til stadig inspiration, ofte forstærket af impulser fra mødet med fremmede kulturer. De bedste arbejder er præget af enkelhed og monumentalitet: Stenen med volumen og kontur, med farve og stoflighed i fladen.

Skønt C.s livsværk bedst kan beskrives som en mangfoldighed af forskellige former, er der dog to forhold, som træder frem i en nærmere karakteristik. For det første er der de to grundformer, som går igen, nemlig den feminine, modtagende skålform og den oprejste, maskuline søjleform. Disse livsbekræftende urformer har han anvendt i talrige variationer og kombinationer og har således søgt at give udtryk for de elementære livsvilkår i et alment tilgængeligt billedsprog. Ofte ses figurer i polariseret dialog, f.eks. stor mod lille, tyk mod tynd, blød mod kantet. For det andet er der den suveræne, håndværksmæssige beherskelse, som kommer til udtryk både i valget af sten og i den efterfølgende bearbejdning. Her kan specielt nævnes den rigt nuancerede behugning, der dels fremhæver stenens farvespil, dels giver overfladen en særlig, stoflig karakter. Som tilskuer får man en uimodståelig lyst til at røre ved stenen, at føle det glatte, ru og kølige. I kraft af sin håndværksmæssige kunnen og sit kunstneriske talent er C. blevet en af de mest markante personligheder i nutidig dansk billedhuggerkunst, på en gang forankret i den nordiske stenhuggertradition og originalt nyskabende.

Genealogi

Christensen, Ole, 1932-2000, billedhugger. *8.1.1932 i Kbh, ?2.10.2000. Forældre: Bagerm. Ejnar Peter C. og ekspeditrice Olga Klara Kristine Olsen. ~28.12.1956 i Kbh. med keramikeren Karin Amélie Høj, *15.7.1934 i Århus, datter af købmand Jens Johan H. og Amélie Eleonora Rasmussen.

Uddannelse

Stenhugger 1951; Kunstakad. Kbh., billedh.sk. (Einar Utzon- Frank og Mogens Bøggild) 1952-58.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links